Frivillige stimler sammen i det sydlige Tyrkiet

Signe Schack Engebjerg og Katrine Dige Houmøller 02.03.2023

TYRKIET // REPORTAGE – I kølvandet på jordskælvene, der har ramt Tyrkiet og Syrien siden mandag den 6. februar, priser jordskælvsofre sig lykkelige for den hjælp, de nu engang får fra volontører. I byerne Antakya og Gaziantep i det sydlige Tyrkiet betyder det, at ofrene kan gå rene og mætte i seng.

ANTAKYA – “Vand, vand, te, te?” råber en mand ud ad vinduet i en langsomt forbikørende kassevogn. Ud ad vinduet rækker han en flaske vand og en dampende varm kop te frem. En kvinde med røde øjne og rystende hænder tager imod koppen med te. På et gadehjørne står to mænd med gryder fyldt med suppe. I papskåle skænker de op.

Nogen graver efter mennesker, både levende og døde, mens andre serverer mad og drikke til jordskælvsofre, der samler sig i vinterkulden, hvor de venter på, at deres familiemedlem bliver det næste, der graves frem fra murbrokkerne

Antakya i det sydlige Tyrkiet ligger ikke langt fra epicentrene for de kraftige jordskælv, der natten til mandag den 6. februar vækkede landet, og som ugerne efter har givet genklang i regionen. Antakya ligger i ruiner. Under støvet er der murbrokker i hobetal, og under dem gemmer der sig døde og levende menneskekroppe.

Der er støv i luften. Og snavs i næseborene. Til lyden af gravemaskinernes utrættelige summen arbejder frivillige i døgndrift. Fra hele Tyrkiet er ildsjæle strømmet til byen. Nogen graver efter mennesker, både levende og døde, mens andre serverer mad og drikke til jordskælvsofre, der samler sig i vinterkulden, hvor de venter på, at deres familiemedlem bliver det næste, der graves frem fra murbrokkerne.

En gruppe mænd fra byen Van, der ligger næsten 1.000 kilometer fra Antakya, er taget til byens centrum for at hjælpe til efter jordskælvene. Mændene serverer pasta og suppe og skænker te. Selv sover de på sofaer på gaden og indsvøber sig i tæpper for at stå imod nattens kølige briser.

I Gaziantep, få hundrede kilometer fra Antakya, arbejder en gruppe frivillige i en teltlejr på et stadion. Lejren består af 400 telte. I dem bor der familier fra de omkringliggende byer, som har overlevet jordskælvene. Mange af dem har mistet et eller flere familiemedlemmer.

Teltlejr på et stadion i Gaziantep. Foto: Katrine Dige Houmøller

De frivillige i teltlejren i Gaziantep kokkererer mad og sørger for indkvartering til de mennesker, der ikke længere har et hjem. Få heldige i lejren har formået at skaffe sig varmelamper. Andre må tage sig til takke uden.

Mange jordskælvsofre priser sig lykkelige med den smule, de nu engang har. På teltpladsen i Gaziantep får de serveret mad tre gange dagligt, de kan vaske sig i varmt vand, og så har de trods alt en presenning over hovedet. Alt sammen takket være de mange volontører.

Læs mere om Tyrkiet i POV her.

Signe Schack Engebjerg og Katrine Dige Houmøller

Signe Schack Engebjerg (født 2000) er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun bor i Aarhus, har en stor interesse for MENA-landene og har tidligere studeret et semester på Lebanese American University i Beirut, Libanon. Hun er med i DMJX’s podcastforening Genlüd. Katrine Dige Houmøller (født 1998) er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har studeret på Politikens Debattør- og Kritikerskole og været på udvekslingssemester på Lebanese American University i Beirut. Hun har produceret dokumentarfilmen ‘Limit’ med DMJX:DOX, er en del af DMJX Masterclass og DMJX Genlüds podcastforening.