FÆLLESSKAB // KRONIK – Samtiden efterlyser flere gode fællesskaber. FN, staten, kommunerne, skolerne, lokalsamfundene, de moderne mødre – og landets store fonde – ønsker flere fællesskaber. Præcis som både Kong Frederik og statsminister Mette Frederiksen i årets nytårstaler hyldede det fælles og det, det kan. Men fællesskaber kommer ikke af sig selv.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jagten på flere og bedre fællesskaber kalder på opmærksomhed i samtiden. Men stik imod, hvad mange tror, er fællesskabet ikke noget, der opstår af sig selv – ikke noget, der automatisk følger en aktivitet. Fællesskaber er ikke en størrelse som man kan tage for givet, ”bare lige” designe eller tale sig frem til.
Fællesskaber er nemlig en krævende størrelse – så krævende, at det fælles kun eksisterer, når nogle grundlæggende forudsætninger er til stede, når nogen har blik for de andre og villige til at prioritere og give det, der skal til, for at det fælles kan opstå.
Jagten på fællesskaber er ikke ny. Tidligere var nære fællesskaber en forudsætning for overlevelse
Fællesskabet har det svært i vores tid – særligt blandt unge – hvor det kan se ud, som om de slet ikke ved, hvordan man socialiserer og opbygger varige venskaber. For i en tid uden tydelige fælles normer kan det være vanskeligt at navigere socialt. Skylder man sidekammeraten en tjeneste, når hun altid hjælper? Skal man altid hilse på dem, man går i klasse med? Og skal man invitere til fødselsdag, julefest og studentergilde, og desuden sige tak for invitationen og tak for sidst?
Tidligere lå de sociale fællesskabsnormer faste i hverdagslivet. I dag er normerne hele tiden til forhandling. Det betyder, at man i højere grad skal: bestemme sig for, ville, prioritere og gøre en indsats – og ikke mindst deltage – for at opnå de potentielle gevinster ved fællesskabet.
Her ser jeg i stigende grad, at kæden hopper af, fordi mange fejlagtigt tror, at fællesskaber er noget, der bare er – noget, der kommer af sig selv eller er noget, nogle andre skal sørge for er der – frem for noget, man selv dagligt skal investere i.
En væsentlig grund til, at flere efterlyser mere fællesskab, er, at vi ved – og forskningen bekræfter – at gode fællesskaber bidrager til lykke og meningsfuldhed. Mennesker er gladere, lykkeligere og lever længere og bedre liv, når de har stærke relationer og indgår i velfungerende fællesskaber.
Jagten på fællesskaber
Jagten på fællesskaber er ikke ny. Tidligere var nære fællesskaber en forudsætning for overlevelse. I det gamle landbosamfund delte man ofte aktivitet, lokalitet og mentalitet. I dag deler de færreste disse tre med dem, de danner fællesskaber med – og det giver fællesskabet sværere vilkår. Det nye er, at fællesskabet i dag ofte indskrives i hensigtserklæringer, politikker og visioner.
Mange vil altså gerne have flere fællesskaber. Som den berømte sociolog Zygmunt Bauman sagde: ”Fællesskabet er det paradis, vi inderligt ønsker at kunne vende tilbage til – noget, der altid synes at have været, men som nu tilhører fortiden – et tabt paradis.”
Drømmen om flere og stærkere fællesskaber lever altså i bedste velgående. Men det er ikke let at få flere og stærkere fællesskaber. For velfungerende og længerevarende fællesskaber kræver nogle fundamentale forudsætninger. Og måske er det netop derfor, samtidens fællesskaber lider – fordi:
Fællesskaber kræver mere end gode intentioner
Fællesskaber opstår nemlig ikke bare fordi, man bygger en ny by, formulerer en vision eller inviterer til fest. At ville fællesskabet og skabe de fysiske rammer er én ting – noget andet er at få fællesskabet sat i sving gennem gensidighed og ansvar. En vis grad af fællesskabskompetencer er fx nødvendig. Det handler fx om evnen til at sige godmorgen og byde hjerteligt velkommen. Kigge folk i øjnene og tage ansvar for det sociale. Det handler om at have blik for sin næste. Huske fødselsdage, spørge ind til helbred og børn. Invitere til kaffe, pinsefest eller fælles sang. Hvis ikke man gør den slags, udhuler man det fælles.
