DIGITALT // BAGGRUND – Diskussionen om kunstig intelligens (AI) har rumlet så længe, at vi har fået en tendens til at rubricere den som fremtidsmusik: teknologi, som aldrig rigtigt ankommer, og som vi derfor kan ignorere. Men en stribe nye værktøjer betyder, at grafikere og journalister allerede er i fuld gang med at ændre rutiner. Det betyder ikke blot en demokratisering af mediefaget, men også nye arbejdsroller og ikke mindst en stribe etiske dilemmaer.
Hvis programmer baseret på kunstig intelligens (AI) både kan skrive tekster fra bunden og skabe helt nye billeder ud fra en simpel sætning, hvad skal journalister og grafikere så lave i fremtiden?
Det spørgsmål bliver der grublet en del over blandt grafikere, journalister og kommunikationsfolk. Men der grubles ikke bare. Der tastes for fuld musik.
Det er særligt tekst-robotten ChatGPT og grafikværktøjerne som Dall E2, Midjourney og Dreamstudio, der har skabt røre.
Den kompetence, som bliver helt afgørende i fremtiden, er evnen til kritisk tænkning. Det er en kompetence i sig selv, som vi skal have meget mere fokus på,” siger Jeppe Engell.
Chat GPT er både i stand til at svare på spørgsmål og skrive tekster ud fra et kort oplæg, og det har allerede resulteret i en diskussion om elever, der potentielt kan bruge robotten til at skrive stil eller svare på spørgsmål i skoleopgaver.
Grafikværktøjerne Dall E2, Midjourney og Dreamstudio gør det muligt at skrive en kort tekst og få et billede af stort set hvad som helst, og med lidt øvelse kan man skabe illustrationer, der ikke bare er visuelt imponerende, men også ligner noget, en erfaren illustrator har lavet.
Det har fået en del grafikere, journalister og redaktører til at kaste sig over de nye værktøjer – men det har også udløst diskussioner om både etik og ændring af arbejdsmarkedet.
Rydder forsiden
På mediet Markedsføring sætter man fokus på de vigtigste trends i den seneste udgave af magasinet, fortæller chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen. Og han ser et afgørende gennembrud netop nu.
”De to sidste år har vi interviewet en stribe brancheeksperter for at forudsige næste års trends, og kunstig intelligens ligger i 2023 øverst på listen – ikke som noget, der ligger 3, 5 eller 10 år ude i fremtiden, men som noget, der sker nu.”
For at bevise pointen udskrev Markedsføring lige før jul en konkurrence om den næste forside – der skulle handle om AI og kreativitet. Der kom 48 forslag, og vinderen blev lavet med et AI-værktøj sammen med et menneske.
Du kan ikke stole på, hvad ChatGPT skriver. Den lyver ganske simpelt nogle gange og deklarerer slet ikke, hvornår den baserer sig på noget faktuelt, og hvornår den opfinder noget,” konstaterer Andreas Marckmann.
I samme udgave af bladet har redaktionen beskrevet en stribe cases, hvor firmaer allerede benytter AI-grafik til at løse opgaver. Det kreative bureau Pong skulle fx lave en reklame for vacciner til folk over 50, og derfor havde de brug for at skabe et 80’er univers med en klassisk videobutik. Det var bare ikke nemt.
”De skulle skaffe plakater, der var 30-40 år gamle og risikerede copyright-problemer. I stedet løste de problemet ved at skabe 50 fiktive plakater med Midjourney, og af dem blev de 12 bedste udvalgt. Det tog kun et par timer,” forklarer Andreas Marckmann.
Redaktionen på Markedsføring har også benyttet tekst-robotten ChatGPT i det daglige arbejde.
”Vi har brugt ChatGPT til at finde på gode rubrikker og manchetter til vores artikler og eksperimenteret med forskellige stilarter, og har også for sjov bedt den lave clickbait-rubrikker til seriøse artikler. Det var den lidt for god til. Jeg testede det så sent som i går og bad om ti rubrikforslag. De to af dem var ganske vist løgn – men der var også to, der var bedre end dem, jeg selv havde skrevet,” fortæller Andreas Marckmann.
Løgn, der ligner fakta
AI-robotterne har en ”robot-lillebror”, der i flere år har skrevet artikler om sport, hushandler og børsstof for en stribe medier i Danmark. Artiklerne skabes fx ved, at databaser over fx firmaregnskaber kombineres med et katalog af skabelontekster, der kan fortælle om vækst, overskudsgrader eller konkurser i firmaerne. Læserne behøver ikke kunne analysere regnskaberne, det sørger robotten for.
Men selv denne simple form har allerede givet problemer. I Norge er en artikelrobot i denne uge blevet indklaget for det norske «Pressenævn» PFU. Nævnet frifandt robotten for brud på presseetikken, men kritiserede dog robotten og konkluderede, at ”det er ikke særlig god journalistik”.
Det står ret klart, at ChatGPT ikke evner at skelne helt faktuelt – og derfor heller ikke kender forskel på sandt og falsk.
