PSYKIATRI // ESSAY – Hedder det ’psykisk sårbar’ eller ’psykisk syg’? Bipolar lidelse er medfødt, men det skal forstås på den måde, at det, der er medfødt, er den psykiske sårbarhed. Sårbarheden kan så udvikle sig til en egentlig psykisk sygdom under de forkerte omstændigheder. Hanne B. Stegemüller fortæller om sin kaotiske barndom med seksuelt misbrug, der var anstødssten til, at den psykiske sårbarhed udviklede sig til en egentlig psykisk sygdom.
Jeg er barn af meget unge forældre som resultat af et one night stand, og min biologiske mor var med det samme klar over, at hun ikke kunne have mig, så jeg blev anbragt på et børnehjem straks efter fødslen.
I sommeren 1966, hvor jeg var to og et halvt år, kom jeg til en familie i Midtjylland, nærmere bestemt Brande. I første omgang fik de kun plejetilladelse, fordi lægen fra børnehjemmet gerne ville se, om jeg udviklede mig normalt trods mine Aspergertræk. Alt var imidlertid helt normalt, de beskrev mig som værende ikke-retarderet, og adoptionssagen kunne gå i gang.
Min mor kendte til overgrebene. Jeg kan let skrive om det, det rører mig ikke længere, men det har kostet mange psykologtimer at nå hertil
Jeg blev adopteret og havde seks gode år med dem, jeg kalder min far og min mor. Det var et godt og pænt hjem med styr på tingene. Jeg var stærkt knyttet til min far, så det var et hårdt slag, da han døde som 50-årig i 1972, hvor jeg var ni år gammel. Der har aldrig været stærke bånd mellem min mor og mig. Det er, som om vi aldrig har forstået hinanden eller haft noget til fælles.
Min mor havde ingen uddannelse og intet job, for det behøvedes ikke, da vi let kunne leve af min fars løn som direktør. Derudover er det tiden, før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet for alvor. Pludselig stod hun alene med et barn og har formentlig ikke anet sine levende råd. Desværre fik jeg aldrig som voksen spurgt hende, hvilke tanker hun gjorde sig i den tid. Det er for sent nu.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Den første kontaktannonce
Tag over hovedet skulle vi have, for vi skulle være ude af fabrikkens hus efter seks måneder, så hun svarede på en kontaktannonce eller flere og traf en mand i Odense, som vi flyttede ind hos. Det holdt imidlertid ikke, så hun og jeg rykkede sammen videre til Vollsmose efter kun otte måneder. Den ’officielle’ forklaring på bruddet var, at han og jeg ikke kunne med hinanden. Min erindring er dog, at jeg godt kunne lide ham, og især at jeg godt kunne lide skolen. Jeg har altid været glad for at gå i skole.
Det var værre med den næste kontaktannonce, hun svarede på, for det førte til, at hun giftede sig med den mand – en skolelærer – der forgreb sig på mig dagligt gennem seks år, indtil jeg kunne slippe hjemmefra, da folkeskolen var overstået. Min mor kendte til overgrebene. Jeg kan let skrive om det, det rører mig ikke længere, men det har kostet mange psykologtimer at nå hertil. Nu er det hele, i overført betydning, lagt i skuffer, der er sømmet til. Jeg har ikke mere, jeg skal se i de skuffer. Jeg er færdig med skidtet.
Fest og farver
Udover de seksuelle overgreb var det år med ‘fest og farver’ og alkohol i rigelige mængder til at supplere hammondorglet og harmonikaen. Penge var der aldrig nogen af. Vi købte på klods hos købmanden på torvet i Svaneke, hvor jeg havnede efter at have boet i Fruens Bøge, i Vollmose, på Sydfyn og i Aakirkeby efter min fars død. Vi var i sandhed en nomadefamilie.
Selvom jeg ikke helt vidste, hvad ordet tvangsauktion betød, var det noget, jeg var meget bange for, og ordet blev brugt tit over aftensmåltidet. Jeg forestillede mig, at vi stod på gaden med tingene på en trækvogn, efter fogeden havde været der. Helt som man ser det på gamle billeder.
Vi blev en nomadefamilie, mange år før det begreb var opfundet… Det var mange år, før nogen tog ordet ’incest’ i deres mund, og derfor havde jeg ingen steder at gå hen
Det var år med daglige fornedrelser også udover de rent seksuelle. Pligterne var legio med alt fra ugentlig vinduesvask og bilvask og -pleje, pasning af den halvbror, der var kommet til i 1976, indkøb osv. Jeg har tit spekuleret på, hvordan jeg nogensinde fik tid til at lave lektier. På et tidspunkt boede vi på en gammel faldefærdig gård nede på Sydfyn, hvor min mors bror også flyttede ind. Han bidrog til festlighederne med harmonikaen og masser af pilsnere. Han havde en hund, der rent ud sagt sked i stuerne om natten. Det var mig, der skulle gøre rent efter den, inden jeg kunne anrette morgenmaden som den næste arbejdsopgave.
