FORRÅELSE & ARBEJDSKULTUR // KOMMENTAR – ‘Jeg har tænkt meget på forråelse af en kultur, efter jeg så “Sexisme bag skærmen”. Hvordan kunne det ske, at mennesker, af hvem jeg kender flere som udmærkede branchekolleger, kollektivt kunne bestemme sig for, at så uempatisk og grov fremfærd over for purunge praktikanter og kvindelige kolleger var OK? Hvordan kom det derhen, hvor man end ikke overvejede at sige “hey; slap lige af med det der” til hinanden?‘ spørger tidligere studievært på DR Mette Walsted Vestergaard. Hun har også et svar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nogle år siden bragte DR en dokumentar fra et bosted for svært udviklingshæmmede, hvor kulturen blandt medarbejderne var voldsomt forrået.
“Han er så bevidst, så bevidst”, hvæsede en medarbejder til en anden om en beboer, som ganske vist var en voksen mand, men hvis mentale udviklingstrin svarede til en halvanden årig. Bevidst var derfor nok det sidste han var, om at han havde skidt i bukserne, men i medarbejderens hoved blev det altså til, at han havde gjort for at genere hende, hvorfor han skulle straffes, hvad kollegaen til fulde bakkede op om.
Det begynder at dæmre for mig, at de mange TV2-chefer, der enten ikke vil udtale sig eller også gør det så utroværdigt at de hellere måtte have ladet være, formentlig har det fælles problem, at de slet ikke fatter det
For ikke så længe siden hørte jeg af forskellige årsager beretninger fra andet et bosted, dette var for anbragte børn, hvor personalet pludselig var blevet enige med hinanden om, at det var pædagogisk uforsvarligt at give børn et godnatknus!
Argumentationen var ærlig talt for kringlet til at jeg kan gengive den, men resultatet var, at det nu blev anskuet kollegerne imellem som en form for usagligt at give et fem-årigt børnehjemsbarn et godnatknus.
Igen en art forråelse, som kom til at gennemsyre kulturen og tilmed fandt forankring i en form for (syg) faglighed.
Jeg har tænkt meget på forråelse af en kultur, efter jeg så “Sexisme bag skærmen”.
Hvordan kunne det ske, at mennesker, af hvem jeg kender flere som udmærkede branchekolleger, kollektivt kunne bestemme sig for, at så uempatisk og grov fremfærd over for purunge praktikanter og kvindelige kolleger var OK?
Hvordan kom det derhen, hvor man end ikke overvejede at sige “hey; slap lige af med det der” til hinanden?
Nu forstår jeg så, at Anders Langballe også har været offer for forråelsen af kulturen på TV2. Han har simpelthen fået en lussing af en chef:
Chefen, Langballe nævner i tråden under sit tweet er ifgl. Ekstra Bladet Mikkel Hertz, manden, der mens han stadig var nyhedschef sad og bedyrede i Presselogen, at der da ikke var nogen sexistisk kultur på TV2
Forråelsen er komplet, de kan simpelthen slet ikke se, at de har gjort noget galt. Men det har de
Det var der såmænd nok heller ikke, set med hans briller. De samme briller, det åbenbart anser det for at være ok at slå en underordnet i ansigtet.
Det begynder at dæmre for mig, at de mange TV2-chefer, der enten ikke vil udtale sig eller også gør det så utroværdigt at de hellere måtte have ladet være, formentlig har det fælles problem, at de slet ikke fatter det.
Forråelsen er komplet, de kan simpelthen slet ikke se, at de har gjort noget galt.
Men det har de.
Og må deres ulækre ansvarsforflygtelse, ignorance og privilegieblindhed stå som en flammende advarsel om, hvor vanvittigt en kultur kan udvikle sig, hvis ingen tager ansvar for at sikre nogle meget klare retningslinjer for, hvordan man forventes at opføre sig – og måske navnligt ikke opføre sig. Og om hvor store konsekvenser det kan have, når den manglende erkendelse af tingenes tilstand betyder, at håndteringen af en sag skader mere end selve sagen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her