UKRAINE // REPORTAGE – En ny plan søger at formalisere og koordinere den hjælp, som Vesten allerede nu yder Ukraine, skriver Jens Alstrup. Formatet vil næppe ændre meget på kort sigt. På lidt længere sigt skal Ukraines egen militærindustri styrkes, hvilket er nyt, men logisk, da Vesten samlet set mangler produktionskapacitet.
Kyiv – Tirsdag d. 13. september løftede den ukrainske præsidents sikkerhedsrådgiver, Andrei Yermak, og tidligere statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, sløret for Kyiv Security Compact, en plan, der skal bane vejen for ukrainsk medlemskab af den vestlige forsvarspagt.
Forslaget er forfattet af et hold af rådgivere for præsident Zelinskij med Yermak og Fogh Rasmussen i spidsen og skal som midlertidig ordning afløse det miskrediterede Budapest Memorandum fra 1994 og bane vejen for et egentligt Nato-medlemskab.
Budapest Memorandum, der skulle sikre Ukraines integritet og uafhængighed som stat efter Sovjetunionens opløsning, blev underskrevet af Rusland, Storbritannien og USA, men er naturligvis nu helt værdiløst.
Kyiv Security Compact er ikke nogen alliance, men skal kunne realiseres allerede nu, før den nuværende krig er forbi, og garantere, at Ukraine, hvis landet kommer under angreb, kan henvende sig til garanterne inden for 24 timer, og at disse vil være forpligtede til at yde hjælp inden for 72 timer.
Ukraine kan bede om hjælp i form af sanktioner, økonomisk hjælp eller hjælp i form af militære forsyninger. Endvidere skal Ukraine støttes til at kunne oparbejde et stærkt forsvar baseret på Nato-standarder.
Målet er, at formatet bakkes op af garanter, der tilslutter sig enkeltvis, og her tænkes især på USA, Storbritannien, Tyskland, Australien, Canada, Polen, Skandinavien, de baltiske lande m.fl.
Et vigtigt element i aftalen er, i det mindste så længe Putin er præsident i Rusland, at der skal afholdes fælles øvelser og sikres uddannelse både hos garanterne, men også i Ukraine. Dette inkluderer uddannelse af ukrainske styrker.
Formatet vil næppe ændre meget på kort sigt. På lidt længere sigt skal Ukraines egen militærindustri styrkes, hvilket er nyt, men logisk, da Vesten samlet set mangler produktionskapacitet.
Kort fortalt kan man sige, at den nye plan formaliserer og koordinerer den hjælp, som Vesten allerede nu yder Ukraine.
Et vigtigt spørgsmål for Ukraine er, om planen kan forsinke Ukraines optagelse i Nato. Ved et pressemøde i Kyiv svarede både Anders Fogh Rasmussen og Andrei Yermak, at det ikke vil være tilfældet: Ukrainsk medlemskab af Nato har allerede høj prioritet hos alliancens medlemmer.
Alligevel kan man kan frygte, at det kan gå med Tyskland og Frankrig, som det gik, da de nægtede Ukraine og Georgien medlemskab i 2008.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et forslag. Dog et forslag, som på forhånd er koordineret og afstemt med mange sikkerhedspolitiske eksperter og tidligere udenrigs- og premierministre og en del nuværende. Målet har været at gøre det så kort og enkelt, at så mange lande som muligt vil tilslutte sig hurtigst muligt.
Du kan læse den fulde tekst i Kyiv Security Compact her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
