
I disse dage er der voldsomme uroligheder – igen – i Elfenbenskysten, hvor soldater har besat forsvarsministeriet. Men som den danske forfatter, filmjournalist og eventyrer Karen Hammer, der bor i Elfenbenskysten for tiden, fortæller i et lille essay, så bærer livet i kaos på sin egen ensidighed og rutine.
Raketterne blev sendt fra både anbragt ude i lagunen, så alle tilskuerne, også dem fra centrum og os fra Treicheville, kunne få det bedst mulige indtryk af det fantastisk overdådige fyrværkeri, som regeringen i Elfenbenskysten gav sin befolkning nytårsnat. Det varede mere end en halv time. Folket jublede. Alle var lykkelige, men noget var ikke helt i orden. Millitæret var ikke blevet betalt i flere måneder. Da forsvarsministeren rejste op til millitærgarnisonen i Bouaké for at diskutere situationen, og man ikke kunne blive enige, afbrød soldaterne forhandlingen, tog ministeren som gidsel og gik natten mellem 5. og 6. januar i aktion. Måske var millitæret endnu ikke faldet helt til ro efter borgerkrigen og præsidentvalget i 2011? Måske var præsident Ouattara ikke helt så populær som antaget?
Den 6. januar farer hylende politibiler og ambulancer gennem mit kvarter ca. 8 km fra centrum. Alt virkede ellers helt normalt. Min bofælle Ibrahima B., der, som jeg, bor i filminstruktøren Fadika Kramo Lancines arbejdskontor, gik ned for at handle ved 10-tiden. Klokken var næsten 12, før han kom tilbage med brød og adskilligt andet. ”Der er soldater overalt”, forklarede han. ”Jeg måtte gemme mig i mere end en time … De stopper alle bilerne ovre ved den store rundkørsel. Folk gemmer sig inde i husene. Snart kan vi ikke købe mad”.
Nede foran min boligkarré virker gaden meget rolig. Kun ganske få biler snegler sig forbi den tørre muddervold, som gør trafikken lidt vanskelig. Jeg skulle have været ud for at besøge en filminstruktør, men det blev aflyst.
Der er soldater overalt. Jeg måtte gemme mig i mere end en time. De stopper alle bilerne ovre ved den store rundkørsel. Folk gemmer sig inde i husene. Snart kan vi ikke købe mad
Hen på eftermiddagen ringer Fadika Kramo Lancine, meget ophidset og meget svær at forstå i telefonen. Han fortæller om millitæret og om adskillige døde. Han insisterer på, at jeg bliver indendøre. Vi har intet TV her; via internettet får vi de få oplysninger, fransk TV kan levere: Tre garnisoner oppe nordpå er gået i gang med voldsomme protester, ministeren tilbageholdt. Kontakter via Facebook min svigerdatter i Danmark. Hun slår det hen.
Vi tilbringer dagen indendøre, jeg er lettere irriteret over ikke at kunne komme i gang med min research i Elfenbenskystens film. Ibrahim taler meget med sine venner i telefon. De ved heller ikke meget om situationen, og han beslutter at blive hjemme i aften. Vi ser spansk fodbold i TV.
Skudsalver, rutiner – morgenmad i stille gader
7 . januar. Overalt høres der skudsalver. Soldaterne her i Abidjan viser åbent deres solidaritet med kammeraterne oppe mod nord. Præsident Ouattara ryster op med fem milioner CFA Franck til hver eneste af de strejkende soldater. Bouaké er 4oo km herfra. Det er der, forsvarsministeren fortsat forhandler, øjensynligt uden resultat. Masser af skudsalver fyres af op i luften. Man kan ikke længere negligere deres krav.
“Ça fait peur!” siger Ibrahima. Det gør mig bange. Og så går han i gang med at lave morgenmad som altid.
Heldigvis købte vi i forgårs en hel bakke æg. Gaden er mennesketom, alle gemmer sig hjemme. Normalt kan man høre larmen fra de mange biler på den store vej ca. 2oo m væk, men lige nu er der stille. Geværsalverne kommer og går.
Præsidenten må snart til at komme i gang med at finde nogle penge, så livet kan gå videre i landet. Millitæret er ikke til at spøge med, det har jeg set adskillige gange før i både Burkina Faso og Mali.
Hen på aftenen ser jeg unge mennesker sidde ned ved husene og sludre hyggeligt. Et par taxaer snegler sig frem, og nogen har sendt smukke fyrværkeriblomster op over byen. Skudsalverne høres ikke længere. Måske er freden genoprettet?
Ibrahima beslutter for en sikkerhede skyld at blive hjemme og glemme sine venneaftaler.
Uden kontakt med omverdenen er livet her ret kedeligt, på trods af skudsalverne.
Elfenbenskysten – FAKTA:
Elfenbenskysten er en økonomisk stærk republik i Vestafrika. Med sine 318.000 kvadratkilometer er landet godt syv gange større end Danmark. Befolkningen tæller ca. 24 millioner mennesker. 60 procent af disse er muslimer, 22 procent er kristne, mens resten følger naturreligioner.
Landet var en fransk koloni indtil selvstændigheden i 1960. Gennem de næste årtier var landet kendt for en solid økonomisk udvikling, baseret på et stabilt og vestligt orienteret politisk system og eksport af tropiske råvarer. Elfenbenskysten er verdens førende producent af kakao.
I 1980’erne svækkedes økonomien imidlertid af prisfald på kakaoen og andre vigtige eksportvarer. Problemerne voksede.
Da landsfaderen Felix Houphouët-Boigny døde i 1993 begyndte de politiske magtkampe og spændingerne mellem de etniske og religiøse grupper voksede.
Landets første statskup fandt sted i 1999 og i 2002 udbrød der borgerkrig. Sejrherren blev præsident Laurent Gbagbo, der imidlertid i 2011 blev anholdt og udleveret til Den Internationale Straffedomstol i Haag og anklaget for forbrydelser mod menneskeligheden. Situationen under den nuværende præsident, Alassane Ouattara, er ustabil.
I sidste uge etablerede utilfredse soldater vejspærringer i flere byer i Elfenbenskysten og besatte midlertidigt forsvarsministeriet. Vestlige lande fraråder deres statsborgere andet end uopsættelige rejser til Elfenbenskysten, der med millionbyen Abidjan dog fortsat er et økonomisk centrum for den fransktalende del af Vestafrika – Philip Sampson.
Topfoto: Wikimedia Commons. Vestiges d’un char des Forces armées nationales de Côte d’Ivoire (FANCI) près Bonoufla (Vavoua, centre-ouest de Côte d’Ivoire), Zenman.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her