Fotoessay: Syrien et år efter Assads fald

Aleppo, det nordlige Syrien. En kvinde og et barn går gennem et område, der er sønderbombet. Ikke langt derfra, trods regimets fald i 2024, findes der stadig en aktiv frontlinje nord for Aleppo.

Mikkel Hørlyck 08.12.2025

SYRIEN // FOTOESSAY – I november 2025 rejste fotojournalist Mikkel Hørlyck til Syrien for den danske NGO Mission Øst for at dokumentere situationen i landet i dag, et år efter Assads fald. Formålet var at sætte fokus på kvinders vilkår og samtidig belyse familier, hvor det ofte er mændene, der udtaler sig på familiens vegne.

Syrien, et af verdens mest berygtede lande for sin 13 år lange borgerkrig, har fået en ny regering. Hvordan er det nu for mødre, søskende, veninder og familier i Syrien?

De bombarderede områder står fortsat, men NGO’en Mission East og deres partnere kæmper for nye muligheder: for selvstændighed, børns rettigheder, ligestilling i arbejdslivet og hjælp til et helt nyt liv. Men ressourcerne er ekstremt knappe.

Når man går gennem murbrokkerne, føles det, som om døden er en aktiv energi omkring en befolkning, der har oplevet ekstreme traumer – og stadig gør det.

Landet skriger på genopbygning, som nu også er i gang nogle steder omkring Damaskus, samt på social kapacitetsopbygning mange steder i landet.

Samarbejde for et friere Syrien kan skimtes som en mulighed, men landet befinder sig stadig i en situation, hvor visse grupper har større fordel af den nuværende regering end andre.

Wisal (44), Aleppo. Wisal har børn, som også deltager i aktiviteter på centret, som Mission East støtter. Hun er internt fordrevet fra kurdiske områder og kan ikke vende tilbage på grund af spændinger mellem den nuværende regering og kurderne. Hendes mand arbejder som taxachauffør, og et af hendes børn har også et arbejde. Økonomien er presset.

Wisal forsøger at bidrage så meget som muligt. Hun vasker tøj og laver blomster af papir, som hun kalder Eva. Forholdet til hendes børn er godt, og de hjælper hende i hverdagen. Hun lider af forhøjet blodtryk og har det til tider svært, så hun må undgå at blive vred. Hun håber, at hendes børn får mulighed for at tage en universitetsuddannelse. Krigen tvang hende til at finde et nyt hjem. Jordskælvet var en voldsom oplevelse, og familien nægtede at vende hjem, fordi taget var blevet beskadiget.

På trods af traumerne har hun holdt fast i at sende børnene i skole. Det giver hende en følelse af håb. Det sker ved EPDC’s Child Friendly Space.

Anonym, Damaskus. Hun har flere børn og følte sig udstødt, da hun giftede sig med en bestemt mand. Tidligere måtte man ikke have en mening, nu må man godt. Hendes mor har to brødre. Alle i familien har på et tidspunkt været anklaget. Hendes mand forsvandt og blev tidligere stemplet som terrorist. De følelser, det vakte, kunne ikke deles med nogen.

Dengang var ét af hendes børn kun tre måneder gammelt, den ældste seks år. Familien blev fordrevet uden at kunne tage noget med sig. Børnene bærer tydeligt præg af det. At komme væk føltes som et mirakel. Det skete i 2012. Moderen blev ramt af depression, men kæmpede sig igennem. De oplevede mange chok i perioden. Udryddelsen blandt mennesker i lokalområdet var voldsom. Hendes ene bror døde, og hendes far døde af et hjerteanfald, udløst af sorgen.

Efterfølgende boede hun under ydmyge forhold og arbejdede hårdt for at forsørge sine børn. Hun brød med sin oprindelige familie for at få mere tid til den familie, hun selv havde stiftet, og for at mindske følelsen af ansvar. Senere fik hun børn med en anden mand, men i dag er hun alenemor. ”Et smil fra mit barn er kilden til håb,” siger hun.

