GRØN TÆNKNING // BOGANMELDELSE – Kan vi få et bedre liv ved at vælge mindre? I sin nye bog viser Toke Haunstrup, hvordan mennesker finder trivsel i tilstrækkelighed frem for vækst. Gennem livshistorier udfordrer han myten om grøn vækst og peger på politiske tiltag, der kan bringe os fra overflod til balance mellem planetens grænser og menneskelige behov.
En doughnut er en rund, blød kage med et hul i midten. Den enkle form rummer en dyb miljømæssig sandhed. Vi lever mellem to grænser. Den inderste cirkel er menneskets sociale fundament, gulv. Den yderste er klodens miljømæssige loft. Overskrider vi den første, er menneskene truet, fordi deres basisbehov ikke opfyldes. Overskrider vi det sidste, ødelægger vi planeten, fordi de planetære miljømæssige grænser overskrides.
I dag befinder vi os langt uden for doughnutens bæredygtige ramme. Mange mangler det nødvendige, mens et mindretal forbruger i overflod. Resultatet er dobbelt: En planet i krise og mennesker i mistrivsel.
Fra teori til cykeltur
Det er denne baggrund, Toke Haunstrup (TH) tager fat på i bogen ”NOK. Fra overflod til trivsel. Er tilstrækkelighed vejen frem for mennesker og planet?”
Hans centrale pointe er enkel – og håbefuld: Vi kan reducere den menneskelige aktivitet mellem gulv og loft, forbedre miljøet og samtidig leve bedre.
Begær drives frem af reklamer, markedsføring og populærkulturen, mens behov er konstante på tværs af tid og sted
I foråret 2023 gjorde (TH) noget usædvanligt. I stedet for at skrive videre teoretisk om, hvorledes vi løser miljøkrisens problem begav han sig ud på en cykeltur fra Hurup til Hellerup. Undervejs opsøgte han mennesker, der allerede lever på nye måder: med mindre lønarbejde, lavere forbrug – og mere tid til livet.
Fælles for dem er, at de søger en ny balance. Nogle har skåret ned på arbejdstiden, andre er gået på deltid eller har helt forladt det traditionelle arbejdsmarked for at dyrke egne projekter, familieliv, lokalsamfund eller kunst. Internationalt kaldes de ”downshifters”: Mennesker, der frivilligt vælger ”nok” frem for ”mere”.
Begrebet tilstrækkelighed – fra teori til praksis
Bogens centrale nyskabelse – tydeligt illustreret i ”downshifternes” hverdagsliv – er begrebet ”tilstrækkelighed”, som stammer fra den tyske miljøteoretiker Wolfgang Sachs (på engelsk ”sufficiency”, på tysk ”suffizienz”).
Sachs opstiller fire grundprincipper for tilstrækkelighed (s. 21-22):
- Lavere hastighed – langsommere liv med mere tid i hverdagen.
- Mindre afstand. Varernes rejse gøres kortere ved at skifte fra en global økonomi til en lokal forsyning.
- Mindre rod. Vi skal omgive os med færre ting, der til gengæld har en højere kvalitet.
- Mindre marked. Et opgør med kommercialiseringen af stort set alt.
Hvad vil det så mere præcist sige at have ”nok”, ikke at have for meget, men ”tilstrækkeligt”? Det synes at være lidt mere end et politisk fastlagt eksistensminimum, en dækning af de nødvendige basisbehov, men hvor meget? Det kunne man have ønsket sig nogle flere refleksioner over.
Mennesker, der vælger ’nok’ frem for ’mere’
På cykelturen møder TH en række mennesker, hvis valg er levende illustrationer af begrebet tilstrækkelighed:
Et eksempel er Anders Boisen, som havde et fuldtidsjob i Aarhus kommune, som har valgt at flytte ud i et selvbygget hus (Tiny House) på Djursland for at dyrke grøntsager og være selvforsynende. Han holder foredrag om Tiny House-livet og underviser på kurser. Samlet set er han gået fra et liv med mindre marked og mere gør-det selv- arbejde, fra forbruger til producent.
