TEATER // ANMELDELSE – I forestillingen Danner – Grevinde af folket kommer folket med til søs på Furesøen med Frederik VII og med hans gemalinde Louise Rasmussen som fortæller. Her får vi lov til at se danmarkshistorien fra en kvindes synspunkt, hvilket selvfølgelig trækker tråde op til vore dage: Til kvindebevægelse, krisecentre for kvinder og #MeToo.
Det er i allerhøjeste grad støttet teater, vi kan opleve, når Det flydende Teater stævner ud på Furesøen med Baadfarten; musik, skuespil og sang for cirka 40 tilskuere per tur.
Mens det er en luksus at opleve skuespillerne så tæt på, er det selvfølgelig relevant at spørge, om der er en dramatisk pointe i at stå til søs.
Gennem årene har Det flydende Teater forfinet teknikken, således at båden, omgivelserne, motorlarmen alt sammen indgår som dramatiske virkemidler. Således entrer forestillingens hovedperson først båden ved en anløbsbro lidt efter starten – en voldsramt kvinde og hendes barn på flugt. Dramaet er i gang.
Stakkels kvinder, stærke kvinder
Allerede her trækkes forestillingens politiske pointe op. Der går en rød tråd fra Louise Rasmussen – Grevinde Danner – horeungen, der blev Frederik VII’s gemalinde, til den voldsramte kvinde (alle voldsramte kvinder, om du vil). Feministisk historieteater med andre ord.
Den første holder hun af, den anden elsker hun. Den første bliver hun gift med, den anden får hun et barn med
Der er afgjort tale om en fortolkning. Louise Rasmussen bliver i Lise Lauendals skikkelse en ”go-getter”, en målrettet kvinde, der ikke vil underordne sig det patriarkalske samfund, som ikke vil kaste sig i grams som de andre danserinder på teatret, men kun vil den rigtige mand … og et forhold med officiel status.
Det er skæbnens og forestillingens ironi, at Louise kommer til at stå som kvinden i en trekant med kronprinsen og Carl Berling (ja som i Berlingske Tidende) som de to andre aktører. Den første holder hun af, den anden elsker hun. Den første bliver hun gift med, den anden får hun et barn med.
Grundlovens fædre (og mødre)
Hvordan denne ménage à trois har indflydelse på Frederik VII’s beslutninger, og i sidste ende accept af juni-grundloven i 1849, er måske en ret fri fortolkning. Hvordan forestillingen illustrerer, at magten gives til folket, men at folket herefter defineres ved en række undtagelser, er til gengæld en lille komisk perle. Magt skal man omgå med forsigtighed.
Sandsynligvis mere på grund af den magt Louise Rasmussen udøvede over kongen end på grund af hendes oprindelse i sig selv, blev hun alment hadet i det bedre borgerskab. Modviljen og smædeviserne bider her til søs. At hun som i skakspillet også var den dronning, der holdt kongen ved magten og sikrede, at brættet ikke blev slået helt omkuld, er en helt anden sag.
Alt det rummer Danner og gør det netop med fuld udnyttelse af båden som teaterrum
Vi er her så langt fra den folkekomediehyggelige fortolkning i filmen Sørensen og Rasmussen, som tænkes kan. Lise Lauenblad bærer forestillingen på sine skuldre med stor sårbarhed. Vred, stolt, såret, forelsket, trofast, fortvivlet, misforstået, stærk. Først og fremmest sig selv. Måske mere moderne end der er historisk belæg for … og dog.
Arven
Sandt er det, at grevinden efterlod sin arv efter kongen til to stiftelser, der på sin vis stadig eksisterer: Dannerhuset og Jægerspris Slot. Begge er i dag åbne for voldsramte kvinder og deres børn (om end med en feministisk besættelse som mellemspil).
Måske er demokratiet blevet udvidet med stemmeret både til kvinder og tyende. Måske har vi et velfærdssamfund, der tager sig af de svageste. Måske har vi ligestilling. Men der er stadig mange punkter, hvor kvinden bliver manden underlegen og har brug for et frirum.
Alt det rummer Danner og gør det netop med fuld udnyttelse af båden som teaterrum.
Sus i skørterne
Kostumerne er egentlig begrænset til et absolut minimum, og den friske brise giver sus i skørterne på Lise Lauenblad, men hele tiden er skørterne åbne fortil, og med blondetrussen uden på gamacherne understreges mandens syn på kvinden som begærets objekt og som slægtens fødemaskine.
Med pibe og fez tuller Brian Hjulmann rundt som Frederik VII – enten jovialt beruset, glædeligt ansvarsfri i Louises arme eller selvynkende forædt og fordrukken over den rolle, andre har sat ham i. Som skakspillets konge – en brik, andre rykker rundt med.
Line Lauenblads præstation er lige på grænsen til at blive skræmmende på så tæt hold, så den vil let komme ud over scenekanten på en almindelig scene
Anderledes agil er Rolf Hansen. Snart den forførende Carl Berling, snart en æggende danserinde, der ved at gode danseben er vejen til en karriere – især hvis hun spreder dem. Og snart den gamle Fru Berling, der misbilliger hans forbindelse til Louise Rasmussen.
Fungerer dramaet så overhovedet, hvis det tages ud af den intime ramme på Furesøen?
Elegant formidling
De seneste forestillinger fra Det flydende Teater har efterfølgende været på turné, så ja det gør det. Line Lauenblads præstation er lige på grænsen til at blive skræmmende på så tæt hold, så den vil let komme ud over scenekanten på en almindelig scene.
At tage skuespillet til søs på en lille båd kunne være en gimmick, men de tekniske begrænsninger i den sparsomme plads er snarere blevet et kreativt brændstof, der skaber nærværende teater
Eller rettere: en ret ualmindelig scene. Efter sommertogtet på Furesøen spiller Danner nemlig blandt andet i festsalen på Dannerhuset (og ja, der er adgang for mænd) og Jægerspris Slot. Opførelserne på Furesøen er allerede udsolgt for denne sæson.
At tage skuespillet til søs på en lille båd kunne være en gimmick, men de tekniske begrænsninger i den sparsomme plads er snarere blevet et kreativt brændstof, der skaber nærværende teater. Det er bestemt ikke kun for feinschmeckere, men elegant formidling, hvor publikum ikke et sekund mistes – uanset forudsætninger i forhold til teater eller dansk historie.
Danner – en grevinde af folket får klokkeklare fem stjerner – ikke mindst for Lise Lauenblads kraftpræstation.
DU KAN LÆSE FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Danner – Grevinde af folket spiller ombord på Baadfarten på Furesøen frem til 16. august. Derefter på turné til 11. oktober.
Med: Rolf Hansen Brian Hjulmann, Lise Lauenblad, Marie Louise von Bülow Karen Duelund Guastavino
Instruktion: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Line Mørkeby
Komponist: Marie Louise von Bülow
Fotos: Per Morten Abrahamsen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
