energi

Sådan bør Danmark indrette sin energistruktur

i KLIMAKRISE/Debat af
FREMTIDENS ENERGI // KOMMENTAR – Danmarks nye energistruktur bør bygges op omkring (hav)vindmøller, brintfabrikker og brinttransport, og kræver stram styring og planlægning. “Vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et hurtigt-arbejdende udvalg, der udarbejder en HELHEDSPLAN for Danmarks fremtidige energiforsyningssystem,” skriver Asger Høeg, der sammen med to kolleger, civilingeniørerne Sten Melson og Lars Henrichsen, har set på fremtidens energistruktur og fundet en løsning, som de kalder overraskende enkel.

Denne kommentar er udtryk for skribenterns holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Danmark har lovet sig selv, at vi i 2030 – om bare 9 år – vil udlede 70% mindre CO2 i atmosfæren sammenlignet med udledningen i 1990.

Råvaren til den danske energiforsyning skal komme fra (hav)vindmøller og solceller. Energien fra møller og solceller kommer som bekendt i varierende mængder. Derfor må der nødvendigvis opbygges energilagre rundt omkring i landet. Disse energilagre skal opbygges i form af brintanlæg, hvor vand – ved elektrolyse – sønderdeles i brint og ilt.

Ved dette naboskab mellem brintanlæg og fjernvarmeværker, vil effektiviteten i den samlede energiforsyning stige markant!

Når danskerne har brug for elektricitet – udover den elektricitet, som vind og sol giver – skal brændselsceller konvertere den lagrede brint tilbage til elektricitet i de efterspurgte mængder. Hvis vi ikke opbygger den nødvendige kapacitet til energilagring, vil vi ikke kunne dække Danmarks energiforbrug 100% med vind og sol. Vi har derfor reelt ikke noget valg: Vi skal opbygge disse brintlagre!

En ulempe ved disse brintanlæg er de relativt store effekttab, der er ved elektrolysen og i brændselscellerne. Men dette ”tab” optræder jo i form af varme. Derfor skal brintanlæggene placeres ved siden af fjernvarmeværkerne, således at fjernvarmeværkerne kan nyttiggøre brintanlæggenes varmeproduktion. Ved dette naboskab mellem brintanlæg og fjernvarmeværker, vil effektiviteten i den samlede energiforsyning stige markant!

Brintanlæggene har nogle sidegevinster: Ilten fra elektrolysen kan sælges. Og vandet, som skal indgå i elektrolysen, vil blive oprenset. Brintanlæggene vil således give en hånd med til rensningen af danskernes spildevand. Endvidere producerer brændselscellerne rent vand som et biprodukt. Det kan også sælges.

Danmarks fjernvarmenet må udbygges, fordi fjernvarmeværkerne får langt større varmekapacitet ved naboskabet med brintanlæggene. Der skal laves en plan for de områder, der fremover skal forsynes med fjernvarme. Områder med naturgasforsyning bør således omlægges til fjernvarme.

Transportmidlerne, der kører på brint, vil kunne få påfyldt brint hurtigt og nemt på brintstationerne, der vil blive installeret ved ombygning af de nuværende benzinstationer

Den nuværende ordning, hvor man kan få støtte til at erstatte sit naturgasfyr med en varmepumpe, vil medføre en suboptimering, hvis den pågældende husstand alternativt kunne forsynes med fjernvarme. Generelt vil danskere, der bor i relativ tæt bebyggelse, på sigt skulle forsynes med fjernvarme. Mens danskere, der bor i spredt bebyggelse, skal have opvarmet deres huse med varmepumper.

Transportsektoren skal primært benytte brint. Brintlastbiler, brintbusser, brinttog, brintfly og brintpersonbiler. Det er ganske enkelt ikke praktisk muligt at placere tilstrækkeligt mange ladestandere til 2,7 millioner elbiler. For personbiler bliver løsningen, at bilejere i byområder med tæt bebyggelse skal køre på brint, mens bilejere i områder med spredt bebyggelse kan benytte elbiler.

Transportmidlerne, der kører på brint, vil kunne få påfyldt brint hurtigt og nemt ved brintstandere, der vil blive installeret ved ombygning af de nuværende benzinstationer.

Dette overraskende enkle billede, vi har opridset, kræver en meget stram planlægning og styring: Nemlig opbygningen af vindmøller, solceller, brintanlæg med lagre, elektrolyse, brændselsceller, udbygning af fjernvarmenettet, omlægning af benzinstationer med brintstandere, udskiftning af olie og naturgasfyr med varmepumper m. v.

Når det optimale energisystem kræver en planlægning, der involverer elementer fra så mange sektorer, er det soleklart, at regeringen må ændre den nuværende silostrategi, hvor man ser på hver enkelt sektor for sig

Men løsningen fordrer også en stram plan for udfasningen af de nuværende biler, busser, lastbiler m. v.

Når det optimale energisystem kræver en planlægning, der involverer elementer fra så mange sektorer, er det soleklart, at regeringen må ændre den nuværende silostrategi, hvor man ser på hver enkelt sektor for sig – jævnfør Eldrup-udvalget, hvis kommissorium kun omfatter transportsektoren.

Vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et hurtigt-arbejdende udvalg, der udarbejder en HELHEDSPLAN for Danmarks fremtidige energiforsyningssystem.

 

Asger Høeg, civilingeniør, HD, asgerhoeg26@gmail.com
Lars Henrichsen, civilingeniør, PhD, lars.henrichsen@gmail.com
Sten Melson, civilingeniør, stenmelson@gmail.com

 

LÆS ALLE ASGER HØEGS ARTIKLER HER


 

Foto: Brint-tog fra Holland, der blev prøvekørt i marts 2020.
Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Asger Høeg, civiling. (1972) og HD fra CBS (1979). Overingeniør og vicedirektør Postlinjen i Post- og Telegrafvæsenet 1981 - 1988. Direktør Experimentarium 1988 - 2014. Medlem af bestyrelserne i Siemensfonden, Velux Stiftung, Sagnlandet Lejre, Enigma Museum for Post, Tele og Kommunikation, FOF Gentofte, Garderhøjfortet, Designmuseum Danmark (Repræsentantskabet), Advisory Board of Cyprus Science and Research Centre, Grundfos Produktionstekniske Museum og Brorfelde Observatorium. Tidligere medlem af Kunstakademiets Arkitektskole 1998 - 2010, A. P. Møller Fondens Vurderingsudvalg vedrørende Fondens Folkeskolebevilling, European Collaboration of Science, Engineering and Technology Exhibition (ECSITE), Association of Science, Technology Centers (ASTC) and Nordisk Science Center Forbund (NSCF).

Seneste artikler om KLIMAKRISE