EU I PUTINS SKYGGE #19 // BAGGRUND – Ukraine-krigen har forstærket EU’s indsats for at diversificere sine energikilder og løsrive sig fra russisk gas. Det østlige Middelhav, med løfter om store potentielle gasreserver, har tiltrukket millioninvesteringer i EU-fonde. Men ifølge eksperter kan gamle konflikter over maritime grænser spænde ben for projekterne, der også kritiseres for at modarbejde den grønne omstilling i en region med kraftige klimaforandringer.
ATHEN – EU har brugt flere hundrede millioner euro på investeringer i gasrørledninger og naturgas-stationer i både Grækenland og Cypern. Men stridigheder over maritime grænser kan vise sig at blive en udfordring for Europa-Kommissionens nye projekt i regionen, The EuroAsia Interconnector, verdens længste undersøiske elkabel, der skal transportere elektricitet fra Israel til Europa via Cypern.
Projektet, der forventes at koste op mod 1,57 milliarder euro, har modtaget i alt 757 millioner euro fra EU. Kommissionen siger, at det vil styrke EU’s energisikkerhed og samtidig bidrage til EU’s dekarboniseringsmål. Det skyldes især, at det skal hjælpe Cypern med at blive fri fra brugen af den stærkt forurenende råolie, som er grundlaget for en stor del af landets elproduktion.
Samtidig understreger det den rolle, energi i dag spiller i sikkerhedspolitik. På et pressemøde i marts lød det sådan fra den israelske energiminister, Eli Cohen:
”Strømkablet fra Israel til Europa gennem Cypern styrker Israels position i regionen (…) Det undersøiske strømkabel vil give staten Israel mulighed for at modtage backup fra det europæiske elnet i nødsituationer. Jeg takker Cypern for dets store støtte til Israel under krigen.”
I 2020 udløste det næsten en krig mellem Grækenland og Tyrkiet, da det tyrkiske skib Oruç Reis blev sendt til den lille græske klippeø Kastellórizo for at lede efter naturgas
Men Tyrkiet har udtrykt modstand mod projektet, fordi kablet vil krænke en aftale om maritime grænser, som Tyrkiet har indgået med Libyen. Netop denne aftale har tidligere været med til at spænde ben for et andet EU-støttet projekt, den kontroversielle EastMed Pipeline, verdens længste undersøiske gasrørledning, som skulle transportere gas fra Israel til Europa via Cypern, Grækenland og Italien.
Rørledningen skulle have været færdig i 2025, men projektet har hængt i laser, siden USA trak støtten i 2022. Den officielle forklaring var, at projektet var for dyrt og teknisk vanskeligt. Men i et internt brev fra USA til Athen lød det også, at støtten blev trukket, fordi ekskluderingen af Tyrkiet fra projektet skabte spændinger i regionen.
”Denne forretning kan ikke udføres uden Tyrkiet. For hvis det [gas fra Israel] bliver ført til Europa, sker det kun gennem Tyrkiet,” sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, dengang.
Aftalen mellem Tyrkiet og Libyen bliver afvist af EU for at være i uoverensstemmelse med international lov. Den krænker nemlig græsk suverænitet omkring Kreta, som er placeret midt i zonen.
Konfrontativ politik
Ankara har allerede ved flere lejligheder sendt krigsskibe til områder, hvor et italiensk skib har lavet undersøgelsesarbejde til det nye strømkabel.
Ifølge Yücel Acer, professor i international lov ved Ankara Yildirim Beyazit University, skal man forvente, at der vil komme mere modstand fra Tyrkiet. Han vurderer, at militæret vil være en sidste udvej, men hvis projektet fortsætter og krænker Tyrkiets påståede territorialfarvand, så han vil ikke udelukke, at det kan komme på banen.
”Jeg kan ikke sige det med garanti, men det er meget muligt.”
