KUNST – Louisiana har nu gennem adskillige år givet os chancen for at lære udvalgte interessante, kvindelige kunstnere at kende såsom Louise Bourgeois med de fantastiske edderkopper, den japanske prikfascinerede Yayoi Kusama, avantgardistiske Hilma af Klint, som ingen egentlig havde hørt om før, og den helt vidunderlige Paula Modersohn-Becker, der levede alt for kort. Nu er turen kommet til Gabriele Münter, som tidligere bare er blev anset for den store Kandinskys ”vedhæng”.
”Hvis der findes en forståelse af kunst, så vil mine værker komme til at hænge på alle store museer i verden.”
Den tyske ekspressionist Gabriele Münter (1877-1962) led ikke af mindreværdskomplekser, men på en måde fik hun ret. Det tog måske lidt længere tid end forventet, for kvindelige kunstnere har altid haft trange kår, men nu i det 21. århundrede – 50 år efter sin død – anses hun for at være en af de allervigtigste tyske ekspressionister. Hun var medstifter af kunstnergruppen Der Blaue Reiter sammen med langt mere kendte kunstnere som Wassily Kandinsky, Franz Marc og August Macke, og det skyldes udelukkende hendes initiativ og styrke, at en meget stor samling af disses værker ikke gik til grunde under 2. verdenskrig.
”Du vil blive anerkendt, helt sikkert, men det vil komme sent.”
Gabriele Münter, som tidligere bare blev anset for den store Kandinskys ”vedhæng”, var sammen med den store maler fra 1904 til 1915; de berigede hinanden og levede som forlovede. Det var 2. verdenskrig, der gjorde det nødvendigt for ham at svigte hende. Han beundrede hende og udtalte profetien: ”Du vil blive anerkendt, helt sikkert, men det vil komme sent.”
De tidlige år
Gabriele Münter blev født i 1877 i Koblenz og gjorde sig tidligt bemærket i familien som en dygtig tegner. I 1897 flyttede hun til Düsseldorf, hvor hun fik privatundervisning hos Ernst Bosch og Willy Spatz. Da hendes mor pludselig døde, stoppede hun arbejdet for sammen med sin ældre søster Emmy at rejse til USA for at opsøge sin mors amerikanske slægtninge. Rejsen varede i to år, og de kom godt rundt i landet.
I 1899 forærede en af hendes slægtninge hende et fotografiapparat, et Kodak Bull’s Eye 2, som hun flittigt brugte gennem det næste år. Hun kom hjem fra Amerika med 400 billeder; en del af disse er udstillet på Louisiana og viser tydeligt hendes veludviklede sans for motiver og beskæring.
Hjemme igen flyttede hun til München for seriøst at starte på en kunstnerisk uddannelse. Dengang var der ingen adgang for kvinder på kunstakademierne, så de måtte søge ind på private kunstskoler. Ved et tilfælde stødte hun på Phalanx-skolen, som kort forinden var oprettet af Wassily Kandinsky (1866- 1944), der nu blev hendes lærer i maleriets teknik. Han så hurtigt hendes evner: ”Du er håbløs som elev, man kan ikke lære dig noget; du har alt fra naturens hånd.”
De blev gensidigt forelskede, hvilket var ret upraktisk, da han var gift med sin kusine og boede i München. Fra 1904 begyndte de at foretage lange rejser; de fik således tid til at dyrke deres kærlighed, samtidigt med, at de kunne lade sig inspirere af de mange underskønne og varierede landskaber ude i verden. De opholdt sig i 1904-05 i Tunesien – derefter i Sachsen og Norditalien for i 1906 at opholde sig et helt år i Paris.
Gabriele Münter besøgte begejstret Paris’ mange galerier og museer; hun modtog undervisning i Académie de la Grande Chaumière i Montparnasse-kvarteret og udstillede nogle af sine malerier i Salon des Indépendants.
Kandinsky prøvede ikke på noget tidspunkt som så mange andre kunstner-ægtemænd at stoppe hendes kunstneriske engagement og karriere. Man kan her nævne andre kunstnerpar som Marie og P.S. Krøyer, Berthe Morisot og Eugene Manet, Camille Claudel og Rodin og Vilhelm Lundstrøm, der gik til yderlighederne ved på bryllupsrejsen med sin malerhustru at smide hendes palet og alle farverne ud af togvinduet, for nu var hun hans kone og skulle tage sig af ham!
Murnau
Parret opholdt sig i 1907 et halvt års tid i Berlin og siden nogle måneder i Sydtyrol, men så i maj måned 1908 skete der noget, der kom til helt at ændre hendes malestil. De stødte på den lille by Murnau i nærheden af München. Hun skriver: ”Jeg var henrykt … aldrig før havde jeg set en sådan overflod af projekter samlet på et sted som her i Murnau, mellem søer og højfjelde, mellem bakker og moser.”
I sensommeren 1908 havde de besøg af malerparret Alexej von Jawlensky (1864-1941) og Marianne von Werefkin (1860- 1938), der i Frankrig havde været optaget af Gaugain og fauvisterne. Han formidlede sine erfaringer videre til sine venner, og Gabriele Münter forlod sin tidligere sen-impressionistiske malerstil og fik gang i farverne.
