FILM // ANMELDELSE – Hvis du kunne lide Ridley Scotts klassiker Gladiator, så er toeren mere af det samme. Bortset fra, at den er uforståelig og fyldt med grimme, computer-genererede dyr. Og så er den sløset lavet, skriver Frederik Bojer Bové.
Mange af Ridley Scotts film har fået efterfølgere de seneste år, såsom Blade Runner 2049 (2017) og hele Alien-franchisen, der senest blev udvidet med Alien: Romulus. Nu kommer så toeren til, hvad vi nok uden at fornærme nogen, kan kalde for Scotts sidste mesterværk: Gladiator (2000).
Og endnu bedre for fans af originalen, så er Gladiator II nærmere et remake end en sequel: Variationer over alle de gode gamle scener, bare sat sammen i en ny fortælling.
Men desværre er det en forbløffende sløset og middelmådig omgang. Alt er en dårligere udgave af Gladiator, karaktererne er tomme, plottet svært forståeligt, og så er filmen ganske enkelt ringe lavet, så selv kampscenerne føles ligegyldige. Den skal nok trække nostalgiske horder i biografen, men der er intet som helst, der fordrer at se Gladiator II i stedet for blot at nyde den fabelagtige original for 117. gang.
Fra Afrika til Rom
Kan du huske åbningsscenen i originalen med det storslåede slag i de tyske skove? Toeren åbner med et næsten endnu større søslag om en nordafrikansk kystby, hvor romeren Lucius (Paul Mescal) har fundet den ro med kone og kornmarker, som Maximus (Russell Crowe i den første film) kun kunne drømme om. Men selvfølgelig bliver Lucius fanget og bragt til Rom, hvor han skal kæmpe den ene gladiator-kamp efter den anden, alt imens et væld af intriger udspiller sig blandt magteliten.
Kan du huske Joaquin Phoenix spille den fantastiske skurk Commodus? Der er hele fire pendanter i Gladiator II. De to uduelige kejsere Geta (Joseph Quinn) og Caracalla (Fred Hechinger), den surmulende general Acacius (Pedro Pascal) og ikke mindst mystiske Macrinus, som Denzel Washington gestalter med samme teatralske overskud, som Phoenix havde. Men med fire skurke kan man nok godt regne ud, at der er mindre tid til hver, og ingen af de fire når Commodus til sokkeholderne.
Det er som om, man ville gentage strukturen fra originalen, men bare større og bedre, og resultatet er en gang svært forståeligt nonsens.
Vold mod dyr
Også toerens gladiator-scener er variationer over originalen. Så Lucius skal også have en kamp i en provinsarena, men i stedet for anonyme gladiatorer med dyrehjelme skal han slås imod cgi-bavianer (computer generated imagery). I første kamp i Rom skal gruppen af gladiatorer lære at kæmpe sammen, men i stedet for at slås mod bueskytter i stridsvogne slås de mod en mand på et cgi-næsehorn. Og i en senere stor kamp trues de også af vilde dyr, men i stedet for flotte lænkede tigre er det et stort søslag, hvor vandet er fuld af cgi-hajer.
Mest af alt virker filmen som sjette sæson af en streaming-serie, hvor de fleste har givet op, og det hele bare skal holdes kørende
Hvorfor fa’en er der så mange grimme cgi-dyr i den her film? Da Maximus i originalen råbte: ‘Are you not entertained’ efter publikum, påtalte han den glæde ved vold og død, som filmen også svælgede i. Det er fedt at se mænd slås, sætte livet på spil, at se blod, død og livsfare. Gladiator påtalte den trang, men svælgede samtidig i den. Det er bare ikke det samme at se Lucius bide en dårligt animeret bavian i armen.
Sløseri
Var så bare resten af filmen bedre lavet. Men den er forbløffende grim. Der er intet af det æstetiske overskud, som originalen havde. Tværtom er billedkompositionerne skæve og overlæssede, og soundtracket er en bleg kopi af originalen. Helt bizart er filmen alt for mørk og skyggefuld, så man skal anstrenge sig for at se, hvad der foregår. Det er aldrig meningen i en film, at man skal overse, hvor de centrale karakterer er henne, men her er det hele så sløset filmet, at ens blik farer vild i billedstrømmen.
Er vi virkelig underholdt af det her? Er det her virkelig, hvad vi vil have som kultur? Dårligere variationer over ting, vi kender i forvejen?
Jeg tror ‘sløset’ er nøgleordet. Gladiator II er bare på alle måder dårligt lavet. Manuskriptet virker som om, de ikke nåede at gøre det helt færdigt, præ-produktion som kostumer og scenografi er uinspirerende. Skuespillet er fint, men fotograferingen er pivringe. Og efterproduktion – klipning, cgi og soundtrack – er ekstremt dårligt. Mest af alt virker filmen som sjette sæson af en streaming-serie, hvor de fleste har givet op, og det hele bare skal holdes kørende.
Helt enkelt: Hvorfor?
Jeg siger ikke, at Gladiator II er en dårlig biografoplevelse. Der er bløde sæder og blandselv-slik, så der er grænser for, hvor ondt det gør at overvære så overvældende middelmådigt et værk. Men sammenholdt med hvis man kunne få originalen at gense på de største lærreder? Så er toeren komplet spild af tid.
Er vi virkelig underholdt af det her? Er det her virkelig, hvad vi vil have som kultur? Dårligere variationer over ting, vi kender i forvejen? Fair nok at vi ikke får tilbudt ret mange nye idéer for tiden, men hvorfor kan vi så ikke bare holde os til klassikerne? Hvad er værdien af mere Gladiator, mere Ringenes Herre, Harry Potter nu som tv-serie, hvis ikke det har originalens kvalitet?
Maximus sagde: What we do in life, echoes in eternity i en af mange ikoniske ting fra originalen, som toeren er nødt til at genbruge, fordi den ikke selv er i stand til at skabe noget som helst ikonisk. Glem evigheden, Gladiator II er glemt dagen efter du har set den.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