Siden man i 2011 opdagede naturgasfeltet Afrodite i cypriotisk farvand, har øen været centrum for spekulationer i, hvor mange uopdagede naturgasressourcer øen mon besidder
Acer fortæller, at Tyrkiet og Israel i 2023 var meget tæt på at indgå en aftale om at føre strøm fra Israel til Europa via Tyrkiet. Den aftale gik i vasken med krigen i Gaza, som igen har skabt fjendtlige relationer mellem de to lande. I august ansøgte Tyrkiet om at blive en del af Sydafrikas folkedrabssag mod Israel ved Den Internationale Domstol.
”Tyrkiet vil efter bedste evne fortsætte med at finde konkrete beviser på Israels folkemordsforbrydelser,” lød det senest fra Erdogan på sidelinjen til FN’s generalforsamling i New York.
”Kernen til konflikten i det østlige Middelhav,” siger Yücel Acer, ”er, at der ikke findes én aftale om maritime grænser mellem to lande, som samtidig accepteres af alle andre lande i regionen.”
I 2020 udløste det næsten en krig mellem Grækenland og Tyrkiet, da det tyrkiske skib Oruç Reis blev sendt til den lille græske klippeø Kastellórizo for at lede efter naturgas. En egentlig militærkonflikt blev undgået i sidste øjeblik ved hjælp af internationalt diplomati, men episoden viste, hvor sprængfarlig situationen er.
”Så længe disse forskelle består, ser jeg ikke nogen positiv udvikling,” siger Constantinos Filis, professor i internationale relationer og direktør for Institute for Global Affairs på American College of Greece.
Han mener, at det er vigtigt, at Europa sikrer sig adgang til gasreserver som en bro, der kan føre til den grønne omstilling, men at de territoriale stridigheder spænder ben for den rolle, som det østlige Middelhav kunne spille.
”Hvis der ikke sker noget drastisk i de kommende år, vil det østlige Middelhav miste sit momentum for at blive en naturgaseksportør til Europa,” siger han. Han vurderer dog, at projekter som EastMed Pipeline stadig kan aktualiseres, hvis de omstilles til også at transportere bæredygtig energi.
I hjertet af denne konflikt, der besværliggør EU’s gasambitioner i regionen, står Cypern-problemet. Siden 1974 har øen været delt i to: EU-medlemsstaten Republikken Cypern i syd, og i nord Den Tyrkiske Republik Nordcypern, der kun er anerkendt af Tyrkiet.
Cypern-problemet
Siden man i 2011 opdagede naturgasfeltet Afrodite i cypriotisk farvand, har øen været centrum for spekulationer i, hvor mange uopdagede naturgasressourcer øen mon besidder, og store internationale virksomheder er blevet tildelt kontrakter for at lede efter olie og gas.
Men konkurrencen om øens naturressourcer har også ført til sammenstød med Tyrkiet og den tyrkisk-cypriotiske administration, fordi de har overlappende krav på offshore-områder i det vestlige og sydøstlige Cypern. Det skyldes, at Tyrkiet ikke anerkender EU-medlemsstaten Republikken Cypern og derfor heller ikke anerkender dets aftaler om maritime grænser med Grækenland og Egypten eller Cyperns eksklusive økonomiske zone, som blev fastlagt i 2004.
”Tyrkiet protesterer, fordi grænserne potentielt overskrider Tyrkiets kontinentalplade, og fordi de tyrkiske cyprioter er ekskluderet fra aftalen, hvilket krænker deres rettigheder,” fortæller Yücel Acer.
Den mest omfattende lov på området er FN’s havretskonvention fra 1982. Men Tyrkiet er, som det eneste land i regionen, ikke en del af denne aftale. Tyrkiet er især utilfreds med artikel 3, som fastslår, at en kyststat har ret til at afgrænse sit territorialfarvand op til 12 sømil fra kystlinjen.
Dette er et problem for Tyrkiet i Det Ægæiske Hav, som det deler med Grækenland, der har hundredvis af øer.
”Tyrkiet kræver, at grænsen for territorialfarvandet skal være mindre end 12 sømil i områder med mange øer for at beskytte rettighederne for et land, der har en lang kystlinje, men ikke har mange øer i regionen,” forklarer Acer.
