INTERVIEW – Om nogen har Gregor Gysi, medstifteren af det tyske venstrefløjsparti Die Linke, været med til at præge venstrefløjsdiskussioner i sit hjemland. Fra 2005 var han sammen med Oskar Lafontaine formand for Die Linke i Bundestag til 2009 og siden alene frem til 2015. Gysi har været en del af tysk politik siden 1990 og blev genvalgt til Bundestag ved sidste valg. I 2017 blev han valgt som leder af sammenslutningen Europæisk Venstre. Han er fortaler for EU, men modstander af, hvordan unionen er indrettet i dag. Freja Stein-Batschon har talt med ham om EU, højrepopulisme i Europa og spurgt om, hvad venstrefløjen skal gøre for at vinde deres tabte vælgere tilbage.
– Gregor Gysi, i Sverige står Sverigedemokraterne til at få et godt valgresultat til Rigsdagsvalget. CSU forsøger at imødekomme vælgere ved at lukke grænserne, så de ikke mister for mange vælgere til AfD. Europa synes at være rykket et skridt til højre mod nationalstaterne, og i flere europæiske lande er vælgere vandret fra de socialdemokratiske partier og venstrefløjspartierne over mod højre. Hvad er der gået galt for centrum-venstre i Europa?
“De fleste socialdemokratiske partier i Europa har støttet eller endda fremmet en neoliberal udvikling i Europa. Dette har ført til en alvorlig udhuling af samfundets sociale opdeling og gjort, at socialdemokraterne har fået et alvorligt troværdighedsproblem,” indleder han og siger videre:
“På et europæisk plan har EU styret denne proces som et neoliberalt eliteprojekt og som en økonomisk klub for de indviede og dermed afvist en tilgang om at løse de globale problemer gennem fælles globale indsatser”.
“Især i det sydlige Europa, men også i de andre lande, er millioner af mennesker gjort til globaliseringens tabere, og det tidligere EU-løfte om at fremme social velfærd er blevet glemt.”
Venstrefløjen skal ikke kopiere højrepopulismen
Alt dette har medført, at der er opstået et repræsentationsgab i mange europæiske demokratier, som de højrepopulistiske partier udnytter.
– Hvad kan venstrefløjspartierne gøre for at vinde deres vælgere tilbage?
“De skal konsekvent bryde med neoliberalismen og gøre det klart for vælgerne, at flygtningene er lige så store ofte for den neoliberale globalisering, finansmarkederne og deres medskyldige i regeringerne. James Corbyn har vist, at man kunne gøre Labour stærkt igen på denne måde, selvom det var kørt i sænk af Tony Blair.”
Rigtig mange højrepopulistiske partier har stærke højreekstremistiske strømninger inden for deres egne rækker, som plejer omgang med nynazistiske bevægelser. Jeg kan nærmest ikke se en forskel
“Vi skal på ingen måde forsøge at vinde vælgere tilbage fra højrepopulisterne ved at imødekomme deres politiske tankegang, men i stedet overbevise vælgerne om, at det modsatte, som vi står for, er den rigtige vej at gå. Det kan godt være, at det er en besværlig opgave, men det er nu engang venstrefløjens opgave.”
– Vi bliver lige ved samme emne. I mange europæiske lande tales der om migranter og flygtninge. Det er hovedtemaet for alle højrefløjspartierne og også for traditionelle centrum-højre partier (CDU og CSU ”skændes” for tiden om netop dette). Samtidig har vi i de seneste år i flere europæiske lande oplevet, at højreradikale grupperinger er begyndt at gå på gaden og nogle gange udøver politisk vold. Men hvor ligger ansvaret? Har de højrepopulistiske partier i Europa efter din mening et ansvar overfor højreekstremismen? Distancerer de sig nok?
“Rigtig mange højrepopulistiske partier har stærke højreekstremistiske strømninger inden for deres egne rækker, som plejer omgang med nynazistiske bevægelser. Jeg kan nærmest ikke se en forskel”, svarer han og fortsætter:
“Vi oplever oftere både verbal og fysisk vold, og at mordtrusler på sociale netværk er blevet hverdag, og tonen i samfundsdebatten er blevet rå og brutal. De højrepopulistiske partier har et direkte ansvar for denne tendens.”
Medierne, kulturlivet, videnskaben, kirken, fagforeningerne, erhvervslivet og alle demokratiske partier bliver nødt til at tale om hvad deres forskellige opgaver er for at stoppe højrepopulismen overalt i Europa
– Er venstrefløjspartierne gode nok til at advare om faren ved højreekstremisme?
“Nej, men det er heller ikke venstrefløjens opgave alene at skulle håndtere denne fare”.
