USA // ANALYSE – Den sidste republikanske partidebat, før primærvalget starter i januar 2024, fandt sted natten til torsdag, og den viste klart, at der kun er to kandidater tilbage i kampen om retten til at udfordre Donald Trump, der er langt foran resten af feltet: Nikki Haley og Ron DeSantis.
WASHINGTON D.C. – Alle ved, at Donald Trump er den absolutte favorit – langt foran resten af feltet – når det gælder kampen om at repræsentere Republikanerne ved præsidentvalget 5. november 2024.
Men han skal stadig vælges i partiets såkaldte primærvalg til næste år. Det starter i januar, og når vi har passeret Super Tuesday 5. marts (hvor et hav af stater beslutter sig), vil vi formentlig vide, om det utænkelige skulle ske: at en anden kandidat overhaler den dybt kontroversielle og i det republikanske bagland dybt populære tidligere præsident.
Selvom Trump ikke var i salen, sørgede moderatorerne for, at han spillede en hovedrolle alligevel
Natten til torsdag diskuterede de 5 tilbageværende kandidater i kampen foran et publikum i Miami og på nationalt TV – NBC var vært – for sidste gang. Og ligesom de to forrige gange stillede Trump ikke op. “Stop med at spilde tiden,” lød det fra the frontrunner, der holdt sit eget vælgermøde blot en times kørsel fra Miami.
Men selvom Trump ikke var i salen, sørgede moderatorerne for, at han spillede en hovedrolle alligevel. Åbningsspørgsmålet til alle 5 håbefulde kandidater – Vivek Ramaswamy, Chris Christie, Tim Scott, Nikki Haley og Ron DeSantis – var nemlig, hvordan de adskilte sig fra favoritten, og hvorfor vælgerne skulle vælge Trump fra til fordel for dem.
Se svaret – og hele debatten her:
For alle, der ikke har mod på at se to timers debat – en debat, der i øvrigt var overraskende politisk og detaljeret, langt fra den overflade, som ofte præger valgkampen, omend der selvsagt var de obligatoriske skarpe one liners, der er så effektive på sociale medier – er her mine 4 bud på vigtige nedslag fra aftenens slag:
Nikki Haley og Ron DeSantis kritiserede Trump mere end før
Der er kun to levedygtige kandidater tilbage i ‘kampen om andenpladsen’: Nikki Haley, tidligere FN-ambassadør under Trump og tidligere guvernør for South Carolina, der havde en forrygende aften, og Ron DeSantis, Floridas guvernør, der også gjorde det godt, men som ikke formåede at vriste sig fri fra det øvrige felt og generobre den plads, han havde hele foråret som den oplagte udfordrer til Trump.
Men begge de to har indset, at de bliver nødt til at kritisere Trump mere direkte, end de tidligere har gjort.
DeSantis sagde bl.a., at Trump skylder vælgerne en forklaring på, hvorfor Mexico ikke endte med at betale for bygningen af (dele af) en grænsemur ved USA’s sydlige grænse, og hvorfor hans slogan om at “drain the swamp” – altså udslette bureaukratiet i Washington – ikke lykkedes.
Haley har foreslået, at alle kandidater til posten som præsident bør bestå en “mental/kognitiv kapacitets-test”, hvilket bliver set som en klar stikpille til både Biden og Trump, der er hhv. 77 og 80 år gamle
“Trump said that Americans would get tired of winning,” lød det spydigt fra DeSantis, der konkluderede: “I’m sick of Republicans losing” – med en reference til et tabt præsidentvalg i 2020, et dårligt midtvejsvalg i 2022 og et kæmpe nederlag tirsdag aften i denne uge, hvor der var lokale valg i flere stater, og hvor den republikanske guvernør i den vigtige svingstat Virginia tabte kampen om statens lovgivende forsamling, der fra nu af og frem til præsidentvalget har Demokraterne i førersædet.
Haley bemærkede, at gælden voksede dramatisk under Trump “The U.S. is $34 trillion in debt, half of American families can’t afford diapers, and one in six people can’t afford utility bills,” lød det fra Haley, som sagde, at Trump var den rette kandidat i 2016, men han er ikke den rette mand nu: “We can’t live in the past,” slog hun fast.
Haley har tidligere foreslået, at alle kandidater til posten som præsident bør bestå en “mental/kognitiv kapacitets-test”, hvilket bliver set som en klar stikpille til både Biden og Trump, der er hhv. 77 og 80 år gamle.
