SATIRE // POLITIK – “I gamle dage, da jeg kastede mig ud i den ædle sport at drikke øl, var der Hof og Tuborg som reelle valg. Man kunne dog godt opdrive enkelte andre varianter, blandt andet den ædle Bjørnebryg eller Elefantøllen. Der var dog et tilpas overskueligt udvalg af øl i de sydsjællandske supermarkeder, man kunne kaste sin kærlighed på. I dag har alle og enhver provinsflække mindst et mikrobryggeri, der tilbyder øl i alle smagsvarianter, og ligeledes skal enhver partiafhopper åbenbart have sit eget nye parti, tilsyneladende især hvis der er tale om tidligere radikale. Dansk politik minder efterhånden om øldrikning,” påpeger Kristoffer Munk.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning og er et satirisk bidrag.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende POV din mening her.
Dansk politik fik i mandags et nyt parti. Dem kommer der en del af for tiden. Sikandar Siddique gav som en af sine første handlinger som partileder et interview til BT, hvor han proklamerede, at han ville rejse sig op og gå, hvis han skulle forhandle med nogle, der ikke ubetinget var enige med ham og de Frie Grønne om klima og miljø. Man kan tænke, hvad man vil om den strategi – original er den, men det kræver vel også lidt originalitet, hvis man skal markedsføre endnu et nyt parti.
Man kan også komme til at tænke sit. Jeg tænker, at dansk politik efterhånden minder om øldrikning.
I gamle dage, da jeg kastede mig ud i den ædle sport at drikke øl, var der Hof og Tuborg som reelle valg. Man kunne dog godt opdrive enkelte andre varianter, blandt andet den ædle Bjørnebryg eller Elefantøllen. Der var dog et tilpas overskueligt udvalg af øl i de sydsjællandske supermarkeder, man kunne kaste sin kærlighed på.
Hvem er Frie Grønne og hvad står vi for? I denne kronik af @SikandaSIDDIQUE @nikogrunfeld @Susanne_Zimmer_ og @uffeelbaek kan du læse, hvad der har født Danmarks nye klimaansvarlig og antiracistiske parti https://t.co/oR1ajnmamo #dkpol #dkgreen
— Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (@friegronne) September 8, 2020
I dag har enhver provinsflække mindst et mikrobryggeri, der tilbyder øl i alle smagsvarianter. Ligeledes skal enhver partiafhopper gerne have sit eget nye parti, tilsyneladende især hvis der er tale om tidligere radikale.
Nogle gange er det godt, og giver øldrikning nye nuancer, andre gange…
Frie Grønne er en bryg, der rummer et pikant strøg af diskret verdensfjern idealisme kombineret med en stærk selvretfærdighed
Gammelt blomstervand blandet med katteurin
Lige nu er det i den grad på mode at lave nye partier med nye spændende smagsvarianter, nogle brygget på ægte, vegansk humle med kompromisløst valg af ingredienser. Dog ses der ofte en bismag af radikale dissidenter og behov for nye og anderledes vinkler på anerkendte problematikker, der kræver et andet partinavn. Med andre ord, det er vigtigt at sætte den rigtige etiket på sin nye flaske med politisk pils.
Der er således tale om en øl, der er blevet til under særlige omstændigheder, og som derfor tilsyneladende kræver en særlig gæring, der giver en så kraftig smag, at den bitre bismag af afbrændt parlamentariker forsvinder under brygprocessen
Frie Grønne er en bryg, der rummer et pikant strøg af diskret verdensfjern idealisme kombineret med en stærk selvretfærdighed. Naturligvis tilsat stærke toner af svær Josefine Fock-antipati og et forsmået magtkamps-nederlag. Der er tale om en brygproces, der ikke var blevet igangsat, hvis Alternativets medlemmer ved X-faktor-formandsvalget havde stemt, som de nye partistiftere havde ønsket.
Der er således tale om en øl, der er blevet til under særlige omstændigheder, og som derfor tilsyneladende kræver en særlig gæring, der giver en så kraftig smag, at den bitre bismag af afbrændt parlamentariker forsvinder under brygprocessen.
Måske er der tale om en grøn øl, der er brygget af en gammel kaospilot-brygmester, der ikke har tabt evnen til selviscenesættelse?
Kritiske anmeldere vil måske endda mene, at den rummer diskrete nuancer af lidt mulig gammel Hizb-ut-Tahrir-retorik og heraf følgende manglende evne til at indgå i en dialog med folk, der tænker anderledes. Det er formentlig blot onde rygter, der på ingen måde er bekræftede. Ligesom det naturligvis ikke vil stå på den formentlig grønne etiket, at væsken indeni muligvis er kogt på vilkårligt partihopperi og et vedholdede behov for fokus på egen person.
Spørgsmålet er dog, om der er tale om en ukontrolleret gæringsproces, der ender med sur lugt, misstemning og kollaps på linje med tidligere forsøg
Det er dog en ny og fantastisk spændende bryg, der er baseret på en partileder, der både formår at tage ordet for at sige ingenting, og som vil forlade et forhandlingslokale, hvis alle ikke blindt er enige med ham, når hans mærkesag bliver forhandlet.
Nye smagsnuancer må til
Det der med demokratisk dialog er vist noget opreklameret gammelt halløj på linje med humle og malt. Nye nuancer må til. Den slags er fænomener der er ligeså gammeldags som en håndlunken Tuborg på en kold sommerdag. At overbevise andre gennem argumenter er vist også yt og ikke på mode. Nye smagsnuancer må til.
"We got guns … Det er selvfølgelig billedligt talt, men det betyder, at vi mener det seriøst det her. Vi kommer ikke til at være med til at rykke kommaer og gå på kompromis" https://t.co/0RrUqbGgo8 #dkpol
— Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (@friegronne) September 8, 2020
Til gengæld kan vi nu se, at øllet er hældt på flasker og der er blevet designet en ny etiket. Spørgsmålet er dog, om der er tale om en ukontrolleret gæringsproces, der ender med sur lugt, misstemning og kollaps på linje med tidligere forsøg. Samt om det er muligt at nå en alkohol-procent på over 2?
Måske er denne anmelder en sur gammel mand, der savner sin kolde standardiserede metervare-pilsner og som ikke forstår verden, i så fald; Skål!
Husk, at øl heldigvis kan nydes af mange, på mange forskellige måder. Det kræver dog en respekt for, at der kommer forskellige ting ud af de grønne flasker, og at man ikke kan ensrette hverken ølsmag, holdninger eller andet, der kan hældes i glasset, når man knapper kapslen op og hænder en tår i glasset.
0 stjerner herfra indtil videre – og hold endelig katten væk fra vasen med blomsterne.
Topillustration: Wallpaper
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her