Organisationen Shield, støttet af Mission East, hjælper med sociale udfordringer i området – blandt andet gennem psykologhjælp. Det er noget helt nyt. En af hendes døtre viste tydelige tegn på depression. Hun var følelsesmæssigt fraværende. Moderen selv blev enke som 19-årig. Hun har fået seks sessioner hos en psykolog og er meget taknemmelig.

Hjælpen gjorde en forskel, både for hende og datteren. Lysten til skole vendte tilbage, og det samme gjorde livsmodet.

Mr. Nazmi (64), Homs. Han bor i et telt ved siden af sit krigshærgede hus. Et jordskælv ville få det til at styrte helt sammen. I 2013 flyttede familien fra Damaskus til Libanon, men efter regimets fald vendte de tilbage til provinsen Homs. Hans søn er død. Familien opholder sig både i teltet og i det andet hus, der kun består af murbrokker.

Da Assad-regimet faldt, følte de håb. Men da de kom hjem, blev de skuffede. Huset var smadret, der var ingen indkomst, og alt var forandret. Hans 16-årige barnebarn arbejder som tømrer, hvilket giver lidt stabilitet. Barnebarnet har fået børn i en ung alder, men to af dem har særlige udfordringer.

Mr. Nazmi tilbringer det meste af sin tid i teltet sammen med sin ko. Han taler med folk i området, mens barnebarnet arbejder i byggebranchen. I alt bor ti personer sammen. Dagen slutter omkring klokken 21, og nogle gange besøger han sin bror. Der er ingen elektricitet, så man går tidligt i seng.

Han går rundt og forsøger at reparere på det, der engang var hans hjem.

EPDC Child Friendly Space, støttet af Mission East, Aleppo. En gruppe kvinder modtager undervisning i en række sociale emner med fokus på at styrke deres mentale helbred og støtte deres børn i en hverdag præget af dybe traumer. Omkring 1.000 børn er tilknyttet skoleprogrammet og påvirket af det. Mange af dem oplever stadig frygt efter regimeskiftet.

Aleppo er præget af ustabilitet og fortsatte kampe, blandt andet med kurdiske grupper. Organisationerne bag indsatsen har stor erfaring med beskyttelse af børn.

Forud for valg af placering gennemførte de omfattende research og besøgte flere potentielle steder. Valget faldt på dette område, da det vurderedes at tilbyde den bedste beskyttelse, og fordi der er mange internt fordrevne i nærområdet. Aleppo har gennemgået langvarig og intens konflikt.

Mona, 14 år, fra Øst-Ghouta, Daryia ved Damaskus. Genopbygning og reparationer er i gang i udkanten af Damaskus, et område stærkt præget af borgerkrigen. Mona har brystkræft og har mistet sin ene hånd. Hun modtager støtte gennem programmet ”Cash for Protection” via Shield og Mission East.

Tidligere var hun skoleelev, men måtte stoppe, da hun begyndte kræftbehandling. Hun tog sin medicin i en periode, men afbrød behandlingen, som nu vurderes at være permanent. Hun skal regelmæssigt til kontrol for at vurdere sygdommens udvikling og medicinbehov.

Mona vågner hver morgen, tjekker sit helbred, drikker vand og ser nogle gange fjernsyn. Hun leger med sin lillebror og går ture med ham i gården. Det sværeste for hende har været at miste hånden. Da kræften begyndte, vidste familien ikke, hvad det var, og hånden blev først påvirket senere. Efter operationen tog de et billede, og først da blev kræften opdaget. Det betød, at behandlingen måtte intensiveres, og hånden blev fjernet. Nu har hun også fundet spor af sygdommen i lungerne. De andre børn forstod ikke hendes situation.

Transporten til behandling ligger langt væk, men de penge, hun fik fra Mission East, gjorde det muligt for hende at komme frem. Uden den hjælp havde det ikke kunnet lade sig gøre. Mona drømmer om at få en ny hånd.

