YTRINGSFRIHED // KOMMENTAR – Ved at indføre den nye indskrænkning af religionskritik rækker den danske regering Fanden en lillefinger, skriver Bjarke Larsen, for det stopper ikke der: Kravene til Vesten vil uvægerligt blive strammet, og de mest fanatiske islamistiske fundamentalister vil blive bestyrket i deres tro på, at forlæggere som jeg og de forfattere, der skriver kritisk om islam, er legitime mål for terror.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg ved ikke, om jeg i dag ville turde udgive en lang række af de islamkritiske bøger, der er udkommet på mit forlag. Det gælder ikke mindst en bog med illustrationer af Lars Vilks, herunder op til flere tegninger af en hund med Muhammed-ansigt.
Med regeringens ønske om at kriminalisere afbrænding af ”hellige” skrifter – det vil reelt sige Koranen – har man givet efter for de islamiske landes ønske om at kriminalisere religionskritik.
Skal vi bøje os for deres krav til, hvordan vi indretter vores samfund og diskuterer politiske og religiøse emner?
De lande vandt for nylig en stor sejr i deres stadig mere ihærdige indsats i den retning, da det lykkedes at skaffe flertal i FN’s Menneskerettighedsråd (sic!) for en tekst, der opfordrer alle FN’s medlemslande til at ”forebygge og retsforfølge personer, der taler eller handler for religiøst had”.
Ved at indføre den nye indskrænkning af religionskritik rækker den danske regering Fanden en lillefinger, og det skal man som bekendt ikke, for så snupper han hele hånden:
Kravene til Vesten vil uvægerligt blive strammet, og de mest fanatiske islamistiske fundamentalister vil blive bestyrket i deres tro på, at forlæggere som jeg og de forfattere, der skriver kritisk om islam, er legitime mål for terror.
Trusler på livet
Det har været svært nok i forvejen. Hvert møde med Lars Vilks var omgærdet af enorme sikkerhedsforanstaltninger, fuld diskretion, topsikrede flugtbiler og som regel deltagelse af både PET og SÄPO. Fuldt forståeligt, for Vilks var som bekendt første mål for den danske terrorist Omar el-Hussein, da han angreb først Krudttønden og så den jødiske synagoge.
Også i Sverige var der terrorplaner mod ham.
Det var fuldstændig grotesk i betragtning af hans brøde. Og grotesk i betragtning af, at han var et af de blideste og venligste mennesker, jeg har mødt. Helt uden had eller foragt for den enkelte muslim, men insisterende på retten til at kritisere og udøve satire også mod religioner.
Hertil kom selvfølgelig ikke mindst overvejelserne om de mulige konsekvenser for mig, for mine kære, for de ansatte og andre i kontorfællesskabet, for naboer. Der var nætter, hvor jeg sov dårligt.
I vel samtlige muslimske lande er der strenge straffe for homoseksualitet. Ja, for bare at vifte med et regnbueflag. Der er ikke noget, der ligner demokrati
Sikkerheden var også i top i form af betjente med maskinpistoler og skudsikre veste, som stod vagt, da mit forlag i 2016 afholdt en høring om, hvad der risikerer at ske, hvis man som muslim beslutter at forlade islam.
Anledningen var, at vi udgav bogen Allahs fængsel, skrevet af palæstinenseren Waleed al-Husseini. Han sad fængslet i 10 måneder på Vestbredden og blev i den periode udsat for tortur. I dag lever han som politisk flygtning i Paris.
Hans forbrydelse?
Han havde skrevet en blog om sine overvejelser om at sige farvel til islam og blive ateist. Også Waleed var (og er heldigvis stadig) et åbent, nysgerrigt og venligt menneske. Han var blot nået frem til den konklusion, at islam ikke var noget for ham.
Som frafalden muslim lever man i mange muslimske lande i konstant frygt for at blive forfulgt, fængslet, tortureret eller dræbt. I nogle af disse lande bliver kvinder stenet, hvis de har sex uden for ægteskabet. Og i vel samtlige muslimske lande er der strenge straffe for homoseksualitet. Ja, for bare at vifte med et regnbueflag. Der er ikke noget, der ligner demokrati i ret mange islamiske lande.
En verden, hvor friheden ikke længere råder
Hvordan er vi endt i den situation, at regeringen og en bekymrende stor del af befolkningen synes, vi skal bøje os for de islamiske landes krav til, hvordan vi indretter vores samfund og diskuterer politiske og religiøse emner?
Respekt for religion er blevet kodeord for frygt for religion – Salman Rushdie
Vi har flere gange set, at det bogstaveligt taget kan være livsfarligt at skrive og udgive islamkritisk litteratur og fagbøger.
Det mest kendte eksempel er selvfølgelig Salman Rushdie, der sidste år var udsat for et attentat, der næsten kostede ham livet, efter at han har levet med en fatwa over hovedet i årtier. En japansk oversætter af De sataniske vers blev dræbt, og en norsk forlægger blev skudt, men overlevede.
Heldigvis har Salman Rushdie ikke bøjet sig. Derfor vil jeg slutte med to citater fra hans hånd:
“I det øjeblik, man begynder at tale om at begrænse visse ytringer og kontrollere, træder man ind i en verden, hvor friheden ikke længere råder, og fra det øjeblik diskuterer man kun den grad af ufrihed, man vil acceptere, men man har accepteret selve princippet om ufrihed.”
Og dette:
“‘Respect for religion’ has become a code phrase meaning ‘fear of religion’. Religions, like all other ideas, deserve criticism, satire, and, yes, our fearless disrespect.”
Regeringen bør lytte til Salman Rushdie og ikke til The Organization of Islamic Cooperation.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
