TØJPRODUKTION // KLIMA – Udvidet producentansvar. Det lyder måske ikke så sexet, men et nyt lovforslag fra EU kan blive vendepunktet for den absurd forurenende tekstilindustri, mener ekspert. Læs om det nye forslag – og få et indtryk af, hvor stort og beskidt et aftryk vores shoppingvaner egentlig sætter – i artiklen her, som vi bringer i samarbejde med Verdens Bedste Nyheder.
Forleden dag, da jeg cyklede forbi en af mine lokale genbrugsbutikker, fangede mit blik pludselig min egen blomstrede blazer i vinduet. Jeg havde selv fundet den i en anden secondhand-butik for en del år siden, og nu var det blevet tid til at give den videre. Et par dage senere, da jeg igen kom forbi butiksvinduet, var den der ikke mere og har nok fået nyt liv hos en anden ejer.
Det er ofte den rejse, vi forestiller os, tøjet kommer på, når vi donerer vores aflagte jeans og trøjer til genbrug. Men faktisk er det kun tilfældet for ti procent af de voksende mænger tøj, danskerne hvert år kasserer. Størstedelen af vores brugte tøj har nemlig en meget længere færd foran sig, hvor 80 procent ender i Asien og Afrika.
Efter alt at dømme kommer det til at ændre modeindustrien ganske væsentligt
Og her er der ikke tale om donationer af tøj til fattige mennesker. Men enorme mængder billigt fast fashiontøj i dårlig kvalitet fra de europæiske forbrugere, som oversvømmer lande fra Ghana til Pakistan. I løbet af de sidste 20 år er eksporten af tøj fra Europa til resten af verden tredoblet ifølge en ny rapport fra EU’s Miljøagentur. I 2019 sendte EU over 1,7 millioner tons tøj afsted. Men nu vil EU europæernes vilde brug-og-smid-væk-tøjkultur til livs.
Udvidet producentansvar på mode
EU-Kommissionen har netop lanceret et lovforslag for nye obligatoriske regler for såkaldt ”udvidet producentansvar” for tekstiler, der skal gælde i alle EU-lande. Det greb bliver allerede brugt på andre områder, bl.a. elektronik, batterier og biler.
Her betaler producenterne prisen for, hvad det koster, at deres produkter bliver indsamlet, sorteret og i bedste fald genbrugt og i sidste ende genanvendt. Populært sagt er det forureneren, der skal betale for sin forurening.
Peter Lund-Thomsen er professor i bæredygtighed og udviklingslande på CBS med et mangeårigt fokus på tekstilindustrien i Sydasien. Ifølge ham er det nye lovforslag meget ambitiøst: “Efter alt at dømme kommer det til at ændre modeindustrien ganske væsentligt. Kommissionen lægger op til, at producenterne skal dække omkostningerne for at håndtere tekstilaffaldet. Det bør give dem incitamenter til at reducere den mængde af affald, de er med til at producere.”
Han tilføjer, at det bliver forstærket af, at alle lande i EU fra 2025 skal indsamle og sortere alt tekstilaffald, hvilket Danmark netop er gået i gang med.
Frankrig indførte som det første land i EU allerede udvidet producentansvar på tekstiler helt tilbage i 2011. Sverige og Holland har netop fulgt trop, mens Norge, Tyskland, Belgien, Spanien, Italien og Bulgarien også drøfter det. I Danmark har det også været til forhandling i Folketinget, hvor et politisk flertal dog stemte nej for i stedet at vente på den europæiske lovgivning.
Tøjvaner står for skud
Marie Josephine Mustelin, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv, er flyttet til Bruxelles for at følge med i de mange nye lovkrav, der venter danske tekstilvirksomheder. Hun er enig i, at det kan ændre måden, vores tøj, tasker, sko og andre tekstiler bliver lavet fremover:
“Formålet med lovgivningen er, at vi skal sikre så god kvalitet som muligt, så produkterne holder i længere tid – og at der bliver produceret mindre, for vi har slet ikke brug for så meget tøj, som der bliver lavet lige nu,” siger hun fra en videoforbindelse fra Bruxelles.
Vi har løsningen, nu har vi brug for støtte
Organisationen The Or Foundation fra Ghana har i flere år spillet en vigtig rolle med at sætte modeindustriens affaldsproblemer på den globale dagsorden. De ser også udvidet producentansvar som en væsentlig del af vejen til at gøre industrien cirkulær og har arbejdet intenst for at trække EU-Kommissionens udspil i en retning, hvor der også kommer midler til de lande i det globale syd, som i sidste ende håndterer meget af vores kasserede tøj.
