REALITY TV – Som barn fra et hjem om ikke med klaver, så i hvert fald med kulturradikale tilbøjeligheder og meget lidt tv, har jeg aldrig set ret meget underholdningsfjernsyn. Det eneste tv, jeg kan huske fra min barndom, var faktisk Disney Sjov fredag aften – ugens ubestridte højdepunkt -, TV Avisen og nogle nørdede dokumentarprogrammer om savannens store kattedyr og Anden Verdenskrig – dog ikke i samme program, det ville have været rimelig underligt.
Siden lærte jeg at se MTV, og da de seje piger i folkeskoleklassen på Sankt Annæ Gymnasium begyndte at diskutere Beverly Hills i kantinen (med passende ironisk distance, naturligvis – det var jo halvfemserne), lærte jeg naturligvis også at se det.
Men ak, glæden ved at være med på beatet var kortvarig. Ind fra højre kom reality-tv – og så var jeg hægtet af igen.
For én ting var at følge med i lækre, rige, fiktive amerikaneres luksusproblemer i 90210. Noget andet var at engagere sig i helt almindelige menneskers intime liv i diverse opstillede scenarier. Jeg forstod ikke, hvad jeg skulle med det, forstod ikke magien ved genren. Indtil for nylig. ”Og hvad skete der så for nylig,” hører jeg dig, kære læser, spørge med tilbageholdt åndedræt. Jo, der skete det, at jeg, med en for mig helt karakteristisk forsinkelse (hvad kan jeg sige, jeg er et distræt menneske), opdagede TV2-programmet Landmand søger kærlighed.
Kikset parmiddag på Samsø
Konceptet er ret enkelt: En række enlige danske landmænd, der har svært ved at finde en kæreste, melder sig aktive på datingmarkedet og modtager breve fra interesserede kvinder. Ud fra brevene skal landmændene udvælge dem, de vil på speed-date med, og derfra går en nervepirrende frasorteringsproces i gang, der varer til sæsonen er slut, og de hver især – forhåbentlig – står tilbage med prinsessen og den halve kornmark og lever lykkeligt til deres dages ende.
Slut var det med at se ned på reality-genren: Landmand søger kærlighed blev straks min nye guilty pleasure.
Pludselig fandt jeg mig selv klinet til skærmen på TV2 Play, fordi jeg bare måtte se om det lykkedes Danni, Steffen, Nichlas, Willi, Brian og Morten at finde den store kærlighed.
Min personlige favorit var Morten, der med sin humor, hvilen i sig selv og sit engagement fremstod som personificeringen af jordbunden charme og derfor var jeg også rimelig fortrøstningsfuld ved hans mulighed for at finde kærligheden. Anderledes usikker var jeg derimod på Willi på 48, der virkede passivt aggressiv det meste af tiden, og som da også endte med at skride fra det hele, fordi han bare ikke gad nogle af de damer, der gad ham.
Følelserne, usikkerheden – og håbet om at denne gang lykkes det – sidder udenpå tøjet. Ikke kun for landmændenes vedkommende, men i høj grad også for kvindernes. Det er der noget ærligt ved
Og så var der Danni med det røde hår. Danni, der slap for at vælge imellem to bedste veninder, der begge havde meldt sig til programmet, men som til gengæld måtte gennemleve den måske mest akavede parmiddag i moderne datings historie. Danni ender op med Louise – der er sidste kvinde på skansen – og nu er parret taget på romantisk weekend.
Knap har de dog fået sig bænket sig ved det romantiske middagsbord på Ballen Badehotel på Samsø, før det bliver kejtet. ”Åh ja, det ser fint ud”, sukker Louise og betragter borddækningen. ”Det må man sige, det ser ud til at være et meget fint sted”, svarer landmanden pligtskyldigt. ”Ja… det bliver spændende at se”, replicerer Louise og ligner én der, hellere vil være et helt andet sted, hvortil, Danni konstaterer, at så er det jo fint…
Derpå opstår en pause så intens, at den kan ætse hul i bornholmsk granit. Ikke en date man ville ønske for sin værste fjende. Louise trækker da også siden stikket på trods af, at hun havde været top-dedikeret på charmetrolden med de røde lokker fra dag ét.
Sådan er programmet hele vejen igennem: Følelserne, usikkerheden – og håbet om at denne gang lykkes det – sidder udenpå tøjet. Ikke kun for landmændenes vedkommende, men i høj grad også for kvindernes. Det er der noget ærligt ved. Og det på trods af, at også denne form for reality selvfølgelig til en vis grad er koreograferet.
Intriger for voksne mennesker
Jeg gætter på, at de færreste af deltagerne i Landmand søger kærlighed er med for at markedsføre et personligt brand, få trafik til en livsstilsblog eller hive en fed sponsoraftale hjem. Deltagerne går til opgaven – tilsyneladende – uden skjulte dagsordner, og det giver en helt anden type program.