Konkurrence om at være mest pro-Israel
Den standende blodige krig mellem Hamas og Israel fyldte næsten alt i den udenrigspolitiske del af aftenens debat, og der var en veritabel konkurrence om, hvilken kandidat der kunne være den mest pro-israelske og indtage den hårdeste linje over for Hamas.
“I would tell Bibi, ‘Finish the job once and for all with these butchers, Hamas,’” lød det fra DeSantis, der også kritiserede Biden for at tale om “islamofobi, når han burde tale om antisemitisme”. Haley sagde, at Hamas skulle udslettes: “Finish them. Finish them.” Hun tilføjede, at det ikke er Israel, som har brug for USA, men Amerika, der har brug for Israel som “vores partner i Mellemøsten”.
Senator Tim Scott kritiserede Biden for en svag strategi, der kun ser på diplomatiske løsninger, mens Ramaswamy, der er kendt for at sin isolationistiske linje – han ønsker at stoppe al støtte til Ukraine, som han igen kaldte for et ‘udemokratisk og korrupt land’.
Senere i debatten kaldte han nærmest henkastet Ukraines præsident Zelensky for “a nazi”. Om Israel sagde han blot, at landet burde “ryge terroristerne ud, ligesom vi vil gøre ved vores sydgrænse, når jeg bliver præsident”.
Chris Christie, der ingen chance har ved primærvalget, var den eneste kandidat, som talte om vigtigheden af, at en præsident kunne arbejde sammen med repræsentanter for både muslimer og jøder
New Jerseys tidligere guvernør Chris Christie, der ingen chance har ved primærvalget, var den eneste kandidat, som talte om vigtigheden af, at en præsident kunne arbejde sammen med repræsentanter for både muslimer og jøder, “som jeg selv gjorde som guvernør efter terrorangrebet 11. september”.
Derudover udmærkede debatten sig ved også at have andre lange, og seriøse, udenrigspolitiske diskussioner, hvor især Haley udmærkede sig med sin erfaring fra jobbet som FN-ambassadør.
Vivek Ramaswamys verbale udskejelser
Den unge biotech-entreprenør, der ynder at kalde sig selv for “fremtidens stemme fra millenial generationen”, forsøgte sig med en strategi, der så ud til at sige så mange vilde ting som overhovedet muligt, og efterfølgende blev han kritiseret bredt for at være en simpel sexist.
Først kritiserede han sit eget partis leder Ronna McDaniel for at være en uduelig “taber”. McDaniel har det utaknemlige job at være formand for RNC, partiets hovedbestyrelse. “Vi har tabt alt år efter år, siden hun blev valgt i 2018.”
Derefter vendte han sin verbale flammekaster mod en af NBC’s moderatorer, Kristen Welker, der i Ramaswamys univers er forbundet med både “Rusland” og Hillary Clinton. Han opfordrede Welker, der er en bredt respekteret journalist til at “tage ansvar for sin journalistik”, hvilket ikke fremkaldte nogen reaktion andet end undren fra salen og panelet.
Ramaswamy beskyldte Haley for at være en krigsglad opportunist – Dick Cheney i høje hæle
Han kaldte også sin ærkefjende, Nikki Haley, for “Dick Cheney i høje hæle” (‘der er to kandidater med høje hæle i aften,’ lød det også, hvilket er en drillende replik rettet mod den ikke så høje DeSantis, der er blevet set med støvler, som har en høj hæl) – Cheney var vicepræsident under Bush og bliver set som den arketypiske NeoCon.
Ramaswamy beskyldte videre Haley for at være en krigsglad opportunist, der personligt via sine forretningsforbindelser og investeringer har profiteret af “tusinde døde amerikanske sønner og døtre – soldater i Irak og Afghanistan”.
Han bemærkede også spydigt, at Haley, som har talt for et amerikansk forbud mod det sociale medie TikTok, skulle “få styr på sin egen familie først”, fordi Haleys datter på 27 bruger den populære app. “Leave my daughter out of your voice,” lød det rasende fra Haley, som med lav stemme tilføjede: “You’re just scum.”
Hvis du vil se højdepunkterne fra debatten, har NBC udvalgt små 4 minutter her:
Abort i hovedrolle – Haley skilte sig ud
Retten til fri abort er gaven, der bliver ved med at give til Demokraterne, efter at den konservative højesteret afskaffede “Roe vs. Wade”, der siden 1973 havde givet amerikanske kvinder en forfatningsmæssig garanti for denne ret.
Nu er det op til enkeltstaterne, og ved tirsdagens lokale valg sørgede en folkeafstemning i den ellers solidt konservative stat Ohio for igen at vise Republikanernes ønsker om et forbud vintervejen.
