FOTOREPORTAGE // NOTRE-DAME – “Paris, Frankrig og verden har mistet Notre-Dame de Paris som vi kendte den. Katedralen på Ĭle de la Cité er om noget et symbol på byernes by, og havde indtil branden den 15. april 2019 overlevet to verdenskrige, Napoleonskrigene, revolutionen, reformationen og ikke mindst den middelalder, der fødte kirken. De fleste af os har et forhold til dette monument, uanset om vi har besøgt kirken, eller kender den fra film eller litteratur.”
Historien er fuld af eksempler på ikoniske byer og bygningsværker, der på den ene eller anden måde blev ofre for elementernes hærgen. Fyrtårnet på Faros. Templet i Jerusalem. Buddha-statuerne i Bamiyan. De Hængende Haver i Babylon. Pompeji. Persepolis. Københavns domkirke. Den gamle bro i Mostar. World Trade Center – og mange flere.
Det er i skrivende stund usikkert, hvor stor skade Notre-Dame har lidt, men det ligger fast, at katedralens spir og tag er styrtet sammen, ligesom såvel ilden som slukningsarbejdet må formodes at have udrettet massiv skade på både bygningen og dens inventar, som tæller en stor samling af uvurderlig kunst og kulturarv.
Næsten 1000 år gammel
Angkor Wat. Big Ben. Colosseum. Den Kinesiske Mur. Hagia Sophia. Kreml. Machu Picchu… Notre-Dame hører til blandt sværvægterne når det gælder verdens vartegn – og ikke uden grund. Grundstenen til den gotiske bygning blev lagt i det Herrens år 1163.
Som der var tradition for, blev kirken bygget på et sted, hvor der tidligere havde ligget en romersk helligdom, nemlig på den lille ø, Ĭle de la Cité, på Seinen.
Byggeriet blev gennemført i etaper. Knap tyve år senere stod katedralens apsis og kor færdigt. I midten af 1200-tallet fuldbyrdedes det fantastiske nordlige rosetvindue, hvis skæbne endnu er uvis, og desværre som minimum må formodes at være svært beskadiget – og måske gået tabt.
Førstehåndsvidne til historien
Som én af Frankrigs vigtigste katedraler, og med sin centrale beliggenhed i Paris, har Notre-Dame altid været tæt på historien. I dag bruger De Gule Veste ofte pladsen foran kirken til demonstrationer. Det samme gjorde sig gældende i kølvandet på terrorangrebene i 2015, hvor folk mindedes ofrene for angrebene på pladsen. Under 2. Verdenskrig var Notre-Dame et samlingspunkt for den franske modstandsbevægelse.
Det var også hér Napoleon lod sig krone til kejser af Frankrig i 1804.
Kirke og turistattraktion
I dag er Notre-Dame fortsat en aktiv kirke og et samlingspunkt i et sekulært Frankrig, hvor religion har fyldt mindre og mindre siden Den Franske Revolution.
Som mange andre smukke katedraler, er Notre-Dame for længst blevet en turistattraktion. Indtil i dag rangerede Notre-Dame side om side med Eiffeltårnet som de største turistattraktioner i Paris.
Hvor Eiffeltårnet muligvis er mere kendt, er den franske kærlighed til Notre-Dame utvivlsomt større. Mange franskmænd har aldrig for alvor omfavnet Eiffeltårnet, der egentlig blot var en midlertidig skulptur, som endte med at blive permanent.
Det samme kan ikke siges om Notre-Dame, der kan betegnes som alle franskmænds kirke – uanset om de er katolikker eller ej. Det skyldes den hovedrolle katedralen har spillet – og spiller – i den franske historie og bevidsthed.
Klokkeren fra Notre Dame
I 1831 skrev Victor Hugo historien om klokkeren Quasimodo og sigøjneren Esmeralda. Notre-Dame udgjorde kulissen. Siden Disney i 1996 lavede deres version af historien, er der mange børn og barnlige sjæle over hele kloden, der er vokset op med Notre-Dame som et referencepunkt.
I Frankrig kender alle børn Victor Hugos historie, og Notre-Dame er for dem, hvad H. C. Andersens eventyrverden er herhjemme. Derfor står Notre-Dame også som et helt særligt symbol for franskmændene, der – uanset om de bor i Paris eller ej – har fået Quasimodo og Notre-Dame ind med modermælken.
Hvad nu?
Blot timer efter branden startede, lovede præsident Macron, at Notre-Dame vil blive genopbygget. Der er næppe tvivl om, at der kan samles midler til at genopbygge katedralen. Spørgsmålet er blot i hvilken form den vil rejse sig.
Hvor meget er tabt?
Hvor meget kan reddes?
Hvor meget kan genskabes?
Uanset hvad ligger det formentlig fast, at vores alles Notre-Dame aldrig helt vil blive den samme igen.
Topfoto: Le Stryge Chimera kigger sørgmodigt ud over Paris fra toppen af Notre-Dame. Alle fotos: Jimmy Munk Larsen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