“Medierne, kulturlivet, videnskaben, kirken, fagforeningerne, erhvervslivet og alle demokratiske partier bliver nødt til at tale om hvad deres forskellige opgaver er for at stoppe højrepopulismen overalt i Europa.”
– Hvordan skal venstrefløjspartierne i Europa forholde sig til den?
Venstrefløjspartierne skal være modsætningen til højredrejningen. Det er vores opgave, og det er en af vores værdier. Midten vil derefter være nødt til at indse, at de ikke havde været i stand til at stoppe højredrejningen uden venstrefløjen.
– Har venstrefløjspartierne undgået temaet migration og flygtninge, fordi de er bange for, at kritiske udsagn kan blive opfattet som racisme?
“Højrefløjspartierne gør flygtningene til syndebukke og tilbyder dermed en enkelt løsning ved at gøre dem til de skyldige. Men det er ikke andet end racisme og umenneskelighed. Det ville derfor være fuldstændig grotesk og forkert, hvis venstrepartierne skulle gå ind på den samme diskurs som højrepartierne har.”
EU og venstrefløjen – en ny vision
– Mange af partierne på højrefløjen har det til fælles, at de er skeptiske overfor EU. Andre er positive. På venstrefløjen er splittelsen også stor. En yndet kritik af EU er, at EU er udemokratisk og Bruxelles er for langt væk for borgerne. Du er personligt pro Europa, men hvordan skal venstrefløjspartierne forene sig, når der er mange EU-modstandere blandt de venstreorienterede partier?
“Uanset de forskellige holdninger til EU har venstrefløjspartierne i Europa tilstrækkelig mange opgaver, der gør det det værd at kæmpe sammen. Vi er alle sammen fuldstændig enige om, at EU, som det ser ud nu, ødelægger den europæiske idé” indleder han og uddyber:
Hvis EU skal have en fremtid og ikke fortsat skal tabe befolkningens støtte, skal unionen grundlæggende ændres. Bogstavelig talt i hele sin form
“De forskellige synspunkter går på, om EU kan reformeres eller ej til at gå i vores retning. Venstrefløjen i Europa ville ikke kunne leve op til deres ansvar, hvis de ikke kunne forene sig på trods af deres forskellige synspunkter på dette punkt.”
– Hvad skal EU gøre for at komme tættere på borgerne?
“Hvis EU skal have en fremtid og ikke fortsat skal tabe befolkningens støtte, skal unionen grundlæggende ændres”.
“Bogstavelig talt i hele sin form. Sparepolitikken og manglen på den bindende håndhævelse af grundlæggende sociale rettigheder kører EU i sænk – for krisen er først og fremmest en social krise. At have et EU på et neoliberalt grundlag fremskynder ødelæggelsen af den europæiske ide.”
“Derfor skal EU være solidarisk, socialt, demokratisk, økologisk bæredygtig, gennemsigtigt, ubureaukratisk og demilitariseret. Alle de punkter skal ændres, for at få EU til at gå i en anden retning, end unionen gør på nuværende tidspunkt.”
Identitetspolitik og tesen om den glemte klassekamp
– Et andet tema er arbejdsmarked og EU. Arbejdspolitik er traditionelt et vigtigt emne for centrum-venstre og har de seneste år ændret sig dramatisk for mange i Europa. I Tyskland har man et stort problem med ‘working poor’, og i lande som f.eks. Danmark rykker arbejdspladserne til udlandet, og det er ikke så nemt for arbejdstagerne at finde sig et nyt job. En kritik, man ofte hører, er, at de venstreorientede partier hellere taler om temaer som køn og politisk korrekthed i stedet for klassiske temaer som arbejdsmarked og dertilhørende rettigheder. Et vigtigt spørgsmål er for mange, om venstrefløjen har glemt de klassiske dyder. Tager venstrefløjspartierne i Europa vælgerne alvorligt? Har de glemt arbejdstagerne?
“Uden Die Linke havde der aldrig været en mindsteløn i Tyskland,” slår han fast og går straks videre:
“Arbejdstagernes situation og dem, der er udelukket fra arbejdslivet, er et kernetema for venstrefløjen. Man kan finde os hver gang, der strejkes for bedre arbejdsbetingelser og højre lønninger, og vi er dem, der går allerforrest.”
“I Tyskland er Die Linke det eneste parti, der har været der for arbejdstagere, men også for dem, som modtager socialhjælp. Nogle kan godt lide at give indtrykket af, at det dermed betyder, at kønsdebatten eller minoritetsrettigheder er en afvigelse fra arbejderklassens interesser. Men det er nonsens”.
“Jeg behøver blot at se på forskellen i mænd og kvinders løn, så står det mig klart, at disse diskussioner hører sammen”, slutter han
Topfoto: Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