Homs, nord for Damaskus. Et område, der er sønderbombet og stærkt præget af krigens ødelæggelser. Her findes mange forskellige grupper – både soldater og civile befolkningsgrupper – og livsvilkårene er særligt vanskelige.

Maher Mohamed Al-Bakir, 10 år, Homs. Hans mor takker Gud hver dag. Hun er den eneste, der passer sin handicappede søn, og hun gør det med en dyb dedikation. Familien bor på landet i området Arabya, hvor der er meget begrænset adgang til transport og offentlige tjenester. For at komme til centret, hvor Maher får behandling, må hun tage to forskellige transportmidler.

Han har fire søskende, men det er moren, der bærer det fulde ansvar for hans pleje og træning. Hendes daglige rutine består i at skifte hans tøj, give ham mad og medicin, gennemføre fysisk træning og derefter tage sig af husholdningen, før det hele begynder forfra.

Hun håber, at hendes søn vil udvikle sig – bare en smule – og drømmer om, at han en dag vil kunne gå. Trods udfordringerne er hun dybt taknemmelig for ham og føler ikke, at hun har sociale problemer, fordi hele hendes liv er viet til hans omsorg.

Mission East støtter søsteren og hendes kollegaer i arbejdet med mennesker med handicap i dette komplekse og socialt udfordrede område.

Abd Almoin, 40 år, Homs. Han bor i et telt, efter at have mistet sin arm i krigen. Skaden opstod i Damaskus, hvor han som soldat kæmpede mod den tidligere regering. I dag kan han ikke arbejde på grund af sin fysiske begrænsning.

Efter sin skade flyttede han midlertidigt til Jordan, men er nu tilbage i Homs med sin kone og deres to børn. Han håber at kunne vende tilbage til sit gamle hjem og drømmer om at blive en del af et projekt med husdyr; han har særligt øje for muligheden for at få en ko, som kunne give familien en ny start.

Han er i gæld og kæmper med de daglige udfordringer, men holder fast i håbet om at genopbygge sit liv.

EPDC Child Friendly Space, støttet af Mission East, Aleppo. Forældrene vurderer, at dette er et godt og trygt sted for deres børn. Her deltager børn i rekreative aktiviteter og følelsesmæssigt støttende øvelser, hvor de arbejder med følelser som glæde, skam, begejstring, vrede og frygt. Målet er at styrke deres evne til at håndtere traumer og udtrykke sig gennem ikke-voldelig og ikke-diskriminerende kommunikation.

Tilbuddet er rettet mod børn i alderen 6 til 14 år og opdeles i to grupper: 6–9 år og 10–14 år. Flere børn gennemgår længere forløb her. Centret indgår også i et netværk med andre lignende initiativer og henviser eksempelvis til relevante støttetjenester, hvor det er nødvendigt.

Homs. Byen er stærkt præget af den voldsomme krig. Syrien befinder sig i akut mangel på humanitær hjælp. Efter regimeskiftet den 8. december 2024 har situationen fortsat været ustabil. En sønderbombet skole står stadig som et symbol på ødelæggelserne her i november 2025.

Mission East arbejder sammen med sin lokale partner, Lamsa, for at skabe fremskridt og forbedringer for befolkningen, trods de vanskelige omstændigheder.

Anonym, Damaskus. Kvinden med tre børn, hvis ansigt er anonymt fotograferet, bor i lejligheden lige over denne etage. Området er præget af utallige faldefærdige bygninger, men trods de hårde vilkår bor mange familier her og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen.

Homs, social indsats med lokal partner Lamsa og Mission East. Ahmad Alali, 44 år, har oplevet intense russiske artilleriangreb i området omkring Talbiseh. Han arbejdede tidligere inden for konstruktion, men under krigen blev han skudt og har siden fået et mentalt handicap.

