Flygtningebørn med traumer får hjælp til følelserne af en metalplade og 11 magneter

af i Børn & unge/Liv & Mennesker/Minoriteter/Politik & Samfund/Psykologi/Sundhed

PSYKOLOGI – På Dignity, Dansk Institut Mod Tortur arbejder psykolog Helena Lund med traumatiserede flygtningebørn. I hendes terapeutiske arbejde indgår dialogredskabet FACE:IT som er en metalplade med 11 magneter. Metalpladen kan støtte børnene i at sætte ord på deres følelser og indre verden, fortæller hun til journalist Chili Djurhuus

Hos psykolog Helena Lund hænger dialogredskabet Muhammed, også kaldet FACE:IT, på væggen.

Den danske psykolog arbejder på Dignity, Dansk Institut Mod Tortur.

Organisationen kæmper for en verden, der er fri for tortur, formålet er at give torturofre livsnødvendig rehabilitering. Helena Lund arbejder med familier, hvor der optræder traumerelateret vold via af aggressioner eller voldsomme konflikter i hjemmet, som barnet enten er vidne til eller udsat for. Børnene deltager enten i familiebehandling eller i særlige terapigrupper for børn.

Muhammed hjælper med at sætte ord på følelserne

Ved hjælp Muhammed, en metalplade bestående af 11 magneter, kan børnene lave alverdens ansigtsudtryk: Glad, trist, ked, vred, træt, sur, bedrøvet, bange, angst osv.

Psykolog Helena Lunds erfaring er, at børnene har meget svært ved at sætte ord på deres følelser, og her kan Muhammed hjælpe.  En af grundene til, at det er svært for børnene at sætte ord på er, at deres forældrene skærmer dem mod at tale om det, der gør ondt, fortæller hun:

”Hvis man spørger forældrene, er de bange for, at de forstærker den følelse, børnene har, hvis de spørger ind til følelsen. De skåner børnene for ubehagelige følelser ved at tie de samme følelser ihjel”.

Hos psykolog Helene Lund fra Dignity, Dansk Institut Mod Tortur hænger metalansigtet Muhammed også kendt som FACE:IT på væggen. Psykolog Helene Lund bruger Muhammed til at støtte de flygtningebørn, hun har i terapi til at sætte ord på sine følelser. Foto. Chili Djurhuus

Betydningen af at sætte ord på følelser

– Hvad betyder det for flygtningebarnet, at det får mulighed for at sætte ord på sine følelser?

“Det jeg bruger Muhammed til, er at lave et såkaldt check in, hvor jeg fx spørger barnet: ‘Kan du vise med Muhammed, hvordan du har det?’ eller ‘kan du matche dine følelser med hans ansigt?'”.

Ofte kan børnene verbalt kun forholde sig til de basale følelser: Glad, ked af det eller vred – og så er der ikke flere nuancer i deres sprog

– Kan du præcisere, hvad det er, Muhammed kan i den sammenhæng?

“Nogle gange er det nemmere for børnene at give noget eksternt, hvis de skal give udtryk for en følelse. Ved hjælp af Muhammed kan vi tale om, hvordan Muhammed har det, i stedet for at tale om, hvordan barnet har det,” svarer hun og uddyber:

”Ofte kan børnene verbalt kun forholde sig til de basale følelser: Glad, ked af det eller vred, – og så er der ikke flere nuancer i deres sprog. Men fordi Muhammeds ansigt er så dynamisk, laver barnet alle mulige kombinationer. Barnet kan for eksempel lave et ansigtsudtryk, hvor det er lidt vredt og lidt glad.”

“Og hvad vil det sige? Matcher det barnets følelser? Muhammed giver barnet et sprog for, hvordan det kan udtrykke sine følelser.”

Når barnets følelser bliver et fælles tredje

– Du nævner, at noget eksternt får en følelse, hvad mener du med det?

”Eksternalisering gør situationen langt mindre truende. Hvis man som barn er vant til at holde sin indre verden meget lukket omkring sig selv, kan det være sårbart at blive åbnet op så at sige. Her kan Muhammed skabe et ‘fælles tredje’ felt, som barnet kan fokusere på.”

“Vi snakker om Muhammed. Vi taler ikke nødvendigvis om dig (red. flygtningebarnet), men vi ved også, at det er os der bestemmer, hvordan Muhammed har det, og hvis du laver et ked af det ansigt på Muhammed, så er det stadig Muhammed, vi taler om. Vi har et fælles tredje, og derfor bliver det ikke så truende.”

Nedenunder ses en video, der viser, hvad FACE: IT aka Muhammed er for en størrelse:

Carsten Møller, manden bag FACE:IT, viser nogle af de ansigtsudtryk man kan laver med Bo eller Muhammed som psykolog Helena Lund ved Dignity, Institut mod tortur kalder metalansigtet.  Video af Chili Djurhuus


POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du nyder artiklerne fra Chilli Djurhuus kan du bidrage til hende på MobilePay 5331 4152


Topfoto: Bo eller Muhammed – også kaldet FACE:IT et dialogredskab Foto. Chili Djurhuus

H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve.” Jeg siger: ”At skrive er at leve.”

Kære læser.

Tak fordi du læser mine artikler. Ord har altid været en stor del af mit liv. Udover at være journalist har jeg en baggrund som musikpædagog og psykoterapeut, hvilket gør at jeg naturligt er optaget af pædagogik, psykologi, politik. Også har jeg en svaghed for melankolsk musik.

Jeg har altid interesseret mig for de nære og autentiske historier. Historier der har fokus på livet, som det leves her og nu i nærområdet - eller i den store verden. Historier der får læseren til at reflektere over sin egen eksistens - og andres.

Hvis du har ideer til artikler, er du altid velkommen til at kontakte mig på Messenger eller chilidjurhuus@gmail.com.

God læselyst.

Seneste artikler om Børn & unge