På Louisiana kan vi tydeligt se forskellen mellem hendes tidligere lette og lyse malerier af huse og gader og de stærktfarvede røde tage i Murnau, de farvestrålende marker og Alpekædens vidunderlige aftenlys. Man kan i adskillige af hendes malerier fra disse år ane en inspiration fra George Rouault og Henri Matisse. I 1909 opholdt Kandinsky og Münter sig atter hele sommeren i Murnau, og hun købte det hus, som især han var så begejstret for. Farve- og livsglæde næsten sprøjter ud af hendes maleri Christmas Still Life, 1908/09; det er helt vidunderligt.
Haus in Schwabing, 1911
House in Schwabing
Oil on canvas, 88 x 100 cm
Milwaukee Art Museum, Gift of Mrs. Harry Lynde Bradley
© Gabriele Münter- und Johannes Eichner-Stiftung, Munich / VISDA 2018
Photo: P. Richard Eells.
I oktober 1911 arbejdede parret sammen med vennerne August Macke (1887- 1916) og Franz Marc (1880- 1916) med hustruer i Murnau på kunsttidsskriftet Der blau Reiter og deres første udstilling i München-galleriet Thannhauser i december.
I februar 1912 åbnede de deres anden udstilling, der udelukkende viste værker på papir. Her medvirkede også Paul Klee (1879-1940) og Alfred Kubin (1877-1959). På grund af 1. verdenskrig nåede Der Blaue Reiter kun at være aktiv i ganske få år; det gik i opløsning allerede i 1914. Det kunne aldrig genskabes, for efter krigen var Kandinsky flygtet hjem til Moskva, og Macke og Marc var døde. I et vidunderligt farvestærkt maleri fra denne idyliske sidste sommer i 1911 ses Marianne von Werefkin, Kandinsky og Münter på en rotur på en dybblå sø nær grønne marker og truende sorteviolette bjerge.
I disse lykkelige år samlede Münter og Kandinsky på glasmalerier og børnetegninger, og Louisiana har ofret en hel sal på at fremvise hendes arbejde med disse og hendes tydelige inspiration fra børnetegningerne.
Rejserne
Som russisk statsborger måtte Kandinsky forlade Tyskland og vende hjem til Moskva. I juli 1915 rejste Münter over København til Stockholm, hvor hun for sidste gang levede nogle måneder med Kandinsky. I 1916 rejste hun højt mod nord i Sverige til Lofoten og Narvik i Norge; på tilbagevejen rejste hun over Göteborg for at ende i København, hvor hun boede fast i flere år; på Louisiana vises et maleri fra Bornholms klipper fra 1919.
”Det bliver ofte glemt, at en kvinde kan have et ægte talent og være et skabende menneske”.
Da hun på disse rejser tegnede og malede flittigt blev disse år nogle af hendes mest produktive, og hun opnåede endda at få en soloudstilling på Den Frie Udstilling i København i 1918. Samme år deltog hun også på Kunstnernes Efterårsudstilling med seks billeder, der af den danske presse fik en hård medfart. En anmelder skrev om hendes billeder: ”Indtrykket er overflod, mange kulører. Støj mere end Klang”.
Netop det år anklagede lægen Carl Julius Salomonsen moderne kunstnere for at være smittet af dysmorfisme-epidemien – en form for sindssyge, som han mente, man burde indlægges for. Det gik især ud over danske kunstnere som Carl Jensen, William Scharff og Edvard Weie. Münter tog kritikken med knusende ro; hun stolede på sig selv: ”Det bliver ofte glemt, at en kvinde kan have et ægte talent og være et skabende menneske”.
Arven efter Gabriele Münter
I de følgende år efter krigen bosatte hun sig på skift i München, i Berlin, i Oberbayern og i Frankrig. Hun fik nye venner og gik meget i biografen. I 1931 flyttede hun fast tilbage til huset i Murnau; et par år senere flyttede hendes partner kunsthistorikeren Johannes Eichner (1885- 1958) med. Han hjalp hende meget med udstillinger og skaffede hende bestillinger.
Sammen oprettede de stiftelsen Gabriele Münter und Johannes Eichner-Stiftung, der havde til formål at udbrede kenskabet til hendes kunst efter hendes død og at forvalte hendes hus i Murnau, der i dag er blevet et museum for hendes egen og Kandinskys kunst.
Fordi Kandinsky i 1914 havde måttet flygte over hals og hoved, havde han efterladt hele sin samling af malerier i Murnau. Senere prøvede han at få dem tilbage, men ved at vinde adskillige retssager lykkedes det for hende at beholde de fleste.
Takket være hendes store indsats for at opbevare mere end 1000 malerier af kunstnerne fra Der Blaue Reiter og siden at donere mange af sine egne og den enestående samling, som hun under 2. verdenskrig havde gemt i kælderen under huset i Murnau, til Städtische Galerie Lenbachhaus i München, blev hun i de sidste år meget kendt og anerkendt. I 1957 tildeltes hun byen Münchens æresmedalje i guld.
Louisianas store præsentation af Gabriele Münters 60 år lange maleriske virke omfatter 140 værker, hvoraf flere vises for første gang. Det er en pragtfuld udstilling, som åbner vores øjne for en betydningsfuld hidtil urimeligt ukendt kvindelig kunstner. Tak.
Louisiana: Gabriele Münter
03.05 – 19.08 2018
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
