VALGKAMP 22 // SPIN-OFF – Det altoverskyggende tema i valgkampen er hverken krig eller klima – men derimod den manglende tillid til hele systemet. Et tema, som ikke bliver adresseret med mere end et skuldertræk. Det er en farlig taktik, medmindre man har masser af esser i ærmet, skriver Claus Ankersen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Valget indtil videre føles nærmest som en ud-af-kroppen-oplevelse. Det føles som total afkobling. Som om det store flertal står og måber langs valgkampens plakatprydede landevej, mens den politiske kulturs store paradecirkus kører forbi. Det hele føles absurd. Ude af trit. Afkoblet. Underligt påtaget. Måske er det, fordi vi, som befolkning, er blevet overfølsomme over for spin? Eller måske bedre til at afkode dårligt spin?
Måske er det, fordi verden brænder lige uden for Danmarks dørtrin? Fordi mange allerede lever i en virkelighed, hvor det velfærdssystem, politikerne taler om, for længst er forduftet. Hvor afmagt og desperation er dagligdag, og hvor udsigten til positiv forandring er så forsvindende lille, at den for længst har lidt druknedøden i rudekuverternes store stresshav.
Hvad sker der, når vi er færdige med at stemme på det mindst dårlige, fordi vi ikke har tillid til selve den politiske kultur, og den samme politiske kultur bliver ved med at fornægte problemet?
Det føles, som om befolkningen og de folkevalgte lever i forskellige verdener. Det føles, som om vi er blevet til en art uden ører, en art, som kun kan tale, men ikke høre. Valgkampen virker som et stort show. Iscenesættelsen har overskygget begivenheden og er løbet med hovedrollen. Borgerne, som det hele skulle handle om, står som små armløse børn rundt om et honningkagehus.
Beskyldninger og forsikringer fyger gennem mediebilledet. Vi er blevet vant til, at ingen længere svarer på spørgsmålene, men bare gentager det samme, indtil journalisten siger tak.
Valgkampen med dens mærkværdige miskmask af plakatlyrik og partilederrunder føles absurd og velkendt på samme tid. Som en alt for lang og alt for uvedkommende tur i Ikea. Vi har så længe affundet os med at skulle stemme på det mindst ringe, at vi kun kan trække antennerne til os og holde vejret, indtil det er forbi.
Det er måske ikke længere dækkende at sige, at vi stemmer på den mindst ringe, når vi sætter kryds i stemmeboksen. For de største problemer bliver ikke adresseret med mere end skuldertræk.
Bortforklaringer
Valgkampen indtil videre giver mest af alt anledning til seriøs undren. Hvad sker der, når vi er færdige med at stemme på det mindst dårlige, fordi vi ikke har tillid til selve den politiske kultur, og den samme politiske kultur bliver ved med at fornægte problemet? Hvad kommer så?
De egentlige problemer bliver simpelthen ikke adresseret. Sådan er oplevelsen. Og fordi årsagerne til problemet ikke erkendes, vokser det. Mistilliden til det politiske system vokser. Den manglende tro på at samfundets institutioner har gode intentioner og ’vil os det godt’, deles af stadigt flere.
Føler politikerne også mistillid til vælgerne? Har den politiske kultur også, dybest set, mistet tilliden til dømmekraften hos de vælgere og den befolkning, de arbejder for?
Bortforklaringer er der tilsyneladende nok af. Det er de sociale medier, siger den ene. Det er sket efter corona, siger den anden. Det er krigen i Ukraine, siger en tredje. Ingen af delene passer. Borgernes stigende mistillid, som i øvrigt er et globalt fænomen, er resultatet af årtiers gradvise udvikling af en politisk kultur og en institutionel praksis, som tilsyneladende er ude af trit med befolkningens ønsker og forestillinger om, hvad den er, skal og må.
Hvad bliver det næste? Måske kommer afmagt og mistillid ligefrem til at gøre flere og flere apolitiske? Måske er det allerede der, vi er? Hvor det politiske dybest set ikke længere formår at engagere og interessere os? Hvor mistilliden til måden, samfundets politiske og institutionelle systemer og strukturer fungerer på, er så stor, at befolkningerne ikke længere orker at deale med dem, men stadig gerne vil have forandring?
Farligt
En sund politisk kultur ville uden tøven og med stor forståelse for befolkningens position favne mistilliden og i den søge muligheder for reformation. Hvad er det, folk synes, ikke fungerer? Er det samfundets institutioner, som skal gøres ansvarlige og ændres? Eller skal hele systemet gentænkes og erstattes af noget nyt?
Det altoverskyggende tema er hverken krig eller klima – men derimod den manglende tillid til hele systemet. Et tema, som ikke bliver adresseret med mere end et skuldertræk. Det er en farlig taktik, medmindre man har masser af esser i ærmet. For et illegitimt politisk system har kun to valgmuligheder. Enten reformerer man, eller man undertrykker kritikken. Foreløbig ser det ud, som om mistilliden mødes med … ingenting.
Noget skal der ske, også på den anden side af samtidens flygtige skandalesager og dette års maskespil af et halloweenvalg
Hvis ikke de politiske partier og deres folk på tinge er interesserede i at reformere det system, de er rundet af og reproducerer (hvilket i og for sig er forståeligt nok), kunne man i det mindste skabe mulighed for at sætte kryds i en særlig rubrik på stemmesedlen og markere et ønske om reformation af selve det politiske system.
Så vidt den ene side af demokratiets skrøbelige mønt. Men hvordan med den anden side? Føler politikerne også mistillid til vælgerne? Har den politiske kultur også, dybest set, mistet tilliden til dømmekraften hos de vælgere og den befolkning, de arbejder for? Noget kunne tyde på det, og skulle der være noget om snakken, hvad betyder det så for den fortsatte samfundsudvikling?
Det er ikke et problem, som skal løses unilateralt, men et fælles anliggende.
Først skal vi snakke om det virkeligt vigtige – real talk. Hvordan vi så skal reformere, er næste skridt.
Noget skal der ske, også på den anden side af samtidens flygtige skandalesager og dette års maskespil af et halloweenvalg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
