BØGER // ANMELDELSE – Anne-Marie Mais lille, tættrykte og teorispækkede bog om H.C. Andersen er noget af et scoop. Den vil glæde enhver dansklærer, men også andre, der kan lide at gå litteraturhistorien efter i sømmene, skriver lektor emeritus Lotte Thrane.
Litteraturprofessor Anne-Marie Mai har undret sig over litteraturhistoriens gentagne beskrivelser af H.C. Andersen som forfængelig, med evig trang til ros – dvs. først og fremmest som en ret ulidelig og komisk person – og i anledning af 150-året for digterens død har hun i En anderledes Andersen villet undersøge, hvordan den opfattelse blev til, hvordan den kunne leve videre – og ikke mindst, og det er den gode nyhed, hvordan den har ændret sig i nyere litteratur om digteren.
Hun finder de nye toner i utallige nyere bøger om forfatteren. Udelukkende af mandlige kunstnere, og hvorfor mon det? Anne-Marie Mai berører kun problemet med det yderste af neglene, så her er stof for litteraturforskere af alle andre køn.
Hendes opdagelse er ikke desto mindre noget af et scoop, og En anderledes Andersen, som hendes lille, tættrykte og teorispækkede bog er kommet til at hedde, vil glæde enhver dansklærer, men også andre, der kan lide at gå litteraturhistorien efter i sømmene.
H.C. Andersen og Georg Brandes
Hun peger på Georg Brandes, ham med “Det moderne gennembrud” i sin tid og alle dets mænd, ophavsmanden til en tænkning, der har haft altafgørende indflydelse på vores måde at læse litterære nybrud og litteraturhistorie på i dag: Det er Brandes, der er synderen!
Anne-Marie Mai går til hans anmeldelser af eventyrene, som han skriver om flere gange. Første gang positivt i tre artikler i Illustreret Tidende i 1869. Her trækker den unge kritiker den ældre forfatter ind i en sammenhæng med Friedrich Schillers berømte værk Über naive und sentimentale Dichtung (1795), hvor H.C. Andersen som den naive digter er natur og ser naturen som natur, og hvor digtning og videnskab derfor møder hinanden. Brandes læser eventyret Klokken ind i den sammenhæng, og Mai skriver, at han derefter kan bruge Andersen som ”trædesten” for den moderne digtning, han selv skulle blive fortaler for. Som i udsagnet om at forfatterne skulle formulere sig inden for ”Alnaturen, og ikke i det dogmatiske begreb “Overnaturlige”.
Men samtidig, skriver Brandes, bliver Andersen aldrig en voksen mand. Han er, og vedbliver at være, ”det godhjertede Almuebarn” – og han er den første digter, der for alvor har opdaget barnet, både som læser og som litterær figur.
Men H.C. Andersen er først og fremmest ”poet”, og en poet er, ifølge Brandes, ”en Mand, som tillige er en Kvinde”.
I 1900 anmelder Brandes den store verdensudgave af eventyrene, og her indleder han med det, Anne Marie Mai kalder en ”regulær bodyshaming” af digteren. Citatet hun trækker frem, er nu ikke særlig velvalgt, men Georg Brandes tekst er så fuld af små og større angreb på Andersen, at man ikke kan læse den som en anbefaling. Brandes ”kastrerer” Andersen, skriver Mai. Han er og bliver ”en ikkevoksen, en ikkemand”. Poeten er en ”kønsløs klodrian”, hed det sig.
Brandes’ karakteristik af H.C. Andersen er siden blevet den dominerende i litteraturforståelsen af ham. Det ses ikke mindst i opførelsen af Per Olov Enquists kammerspil Fra regnormenes liv (1981), der havde premiere på Det Kongelige Teater samme år med Jørgen Reenberg i rollen som Andersen.
Stykket foregår i 1856 og er et møde mellem Johanne Luise Heiberg, J.L. Heiberg og H.C. Andersen på et kritisk tidspunkt i ægteparret Heibergs liv og med en forvirret og grådkvalt Andersen, der netop har optrådt for de kongelige – og tabt sit gebis for øjnene af dem.
I senere opførelser, som den på Folketeatret i 2022 med Ellen Hillingsø som fru Heiberg og Ole Lemmeke som Andersen, var der mindre ”dramaqueen” i H.C. Andersen-fremstillingen, og bedre fremhævelse af den del af temaet, der handler om mødet mellem de to ”sumpplanter”, og deres dybere forståelse af den fælles baggrund.