Cynthia Abena Essuon, der tidligere har arbejdet på Kantamanto, verdens største secondhand-marked i Ghana, var derfor rejst til Danmark til det årlige Global Fashion Summit tidligere på året. Her talte hun som repræsentant for The Or Foundation foran nogle af de ledende virksomheder fra modeindustrien og politiske beslutningstagere fra EU og USA, der var samlet for at diskutere branchens miljøansvar.
Hendes budskab var klart: “Vi har løsningen, nu har vi brug for støtte,” sagde hun til forsamlingen og henviste til, at 30.000 mennesker i Kantamanto recirkulerer 25.000.000 stykker tøj hver eneste måned. De tal gør det travle marked til verdens største økonomi for gensalg og upcycling.
The Or Foundation har, siden lovforslaget blev lanceret, kritisereret det for netop ikke at allokere penge til lande som Ghana, ligesom organisationen langtfra er overbevist om, at det kommer til at påvirke det overordnede problem: Der bliver produceret mere og mere tøj. Og meget af det ender fortsat i naturen og på lossepladser langt væk fra den tøjcontainer, hvor en velmenende europæer sagde farvel til det.
Fra frivillighed til lovgivning
Marie Josephine Mustelin fra Dansk Erhverv er enig i, at der skal mere til for at ændre situationen på de afrikanske strande. Men lovgivningen er samtidig en af mange strukturelle reguleringer, som industrien nu endelig skal overholde, siger hun:
“Det, der er superpositivt lige nu, er, at der kommer hård lovgivning til, der giver producenterne ansvaret ud fra princippet om, at forureneren skal betale. Det er ikke længere kun anbefalinger eller frivillige initiativer, som vi har haft tidligere.”
Peter Lund-Thomsen fra CBS ser også håbefuldt på potentialerne, men påpeger, at der er tale om en supertanker, der skal vendes: “Det er uden tvivl en kæmpe udfordring for industrien at skulle lave så fundamental en omstilling. Men jeg tror, at den nye EU-lovgivning kan være med til at forandre den internationale tøj- og tekstilindustri i en mere bæredygtig retning.”
Nej tak til “den døde mands tøj”
Verdens største secondhand-marked, Kantamanto, ligger i Ghanas hovedstad Accra. I den seneste tid har både danske og en lang række internationale medier dækket, hvordan markedet hver uge modtager 15 millioner stykker tøj – i et land med 30 millioner indbyggere. Store dele af tøjet er ofte i så dårlig stand, at det ikke kan sælges videre på det travle marked.
Ifølge den ghanesiske organisation The Or Foundation, der arbejder for at sætte fokus på problemet, som de kalder affaldskolonisme, ender 40 procent af tøjet som affald. Ghanas affaldssystemer er slet ikke er gearet til at håndtere så enorme mængder.
Tonsvis af tøj med mærker som H&M og Zara i nakken bliver derfor hver dag kørt til den gigantiske losseplads Kpone. Resten bliver smidt ud via åbne kloaksystemer og ender i havet. Langs strandene kan man i dag finde store klumper af tekstiler, som Atlanterhavets kraftige bølger med tiden graver ned i sandet. Her udleder filtrede rester af t-shirts og jeans skadelige kemikalier, som påvirker fisk og andet marineliv.
En samling østafrikanske lande prøvede allerede i 2016 at sætte en stopper for de store bjerge af brugt tøj fra vesten. Men USA, der er en af hovedeksportørerne af brugt tøj, reagerede med at true med at fratage landende en favorabel handelsaftale. Det var kun Rwanda, der holdt fast i at forbyde import af aflagt tøj fra vesten.
I årene efter har der været meldinger om, at landets egen tekstilindustri ganske vist klarer sig bedre, men at den nu kæmper med billigt tøj fra Kina i stedet.
Det vakte derfor opsigt, da Ugandas præsident for nyligt meldte ud, at det østafrikanske land nu følger trop med et stop for ’den døde mands tøj’, som genbrugstøj ofte bliver kaldt flere steder på kontinentet. Flere påpeger dog, at det er for sent med et forbud, da millioner af mennesker i dag arbejder i genbrugssektoren.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her