
I dag er det den femte maj – Drengenes Festdag – en af de største helligdage i den japanske kalender.
Man fejrer traditionelt de drengebørn, som er født i årets løb, og som nu i den milde maj måned efter en barsk vinter har vist sig stærke og hårdføre nok til at overleve i denne verden. Og man fejrer dem ved at flage med farvestrålende karper i vinden. Karper er et gammelt symbol på styrke – de kan svømme mod strømmen.
Et fantastisk skue hvert forår i både by og land – overalt i Japan.
Pigernes Dag ligger traditionelt tredje marts. En vigtig dato, men det er vel at mærke ikke nogen helligdag. I nyere tid har man fundet ud af, at denne forskelsbehandling nok ikke er så heldig. Så den femte maj har fået navneforandring til “Børnenes Dag”. Officielt er det alle børn, der fejres i dag – men oprindeligt var det altså kun drengene.
Foto: Junko Kato
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.