Et andet eksempel er Karen Lisbeth Brinch Birch, som er gået fra at være buschauffør til sammen med sin mand at drive en bondegårdsferie ved Havnsø i Nordsjælland. Arbejdslivet blev opslidende og Corona krisen gav stødet til at finde et nyt arbejdsliv, der gav mening med familie og lokalsamfund.
Henning Sørensen, der hele sit liv har arbejdet som ekspeditionsmedarbejder og butiksassistent valgte også at droppe lønarbejdet for at koncentrere sig om sit kunstneriske virke, fordi han aldrig rigtigt har fundet sig til rette på arbejdsmarkedet. Det kunne kun lade sig gøre fordi hans kone, Karina har tjent penge til husholdningen gennem sit fuldtidsjob.
TH møder imidlertid ikke kun mennesker, der har droppet lønarbejdet og valgt at leve på nye måder, men også mennesker, der har valgt en kortere arbejdstid og en firedagsuge. Det er Xenia Duffy et eksempel på. Hun er direktør i et konsulentfirma der udvikler bæredygtige forretningsmodeller. Efter én længere deltidssygemelding med stort tidspres har hun sammen med medarbejderne indført en fleksible firedagsarbejdsuge for medarbejderne og sig selv, hvor medarbejderne beholdt samme løn. Det har skabt mere ro i familier for alle, men også et mindre og andet forbrug.
Grøn vækst – et fatamorgana
Det pædagogisk fornyende i TH’s bog er, at han i præsentationen af de personer, han møder på sin cykeltur, samtidig tager fat på at afmontere en række myter i mainstream-ideologien om den grønne omstilling.
Et centralt element i mainstream-økonomiens dogmer om den grønne omstilling er forestillingen om grøn vækst, der siger, at man igennem en stadig øget produktivitet kan nå en afkobling mellem BNP-væksten og den totale udledning af drivhusgasser fra forbruget.
Han giver ”Ærø-manifestet” en teoretisk ramme
I Danmark er det lykkedes at foretage en omfattende energieffektivisering. Men den kunne have været meget større. Forbrugsvæksten har ædt besparelserne. Mere end to tredjedel af effektivitetsgevinsten er blevet spist op af øget komfort og flere og større boliger.
Udviklingen viser, at den effektivitets-revolution, vi har været vidne til, slet ikke er tilstrækkelig for at komme i mål med det miljømæssige mål man har sat sig. Man har manglet en samtidig tilstrækkeligheds-revolution. Man har effektiviseret midlerne, uden samtidig at tilpasse det til målet, en reduceret udledning og forbrug af ressourcer. Midler og mål må bringes i samvirke. Hvad nytter det, at man bliver i stand til at køre hurtigere, hvis retningen man kører i, er forkert.
Keynes og drømmen om 15 timers arbejdsuge
I forbindelse med illustreringen af hvorledes de forskellige personer praktiserer tilstrækkeligheden, henviser TH flere steder til Keynes. I 1920’erne mente han, at fattigdommen i løbet af de næste 100 år ville være udryddet og, der kun ville være behov for en 15 timers arbejdsuge. Det byggede også på en skelnen mellem basis-og luksusbehov, en skelnen mainstream-økonomer ikke gør i dag.
Det gik anderledes, fordi samfundene og ikke mindst fagforeningerne valgte at få en højere løn og indkomst fremfor at bruge stigning i arbejdsproduktiviteten til reduktion i arbejdstiden. Man valgte et stigende kommercielt samfund med en arbejd-forbrugs-cirkel. I fremtiden kunne vi vælge øget fritid fremfor højere løn og indkomst ligesom ”downshifterne”
TH skelner mellem behov og begær inspireret af den britiske økonom Ian Gough. Behov kan mættes. Begær er principielt umætteligt. Begær drives frem af reklamer, markedsføring og populærkulturen, mens behov er konstante på tværs af tid og sted.
Individet kan ikke stå alene
Man kunne tro, at TH mener, at det især er igennem ændring af individers handlinger i deres hverdagsliv, at miljøproblemerne og klimakrisen løses.
Det gør han langtfra. Han gør mange steder opmærksom på, at individets magt er begrænset, og at problemerne kun kan løses i sammenhæng med afgørende ændringer i de samfundsmæssige strukturer og det civile samfund.