Der var ikke styr på noget som helst, og de normer, jeg kendte fra tiden med min far, forsvandt pludselig eller var i hvert fald ikke længere gyldige. Så jeg holdt stædigt fast i dem, hvilket skilte min mor og mig endnu mere fra hinanden. Hun døde for mig samtidig med min far. Jeg stod alene, fra jeg var ni år gammel.
En nomadefamilie
Vi blev en nomadefamilie, mange år før det begreb var opfundet. Det er ikke længe siden (2014), Ankestyrelsen udarbejdede en guide til kommunale sagsbehandlere om nomadefamilier og lukkede familier. Havde der været sådan en guide dengang, havde jeg måske ikke gået på fem forskellige folkeskoler. Det var mange år, før nogen tog ordet ’incest’ i deres mund, og derfor havde jeg ingen steder at gå hen.
Der er dog en stor undtagelse til dette udsagn, og det er, at isenkræmmerne i Aakirkeby, hvor jeg også havde eftermiddagsjob i et par år, tog sig meget af mig, og hvor jeg indgik som en naturlig del af familien et par dage om ugen. Jeg tror på mange måder, de har reddet mig. Jeg besøgte dem for et par år siden – bl.a. for at sige tak for alt, hvad de gjorde for mig. De havde indbyrdes drøftet, hvorfor de ikke handlede på den viden, de havde fra mig, men for det første havde jeg vist ikke fortalt så meget om, hvad der foregik derhjemme (det er typisk et udsat barn at beskytte forældrene), og for det andet var de ikke klar over, hvad de skulle gøre. Havde det været i dag, havde de ikke været i tvivl.
Efter 10. klasse pakkede jeg kufferten, tog Bornholmerbåden og landede stort set på Kongens Nytorv. Det var en stor omvæltning.
Bipolar lidelse er medfødt forstået på den måde, at det, der er medfødt, er den psykiske sårbarhed. For mig udviklede sårbarheden sig til en egentlig psykisk sygdom grundet de mildest talt kaotiske forhold i barndommen
Jeg har altid vidst, at jeg ville have en uddannelse, så jeg blev student fra kursus i 1983 og cand. jur. i 1990. Herefter har jeg arbejdet rundtomkring i staten, til jeg i 2013 blev afskediget fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom. I 2014 fik jeg stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Det er meget usædvanligt at få diagnosen i så sen en alder. Jeg var på daværende tidspunkt 51 år.
Tilbagevendende depressioner
Jeg fik den første depression i 2003, og det eneste, jeg husker fra den, er, at jeg lå i min seng 24 timer i døgnet. På det tidspunkt var der ikke så meget fokus på depressioner, som der heldigvis er i dag. Jeg kan bare huske, at jeg gik sent hjem fra arbejde og havde det dårligt. Da jeg drejede op ad Vanløse Allé, slog tanken ned i mig ’Gad vide, om det er en depression?’ Dagen efter gik jeg til lægen. Og det var det så.
Indtil 2014 havde jeg et utal af depressioner og et enkelt selvmordsforsøg i 2006. Jeg fik stillet diagnosen ’tilbagevendende depressioner’. Det var først ved den første indlæggelse, at en meget kompetent psykiater på Psykiatrisk Center Hvidovre indså, at her måtte være noget andet på spil, og satte en egentlig udredning i gang.
Bipolariteten viser sig
Under nogle af depressionerne var jeg samtidig fyldt af virketrang om natten, men det var der aldrig nogen, der havde spurgt til, så jeg var ikke klar over, at det kunne pege i retning af bipolariteten. Jeg vidste ikke, at jeg skulle fortælle det.
LÆS OGSÅ: Bipolar for begyndere: Sådan er det at svinge mellem to poler
En tidligere kollega har fortalt om, at jeg i de gode perioder arbejdede virkelig mange timer pr. uge. Det kan jeg godt huske. Det var omkring 50-70 timer om ugen. Hun har også fortalt, at jeg derefter havde lange perioder med sygemeldinger på grund af nye depressioner. Det kan jeg ikke huske.
Fra psykisk sårbar til psykisk syg
Bipolar lidelse er medfødt forstået på den måde, at det, der er medfødt, er den psykiske sårbarhed. For mig udviklede sårbarheden sig til en egentlig psykisk sygdom grundet de mildest talt kaotiske forhold i barndommen.
Det nytter ikke at tænke sådan, men det kan alligevel strejfe mine tanker, at der var meget, jeg kunne være skånet for, hvis omstændighederne havde været nogle andre. Tænk, hvis min far ikke var død? Tænk, hvis min mor var blevet hos ham med den første kontaktannonce? Tænk, hvis jeg ikke havde haft den forkerte diagnose i 11 år? Måske ville jeg så ’bare’ være forblevet psykisk sårbar?
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topillustration:
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her