I de omstridte farvande omkring Cypern har Tyrkiet før brugt militærmagt til at forhindre boringer efter olie og gas. Da den italienske energigigant Eni i 2018 offentliggjorde, at man havde fundet gas nær Cypern, blev boringen stoppet af tyrkiske krigsskibe. Tyrkiet meddelte samme år, at det selv ville begynde at bore efter olie og gas ud for Cyperns kyst.
FN har slået fast, at temperaturen i Middelhavet stiger med 20 % større hastighed end det globale gennemsnit
En græsk fregat, sendt afsted for at overvåge situationen, endte med at blive tilbageholdt af den tyrkiske flåde. Selvom EU har pålagt Tyrkiet sanktioner for at krænke Cyperns suverænitet, er Tyrkiet fortsat i samme spor.
”Tyrkiet fulgte en konfronterende politik mellem 2016 og 2020, fordi det ønskede at skabe en følelse af ustabilitet for virksomheder, der er involveret i projekter med Grækenland og Cypern,” fortæller den græske professor Constantinos Filis.
Når et energiselskab skal vurdere, om der er penge i et projekt, kigger det på sikkerhedssituationen i området og forsøger at vurdere, om det kan beskytte sin infrastruktur. Man ønsker ikke konflikt, krise og ustabilitet, siger Filis.
Står i vejen for fred
På Cypern bliver projekter som the EuroAsia Interconnector – strømkablet der skal forbinde Israel og Cypern med Europa – mødt af kritik fra lokale, der siger, at konkurrencen om energi skaber splid og forhindrer en genforeningsproces på den delte ø.
”Disse politiske projekter står i vejen for det fredsarbejde, der skal laves. De blokerer for de processer, der skal finde sted for at bringe de to fællesskaber sammen, og de udelader vigtige spørgsmål, såsom hvordan vi skal bo sammen, hvordan vi kan opbygge i fællesskab og finde en løsning på Cypern-problemet.”
Det fortæller Natasa Ioannou, projektleder for miljøorganisationen Friends of the Earth Cyprus.
”Det er ikke særligt sjovt, når man kan se og høre tyrkiske krigsskibe, der sejler rundt om øen,” siger hun.
Hun er skeptisk over for, om projektet faktisk vil komme den brede befolkning til gode og hjælpe øen væk fra råolie.
”Vi har ikke set nogen plan for, hvordan almindelige husholdninger vil få nogen fordele fra dette elkabel. Husenes elnet på øen er meget gamle. De kan ikke holde til den strøm, der vil komme fra elkablet – de vil gå i stykker,” siger hun.
Derfor ser hun det i højere grad som et politisk redskab, der skal ”styrke politiske agendaer og alliancer”.
Sort energi
Også på klimafronten får projekterne kritik.
”Jo flere penge du bruger på infrastrukturprojekter til at importere naturgas, jo færre penge er der til at investere i vedvarende energi. Derfor er det en kortsigtet, selvmodsigende politik.”
Det siger Andreas Stergiou, professor i internationale relationer ved universitetet i Thessaly, hvor han også forsker i klima- og energipolitik. Han har skrevet flere bøger på området, herunder Does Energy Cause Ethnic War? (2019) og The Greek-Turkish Maritime Dispute (2022).
Han er også skeptisk, når EU officielt skriver, at strømkablet vil transportere ”renere energi”. Han frygter, at der her også kan være tale om energi fra naturgas, et fossilt brændstof, som EU i 2022 kontroversielt besluttede at klassificere som en grøn energikilde.
Den sande tragedie er, ifølge Stergiou, at regionen bliver en af de hårdest ramte i verden af klimaforandringerne. FN har slået fast, at temperaturen i Middelhavet stiger med 20 % større hastighed end det globale gennemsnit. Han mener derfor, at middelhavslandene bør gå forrest i en fælles front mod klimaforandringerne.
”Grækenland, Tyrkiet og andre lande står nu over for en fælles trussel, og derfor bør vi lægge de her uenigheder på is, som af forskellige grunde er meget svære at løse, for der er en sikkerhedstrussel, der overskrider alle andre trusler. Jo før man indser dette, jo lettere vil det være at organisere vores overlevelse, for det er jo et spørgsmål om overlevelse.”
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