I dag lever han under fattige forhold og passer sine geder. Familien støttes af den lokale organisation Lamsa, men fremtiden føles usikker. Hans mor kæmper med alvorlige blodtryksproblemer, og hans yngste søn har hjerteproblemer. Fattigdommen er tydelig i hjemmet. Hans datter er droppet ud af skolen, og det er kun familiens drenge, der enten fortsat går i skole eller arbejder i byggebranchen.

Homs. Ahmed Jamal, 26 år. Mistede et ben og en finger som følge af en bombeeksplosion, mens han arbejdede med at reparere motorcykler. Han har nu en protese og kæmper også med problemer med synet. Hans familie er afhængig af landbrug for at overleve. Ahmed lever et tilbagetrukket liv og færdes primært i sin nære omgangskreds eller bliver hjemme.

Homs. I udkanten af byen leger børn på de smadrede murbrokker, lige før solen går ned, og tiden er inde til at gå hjem.

Aleppo, tæt på den nuværende frontlinje. Krigens spor er tydelige, men netop her står kontrasten skarpt, blot få skridt fra det gamle citadel, som ikke er med på fotografiet.

Under kørslen gennem Homs, set fra bilens rude, fremstår byen som en spøgelsesby mærket af krig, kampe og dyb fattigdom. Syrien, 2025.

Mr. Nazmi (64), Homs. Et andet blik på hans ødelagte hjem, som han dagligt går rundt og forsøger at reparere med sine egne hænder.

Abdal Aziz, 50 år, Homs. Han bor sammen med sin kone og deres seks børn. Siden barndommen har han ikke kunnet bruge sine ben, men trods det har han skabt sig et familieliv og beskriver det som godt. ”Andre har det værre end mig,” siger han med ro om sin situation.

Krigen har sat sine spor i området, men familien har ikke lidt direkte krigsskader. Regimeskiftet mærkes tydeligt her, og ifølge ham har det ført til en følelse af større frihed – en forandring, han sætter pris på. Økonomisk er det stadig svært, og konen bidrager med arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen.

Familien modtager støtte gennem Lamsa og Mission East, som arbejder med social og økonomisk indsats i Homs-området.

Mr. Muhammed, 35 år, Homs. Han arbejder som frivillig hos Lamsa efter det, han selv kalder ”befrielsen” fra det tidligere regime. Hans far og bror forsvandt efter at være blevet arresteret og menes stadig at sidde i fængsel.

Det barn, der blev født sidst i familien, kom til verden samme dag, som Syrien blev befriet fra det tidligere regime. En symbolsk begivenhed, som giver ham en stærk følelse af håb.

Det betyder meget for ham at kunne hjælpe andre sårbare gennem sit frivillige arbejde i Lamsa. Ved siden af hjælper han lidt til i arbejdet med genopbygning.

Ydre Damaskus, november 2025.

Syriens børn ved EPDC Child Friendly Space, støttet af Mission East. Syrien har i dag omkring 26 millioner indbyggere. Siden 2011 er cirka 13 millioner enten flygtet ud af landet eller har været tvunget til at flytte internt.

Hos EPDC deltager børn i undervisning med fokus på følelser og relationer. De laver øvelser, der styrker deres forståelse for både sig selv og hinanden. Det er et vigtigt skridt i en hverdag præget af uro og traumer.

Passage i Aleppo, Homs, Damaskus. Damaskus er verdens ældste hovedstad. Røg stiger fra et arbejdssted.

OM MISSION ØST

Mission Øst arbejder med en række initiativer til støtte for Syriens befolkning, hvor kapacitetsopbygning efter en 13 år lang borgerkrig er i højsædet: psykologhjælp, transport til hospitaler, rationering af mad, genopbygning af både hjem og mennesker.

Også børns vilkår er i fokus, herunder at skabe sikre netværk for kvinder og børn gennem lokale samarbejdspartnere.

Mikkel Hørlyck (34) er konfliktfotojournalist og visuel kunstner ved Mikkel Hørlyck Fotografi med base i København, Danmark. “Jeg rejser på missioner til udlandet, til konfliktområder, for at formidle de historier, vi får adgang til."