Og helt ærligt: hvem kan ikke relatere sig til den sårbarhed, der er forbundet med at lede efter manden eller kvinden i ens liv? Det er nøgent, modigt og intimt vedkommende på en måde Paradise Hotel aldrig bliver, uanset hvor mange gange Fie Laursen tilbyder at lade sig dick-slappe for ikke at blive stemt hjem.
Når man som jeg har været i et fast, lykkeligt parforhold siden man var helt ung, og aldrig aktivt har ledt efter kærligheden, er det magisk at se andre udvise den form for mod, man aldrig selv har fået stablet på benene
Og skal man absolut som seer have sit fix af tv-intriger, så går man altså heller ikke forgæves hos landmændene og deres damer, skulle jeg hilse og sige. Og hvis nogen bilder sig ind, at sans for intriger er noget, der primært hører ungdommen til, så kan jeg afsløre, at det er en stor fed løgn. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det faktisk er blandt de ældre deltagere i Landmand søger kærlighed, man får allermest ballade for skillingen. Fx er vi hos landmanden Brian vidne til en mindre, intern krise i kølvandet på, at Anna på 51 mener, at have hørt ham knalde med konkurrenten Susanne på 63. Paradise go home!
Når man som jeg har været i et fast, lykkeligt parforhold, siden man var helt ung og aldrig aktivt har ledt efter kærligheden, er det magisk at se andre udvise den form for mod, man aldrig selv har fået stablet på benene.
Mit eget forhold til den mand, der i dag er min bedste ven og fortrolige, udviklede sig langsomt men målrettet. Vi taler en glidende men turbulent overgang fra de første afsøgende gnister og fornemmelse af fælles værdier til dyb kærlighed, respekt og sammenhørighed.
Ingen af os ledte imidlertid efter en kæreste, da vi fandt hinanden. Og heldigvis for det, for jeg tror, jeg faktisk hverken personligt ville have vidst, hvor jeg skulle lede, eller hvad jeg skulle gå efter. Som 19-årig havde jeg hverken formuleret nogen særlig forestilling om, hvad jeg gerne ville have, eller hvad jeg havde brug for i det lange løb.
Lavpraktiske prioriteringer
Formentlig af selv samme grund har jeg udviklet sådan en halvt voyeuristisk, halvt antropologisk interesse for, hvordan andre går til kærligheden. Andre mere selvbevidste, udadvendte og modige typer end jeg selv. Ud fra hvad vælger og vrager de? Hvor bevidste de er om, hvad de ønsker sig? Hvordan er deres forestillinger om det gode liv?
Alle disse spørgsmål hverken kan eller skal et tv-program naturligvis svare på, men Landmand søger kærlighed giver alligevel et indblik i, hvad der i hvert fald for denne lille gruppe mennesker, på denne tid og dette sted, er det vigtigste.
Og måske ikke så overraskende er de vigtigste spørgsmål også de allermest lavpraktiske: skal min partner være en, der vil have (flere) børn? Hvor langt væk kan jeg leve med, vi bor fra hinanden? Kommer han/hende godt ud af det med mine venner og med min familie? Mindre afgørende bliver krav til udseende, uddannelse, indkomst og politisk overbevisning. For hvad betyder at du er cand.mag. engelsk, hvis du er for fin til at stikke armen op i røven på en ko, der skal insemineres?
Når Landmand søger kærlighed ruller over skærmen kan københavnersnuder som jeg drømme os væk, ikke bare fra det danske gråvejr men også væk fra storbyens usikkerhed og omskiftelighed. Væk til et evigt dansk sommerland og det enkle liv på landet – med klassiske værdier og jord under neglene
Når jeg ser, hvor hurtigt vi i disse Tinder-tider swiper os videre til næste levende billede, og hvor mange krav der tilsyneladende er på det moderne dating-marked, så virker det meget hektisk og uoverskueligt. Derfor kan jeg også godt forstå, hvis nogle drømmer om en kærlighed, der er mindre kompliceret og ikke indebærer en masse specifikke krav af mere eller mindre overfladisk karakter.
Når Landmand søger kærlighed ruller over skærmen kan københavnersnuder som jeg drømme os væk, ikke bare fra det danske gråvejr men også væk fra storbyens usikkerhed og omskiftelighed.
Væk til et evigt dansk sommerland og det enkle liv på landet – med klassiske værdier og jord under neglene. Det er selvfølgelig kun en drøm – men det er romantik for alle pengene.
Næste sæson af Landmand søger kærlighed bliver sendt på TV2 og TV2 Play i efteråret 2018
Topfoto: Anders Brohus /TV2
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