Det er antagelig kun et mindretal, som uden besvær kan vælge lønarbejdet helt eller delvis fra og påbegynde en ny og mere miljøvenlig tilværelse. Desuden bestemmes arbejdstiden på det organiserede arbejdsmarked af overenskomster indgået mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Og fagforeningerne har de sidste 20-30 år næsten konsekvent prioriteret lønstigninger fremfor kortere arbejdstid. Dette på trods af at en stor del af de beskæftigede faktisk foretrækker kortere arbejdstid frem for højere løn. (s. 213).
Samlet set lykkes det Toke Haunstrup at forny genren af miljøkritiske bøger, fordi han på en original måde præsenterer en række livshistorier og nyformulerer de centrale udfordringer i miljø- og klimapolitikken
Når dele af fagbevægelsen er tilbageholdende med krav om arbejdstidsnedsættelse, hænger det sammen med finansministeriets vurdering af effekterne af en arbejdstidsnedsættelse. Det vil enten betyde højere personskatter, der rammer alle eller en offentlig sektor på skrump, som også rammer alle med dårligere service.
Over for det viser TH, at der er andre drejeknapper i samfundsøkonomien, hvor man kan opnå et højt velfærdsniveau med en kortere arbejdstid. Man kan ændre:
1. Balancen mellem luksusforbrug og samfundsnyttigt arbejde ved at kombinere kortere arbejdstid med højere afgifter på forbruget af ressourcer og en mere progressiv beskatning.
2. Balancen mellem offentligt og privat forbrug ved at genindføre formueskatten, som man afskaffede i 1997.
3. Justere balancen mellem den offentlige sektors betalte arbejde og husholdningernes og civilsamfundets ubetalt arbejde ved f.eks. ved at aflyse udbygning af nye motorveje, der også undergraver klimaindsatsen.
Sådan kan politik fremme tilstrækkelighed
TH startede med overbevisende at vise – igennem sin række af eksempler fra sin cykeltur – at en lang række mennesker har valgt at gøre op med den nuværende vækstmodel ved at reducere deres lønarbejde og leve mere tilstrækkeligt på for skellige måder.
Og han slutter med at præsentere en række mere organisatoriske og strukturelle politiske tiltag, der er nødvendige som ramme for de individuelle valg, hvis det skal lykkes at reducere rummet for menneskelig aktivitet i doughnuten.
- Det er en grøn skattereform, hvor beskatningen flyttes fra arbejdskraft til ressourceforbrug.
- En lovgivningsmæssig ret til deltid.
- Stop for udbygning og omprogrammering af ressourceintensiv infrastruktur.
- reklamefri offentlige rum og stram markedsføringslov.
- Styrkelse af det lokale kultur- og fritidstilbud og det lokale foreningsliv.
- skabelse af lokale omstillingsråd med et repræsentativt udvalg af lokale borgere, virksomheder og foreninger.
I denne opremsning af politiske tiltag, der fremmer en ”tilstrækkelighed”, kan det undre, at en ubetinget basisindkomst ikke bliver nævnt. I betragtning af, hvor centralt reduktionen af tiden til lønarbejde har i hele analysen, ville det være helt oplagt at indføre en borgerløn eller basisindkomst, fordi det ville fjerne den pligt og tvang til lønarbejde, som forhindrer flere i at følge de interviewede ”downshiftere” valg af et mere meningsfuldt og økologisk bæredygtigt liv. Med en ubetinget basisindkomst ville alle kunne vælge denne vej, og ikke kun et mindretal, der har mod og råd til det.
Fra overflod til trivsel – bogens budskab
Samlet set lykkes det Toke Haunstrup at forny genren af miljøkritiske bøger, fordi han på en original måde præsenterer en række livshistorier og nyformulerer de centrale udfordringer i miljø- og klimapolitikken. Han giver ”Ærø-manifestet” en teoretisk ramme.
Det centrale er, at han tør sætte ord på, at vi i de velstående lande skal have en nedgang i forbrug og indkomst, have reduceret vores overbrug, og at det slet ikke er noget, vi skal frygte. Det tværtimod noget, der kan føre til øget trivsel og større frihed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og