Med AI-robotterne er skalaen ændret. Her er det ikke længere muligt at fortælle præcist, hvordan de er kommet frem til resultatet, men det står ret klart, at ChatGPT ikke evner at skelne helt faktuelt – og derfor heller ikke kender forskel på sandt og falsk.
Det ene øjeblik skriver den lange artikler uden stavefejl og svarer korrekt på spørgsmål. Det andet øjeblik opfinder den ting og præsenterer dem med kildehenvisninger, som om det er faktuel viden – selv om det er forkert. Det gør det særdeles problematisk at benytte indholdet i en journalistisk sammenhæng uden en meget grundig bearbejdning.
”Du kan ikke stole på, hvad ChatGPT skriver. Den lyver ganske simpelt nogle gange og deklarerer slet ikke, hvornår den baserer sig på noget faktuelt, og hvornår den opfinder noget,” konstaterer Andreas Marckmann.
Grafikeren: AI gør min hverdag sjovere
Gert K. Nielsen har tre årtiers erfaring i branchen – blandt andet som infografiker på Ekstra Bladet og MetroXpress, som freelancer og senest som grafiker og rådgiver på Københavns Universitet. Han kaster sig løbende over nye værktøjer og har i et stykke tid benyttet Midjourney næsten dagligt.
”Når jeg skal i gang med en opgave, plejede jeg tidligere at google et par ord for at finde inspiration. Nu bruger jeg i stedet Midjourney som visuel inspiration. Det er langt sjovere.”
Men resultaterne er ikke bare inspiration. Han trækker Midjourney-resultaterne med over i det videre arbejde.
”Jeg beder tit om resultater med forme i vektorformat eller med inspiration i Isotype-stilen. Det giver gode, klare elementer, som jeg kan hente ind og bruge i det videre arbejde i andre programmer,” forklarer Gert K. Nielsen, der understreger, at han mest bruger programmet som håndværker og ikke som kunstner.
Midjourney gør indtil nu ikke hans arbejde hurtigere, men han oplever, at det er sjovere, og at han nemmere kan teste en hel stribe forskellige retninger og stilarter, før han løser opgaven.
NRK: Forbud mod AI-fotorealisme
Et par dilemmaer står for ham ret klare. Det første problem er de fotorealistiske billeder, man uden videre kan vride ud af både Midjourney og Dall E2.
NRK, der er den norske pendant til DR, har fx bestemt, at deres medarbejdere ikke må benytte AI-programmer til fotorealistiske illustrationer, og det giver god mening, mener han.
”I en marketingsammenhæng er det måske OK med AI-fotos, fordi vi ved, at man bearbejder fotos og illustrationer for at manipulere os til at købe ting. Men når vi taler om redaktionelle sammenhænge, er fotos nødt til at vise virkeligheden, og AI-foto viser netop ikke virkeligheden.”
når vi taler om redaktionelle sammenhænge, er fotos nødt til at vise virkeligheden, og AI-foto viser netop ikke virkeligheden
Han ser også et par copyright-udfordringer, enten hvis resultatet ligner det oprindelige foto for meget, eller hvis man bruger AI-programmerne til at lave illustrationer baseret på en stil udviklet af navngivne enkeltpersoner, der måske har brugt det meste af en karriere på at udvikle deres særlige kendetegn.
”Vi får helt sikkert nogle retssager på et tidspunkt,” forventer Gert K. Nielsen.
En trussel og en mulighed
Han er helt med på, at den nye generation af AI-værktøjer godt kan true nogle grafikere på levebrødet, men det er ikke anderledes end tidligere teknologiske gennembrud som digitalisering af fotobranchen for et par årtier siden.
”Dem, der tager lang tid om at lave en tegning, kan måske godt blive presset, men der skal meget til, før magasinredaktører vil gå ud og lave illustrationer for 1 dollar.”
Han forventer, at vi kommer igennem nogle faser – ligesom med stockphoto, hvor nogle benytter værktøjerne til at sprøjte hurtige illustrationer ud, og hvor andre bliver rigtigt dygtige til at skabe noget unikt. Men grundlæggende kan han godt lide, at det bliver nemmere at lave grafik.
”AI-værktøjerne gør det muligt for folk at udforske deres grafiske væsen. Det gælder både for ham, der sidder med et grimt foreningsblad og gerne vil gøre det bedre – og så sådan en som mig selv, der synes, det er sjovere at arbejde med de nye værktøjer,” siger Gert K. Nielsen.
Algoritme-ledelse eller massiv overvågning
Jeppe Engell er daglig leder i fagforeningen SAMDATA\HK, der organiserer 17.000 folk i IT-branchen, og det udgangspunkt gør det naturligt for ham at sætte AI-værktøjerne ind i en større sammenhæng.
Han peger på den indflydelse, som algoritmer og varianter af kunstig intelligens allerede har på vores hverdag, ofte uden at vi helt lægger mærke til det. Hvor det førhen kun var samlebåndsarbejdere, der blev målt på deres hastighed og fejlrater, så kan alt nu overvåges – selv når vi forlader arbejdspladsen.