USA og især de amerikanske kvinder står simpelthen et andet sted, end Det Republikanske Parti gør, når det gælder en kvindes ret til selv at bestemme over sin krop
Den fri abort bliver nu indskrevet i Ohios grundlov imod den republikanske guvernørs ønske. Samtidig lykkedes det ikke i Virginia for den republikanske guvernør, Glenn Youngkin, at få flyttet senatet i Virginia over på republikanske hænder. Tværtimod vandt Demokraterne flertallet i begge kamre – et enormt nederlag til partiet før næste års præsidentvalg – også på en kampagne, der advarede om, at et republikansk flertal i statens lovgivende forsamling ville føre til en afskaffelse af abortretten.
Derfor står én ting glasklart frem efter 7 folkeafstemninger i forskellige delstater siden sommeren 2022: USA og især de amerikanske kvinder står simpelthen et andet sted, end Det Republikanske Parti gør, når det gælder en kvindes ret til selv at bestemme over sin krop, herunder beslutningen om en abort, og hvis ikke partiet finder sine ben i dette spørgsmål inden 2024-valget, kan det koste dem Det Hvide Hus.
Det har Donald Trump forstået – han undgår så vidt muligt spørgsmålet overhovedet. Ved aftenens debat var det interessant at se, at Ron DeSantis, der ellers er pro-life hardliner (i hans egen stat er der nu et forbud efter sjette graviditetsuge, hvilket er før, de fleste kvinder overhovedet ved, at de er gravide), har ændret linje i sagen. Han har tidligere talt om et “føderalt forbud”, men onsdag meddelte han, at han er tilhænger af, at hver enkelt stat selv bestemmer.
Men det var Haley, der for alvor skilte sig ud i den følsomme og vigtige diskussion, hvor det klart tæller at være både mor og kvinde – noget, som ellers ikke normalt er til fordel i den fortsat traditionelt tænkende amerikanske vælgerskare, som ikke kan beskyldes for at have en feministisk slagside.
Haley understregede især behovet for “medfølelse” – compassion – i debatten. Og hun drog fordel af at være en kvinde – hvilket er sjældent i amerikansk politik
Haley understregede især behovet for “medfølelse” – compassion – i debatten. Hun sagde to gange, at hun ikke fordømmer nogen for at være pro-choice, ligesom hun ikke ønsker at blive dømt for at være pro-life.
Hun pointerede flere gange, at det også vil være tæt på umuligt at vedtage en national lov om abort, eftersom det kræver, at partiet både vinder Det Hvide Hus og får et flertal i begge Kongressens kamre, plus at der skal findes et kvalificeret flertal på 60 senatorer i Senatet.
“Lad os stoppe med at fordømme og dømme hinanden,” sagde hun og foreslog helt konkret at forbedre adgangen til prævention og gennemføre forbud mod sene aborter i stedet. Vi skal også sørge for, at ingen kvinde nogensinde kan blive anklaget for en forbrydelse eller ende i fængsel efter en abort, lød det.
Haley: Lad os ikke splitte nationen over abort
Senator Tim Scott, der er fortaler for en “kristen konservatisme”, forsøgte at udfordre hende ved at spørge Haley og DeSantis, om de ikke mente, at abort var “uetisk og umoralsk”, men ingen af de to hoppede på limpinden. “Lad os se, hvad vi kan finde et flertal for,” svarede Haley, men lad os stoppe med at splitte nationen i to, når det gælder dette spørgsmål.
Og dette fromme ønske er da også den eneste farbare vej, ser det ud til, når det gælder den fri abort, hvor den amerikanske højrefløj, der i årevis har kæmpet for at afskaffe den føderale garanti, må sande det gamle amerikanske ordsprog: “Be careful what you wish for.”
Abortfortalerne har i den grad vind i de politiske sejl ude i delstaterne, og afskaffelsen af “Roe” kan ende med, at stort set alle stater vil få retten indskrevet i deres forfatninger via folkeafstemninger
For abortfortalerne har i den grad vind i de politiske sejl ude i delstaterne, og afskaffelsen af “Roe” kan ende med, at stort set alle stater vil få retten indskrevet i deres forfatninger via folkeafstemninger som erstatning for den tabte føderale ret.
Den i stigende grad dybt upopulære præsident Joe Biden klamrer sig også til aborten som det halmstrå, der sender ham tilbage til Det Hvide Hus, efter to nye meningsmålinger begge fra denne uge viste, at han p.t. står til at tabe til Trump i 5 ud af 6 vigtige svingstater.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