H.C. Andersen i nyere dansk litteratur
Men vi skal altså til den nyere, danske litteratur for at finde det andet billede af H.C. Andersen så forskelligt fra det, vi fik af Georg Brandes. Diverse danske forfattere har stort set alle været nede i kilderne, det vil sige i Andersens egne skrifter, men de fabulerer videre og skaber hver deres version af ham som litterær figur.
Og de gør det på måder, så vi tror på dem. Når Joakim Garff i Solisterne lader Kierkegaard og Andersen rejse sammen til Rom i 1849, er der naturligvis ikke kildebelæg for dette, men Garff lader de to figurer reagere på hinanden, ud fra deres meget forskelligartede skrifter. Og her er Andersen ikke noget ’følende barn’, og derfor kan han give Kierkegaard intellektuelt modspil.
Harald Voetmanns H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog udkom kort tid efter at Danmark var blevet lukket ned med corona i marts 2020, og er inspireret af Andersens debut Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager 1828 og 1829 (1829), en på én gang skør og blæret leg med genrer og fortællerinstanser, hvor forfatteren skriver ovenpå en række klassikere. Voetmann giver den yderligere gas, når han lader Andersen fare vild i Mad- og vinafdelingen i Magasin, hvor han leder efter håndsprit og Danish Butter Cookies, og senere heller ikke kan finde familien Collins bolig i Dronningens Tværgade, fordi der nu ligger en Føtex-butik.
Anne-Marie Mais bog er en bedrift, og den skal roses for hendes pegen på det ændrede, men også meget varierede H.C. Andersen-billede i nyere litteratur. Samtidig kan det ærgre, at forlaget øjensynlig har sparet en forlagsredaktør væk
Andersen, der altså er havnet i en anden tid, har lovet sin værtinde, der faktisk er “Poesiens Muse”, at skrive noget, der kan forene Guldalderen med den coronaramte nutid, med ”alle dens skrivekurser” og den ”skrækkelige moderne Lyrik, som hele folket søger at skrive, men ingen gider læse.”
Det nye Andersen-billede finder vi her i humoren og komikken, der ikke er en latterliggørelse, og i Andersens skævt-akavede, men også selvironiske tilgang til den virkelighed, han nu befinder sig i, hvor han bruger sine papirklip som ansigtsmaske, og hvor den høje hat er uundværlig, når man også skal bære rundt på en flaske håndsprit.
Fremhæves skal også Kim Fupz-Aakesons Hans Christian Andersen – et liv med medgang, modgang og en masse eventyr er beregnet for børn fra seksårsalderen, men som al god børnelitteratur, ikke mindst H. C. Andersens egen, kan den også læses af voksne.
I Jesper Wung-Sungs Andersen-roman, Hans Christian, lader han ham berette med sin egen stemme om tiden fra hans fødsel – ”Se, så blev jeg født!” – til den første tid i København. Her folder det ”særlige” barn fra Fupz-Aakesons børnebog sig ud i en coming of age-historie for voksne.
Havfruetemaet, som det fremstilles i Andersens eventyr Den lille havfrue, har fascineret både koreografer og forfattere, og er også en vigtig undertekst i lyrikeren Bjørn Rasmussens Forgabt (2021). Her er jeget en digter, der er blevet forladt af sin mand og forsøger at overkomme tabet med en masse daglige gøremål.
Det lykkes først da han, med Anne-Marie Mais ord, vælger ”det abjektale”, som er Julia Kristevas betegnelse for det, der har været en del af kroppen, men nu ikke er det længere – kropsvæsker, fækalier eller tabte tænder. I Mødet med det abjektale bliver en renselsesproces, men samtidig stedet hvor jeget kan finde sin plads mellem dyr, menneske og myte, iføre sig den ønskede havfruehale og svømme bort, ”langt ud i havet (hvor) vandet er så blåt som bladene på den dejligste kornblomst og så klart som det reneste glas”, som der også står i slutningen af Andersens eventyr.
Anne-Marie Mais bog er en bedrift, og den skal roses for hendes pegen på det ændrede, men også meget varierede H.C. Andersen-billede i nyere litteratur. Samtidig kan det ærgre, at forlaget øjensynlig har sparet en forlagsredaktør væk, for teksten er indimellem unødigt akademisk-knudret, billedtekster og illustrationer står rodet, og to forfattere har fået stavet deres navn forkert, både i brødtekst, i noter og i bibliografi. Ærgerligt med den slags fejl i en ellers vigtig og interessant udgivelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og