”Under coronaen skulle alle pludselig arbejde hjemmefra. Det betød også, at flere arbejdsgivere begyndte at indkøbe software, der overvåger medarbejderne, så man kan se, hvor effektive de er, hvor hurtigt de svarer på mails, og hvem de holder møder med. Man taler decideret om algoritme-ledelse,” forklarer Jeppe Engell.
Værktøjerne giver på den ene side mulighed for effektivisering og venlig nudging til bedre arbejdsvaner, som når Outlook fortæller en, hvor hurtig eller langsom man er til at svare på mails. Men det er også forbundet med en massiv overvågning, som selvfølgelig udløser en stribe etiske spørgsmål, fordi vi normalt ikke ville acceptere, at chefen overvåger os i eget hjem.
Netop SAMDATA\HK’s IT-medlemmer er midtpunkt i den verden, fordi de både er medarbejdere, der bliver overvåget – og hjælper med at drive de værktøjer, der muliggør algoritme-ledelsen.
Alle illustrationer lavet med AI
Som redaktør af SAMDATA Magasinet bestemte Jeppe Engell sig derfor for, at det næste nummer af magasinet ikke blot skulle handle om dataetik, men også at alle illustrationer skulle laves med AI-værktøjer som Dall E2 eller Midjourney.
”Det er kraftfulde værktøjer til at fortælle historier, og det sætter jo en stribe etiske diskussioner i gang, når det, vi viser, er baseret på kunstige data, hvor det er svært at gennemskue, hvordan man er nået frem til illustrationen,” siger Jeppe Engell.
Forsøget resulterede både i et magasin med nogle kraftfulde illustrationer i en stribe forskellige stilarter. (Bladet udkommer i januar 2023, red.).
Men undervejs konkluderende redaktionen også, at det fx ikke var en god ide at skabe fotorealistiske illustrationer, fordi det så ikke længere var muligt at skelne, om der var tale om rigtige fotos af kilderne – eller billeder skabt ud fra robotternes algoritme-fantasi. Løsningen blev at skabe portrætter, der enten lignede malerier eller grafisk forsimplede portrætter, så det stod klart, at det var en bearbejdet virkelighed.
”Vi er vant til, at pressefotos godt kan være opstillede og bearbejdede. Men med AI er vi inde i et nyt område, hvor billederne ikke længere viser virkeligheden – selv om det godt kan ligne,” understreger Jeppe Engell.
Han håber, at diskussionen om ChatGPT og Midjourney ikke bare kommer til at handle om mediebranchen, men om alle de forskellige værktøjer, der rulles ud.
Kritisk tænkning er den vigtigste kompetence
”Google er begyndt at integrere kunstig intelligens i Google Sheets, og på den måde bliver de her værktøjer noget, der pludselig er tilgængeligt for alle, der fylder indhold i et regneark. Derfor er det også på høje tid, at vi skærper debatten om dataetik. Ikke bare om kunstige illustrationer og overvågning, men om alle de etiske dilemmaer, der følger med kunstig intelligens. Den diskussion skal vi tage på forkant, så vi ikke som vanligt halter bagud, når ny teknologi skaber forandring,” siger Jeppe Engell.
Selv om de nye værktøjer også betyder, at der opstår nye jobs og bliver brug for folk, der sætter sig ind i teknologien, så mener han, den største udfordring ligger på et andet niveau end den rent tekniske.
”Den kompetence, som bliver helt afgørende i fremtiden, er evnen til kritisk tænkning. Det er en kompetence i sig selv, som vi skal have meget mere fokus på,” siger Jeppe Engell.
FAKTA
Vi bad ChatGPT om at svare på spørgsmålet:
”Hvordan får AI-værktøjer som ChatGPT indflydelse på journalisters arbejde?”
ChatGPT-robotten svarede:
AI-værktøjer som ChatGPT (GPT-3) kan have forskellige indvirkninger på journalisters arbejde, afhængigt af hvordan de anvendes. Nogle mulige måder, hvorpå AI kan påvirke journalisters arbejde, er:
Automatisering: AI-værktøjer kan automatisere visse opgaver, såsom at generere nyhedshistorier eller at transkribere lydoptagelser. Dette kan frigøre tid til journalister, så de kan fokusere på andre opgaver, men det kan også føre til færre jobmuligheder for journalister, hvis visse opgaver bliver automatiseret.
Forbedring af effektivitet: AI-værktøjer kan hjælpe journalister med at finde relevante informationer hurtigere og mere præcist, hvilket kan forbedre deres effektivitet.
Øget kvalitet: AI-værktøjer kan også hjælpe journalister med at generere indhold af højere kvalitet ved at forslag til alternative formuleringer eller ved at finde relevante citater.
Etiske overvejelser: AI-værktøjer kan også medføre etiske overvejelser, da der er risiko for, at de kan sprede misinformation eller generere indhold, der ikke lever op til professionelle journalistiske standarder. Derfor er det vigtigt, at journalister overvejer, hvordan de anvender AI-værktøjer, og at de altid sikrer sig, at deres indhold er korrekt og etisk forsvarligt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