En vigtig forudsætning for fællesskaber er desuden tid – for det tager tid at opbygge dybe relationer og tillid
Et godt fællesskab kræver, at man interesserer sig for andres liv og lykke og har noget at give til andre: At man, ønsker tillykke med babyen, den nye bil eller forfremmelsen – også selvom de ikke er ens nærmeste venner, og selvom de tilhører en anden generation eller social gruppe. Det er desuden afgørende, at fællesskabet bakkes op – ikke kun af individet, men også af staten, samfundet, lokalsamfundet, arbejdspladsen, skolen, naboerne og familien.
Fællesskabet har sin egen logik
Fællesskaber er derfor – ligesom god undervisning eller en bygget bro – noget, der har sin egen logik. Denne logik skal anerkendes, forstås og praktiseres. Strukturelle forudsætninger skal være til stede og aktivt fremmes.
Mange tager fællesskaber for givet – som en sidegevinst til alt det andet, vi foretager os. Men fællesskaber bør i stedet betragtes som en institution i sig selv – en faglighed. Det fælles er noget, der skal mestres, ønskes og prioriteres, hvis vi vil have mere af det. Hvis ikke man anerkender fællesskabets indbyggede logik og betydning, bliver det svært at forstå, hvad der skaber, opretholder og styrker det fælles – eller hvad der nedbryder det.
To af den moderne verdens store sociologer, Pierre Bourdieu og James Coleman, peger på følgende væsentlige forudsætninger for, at fællesskaber og social kapital kan opstå:
Noget at udveksle – og gøre sammen
Fællesskabet kræver, at vi vil hinanden, og at der eksisterer en vis gensidig afhængighed. Et godt udgangspunkt er udveksling: varer, viden, kærlighed eller anerkendelse.
Desuden kan det fælles først eksistere, når der er en vis grad af gensidighed på spil. Gensidighed forstået som at – ”der skal to til en tango” – og begge parter bekræfter relationen gennem små sociale handlinger som hilsner, smil, invitationer og hjælp.
Uden relevante informationer om de andre og det, der skal ske, er det svært at udvise tillid og bakke op. En velskrevet invitation med klart formål, tid og sted er en undervurderet forudsætning for et godt fællesskab.
Vi har brug for stabile og genkendelige rammer. De skaber tryghed og forudsigelighed – og dermed handlekraft. Hvis rammerne er usikre, eller hele tiden er til forhandling, bliver det svært at agere og så opstår der usikkerhed og angst fremfor fællesskab og tryghed.
Fælles normer hjælper os med at navigere i det sociale. De gør det tydeligt, hvad man kan forvente, og hvad der kræves. At kende spillets regler fremmer det fælles.
Stærke fællesskaber kræver også tydelige grænser. Eksklusion kan virke negativt, men det er også en mekanisme, der skaber samhørighed. Når man ved, hvad der er tilladt og ønskværdigt, bliver det lettere at finde sin plads.
En vigtig forudsætning for fællesskaber er desuden tid – for det tager tid at opbygge dybe relationer og tillid. Ofte lang tid. Det er en overset pointe i en moderne verden, hvor mantraet om, at traditioner er til for at brydes, og at det er godt at være i konstant bevægelse og møde nye mennesker, har vundet frem. Det moderne menneske synes at have mistet blikket for, at det sociale i høj grad er rodfæstet i det historiske – i den tid, vi har delt, og det vi har oplevet sammen.
Afslutning
Ønsket om flere og stærkere fællesskaber – og den anerkendelse, der følger med at være accepteret og velkommen i et fællesskab – er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver, at vi vil det fælles, forstår de grundlæggende forudsætninger og er villige til at indgå i gensidige relationer. Gensidighed indebærer, at man selv må være klar til at give – lidt eller meget – og villig til at skylde nogen noget, for til gengæld at få det, vi alle har behov for: anerkendelse og fællesskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og