Den nuværende flodbølge af flygtninge ind i Europa skyldes uden tvivl først og fremmest krigene i Syrien og Irak og den ustabile situation i Libyen. Men flygtningestrømmen var i gang længe før, og udviklingen vil fortsætte, også efter krigene er afsluttede.
Krigene bortleder desuden vores opmærksomhed fra den kendsgerning, at der er langt dybereliggende årsager til den langvarige migration fra Afrika til Europa. De langvarige tendenser skyldes dels klimaforandringerne, hvor Afrika fortsat vil blive hårdt ramt af tørke, men i endnu højere grad skyldes migrationen de hykleriske politikker, som Vestmagterne har ført igennem de seneste 70 år og fortsætter med at føre den dag i dag.
De vigtigste politiske instrumenter hertil er Verdenshandelsorganisationen (WTO) , Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Vestens mål er underudvikling i de fattigste lande
Jeg kalder dem hykleriske eftersom “udviklingslandenes” rolle i neoliberalismens orwellske verden er at forblive underudviklede til trods for alle påstande om det modsatte ved festlige lejligheder.
Krigene bortleder desuden vores opmærksomhed fra den kendsgerning, at der er langt dybereliggende årsager til den langvarige migration fra Afrika til Europa
Disse landes rolle er at forsyne os i Vesten med billige råvarer. De får lov til at konkurrere indbyrdes mod hinanden om hvem, der billigst muligt kan opfylde vores behov, men de må ikke så meget som drømme om at skabe en merværdiproduktion baseret på egne råvarer. Det privilegium er forbeholdt Vestmagterne.
Det sidste Vesten ønsker at se, er konkurrence fra udviklingslandene.
WTO har for eksempel vedtaget en regel, som siger, at intet medlemsland må give et hjemligt foretagende nogen som helst fordele som ikke også gives til et udenlandsk selskab. Det er denne nøgleregel, som forhindrer udviklingslandene i at følge den strategi, som alle industrialiserede stater uden undtagelse har fulgt, fra Storbritannien i det 18ende århundrede til Kina for nylig, nemlig beskyttelsen af de hjemlige producenter imod mere effektive udenlandske konkurrenter, indtil det tidspunkt hvor konkurrenceforholdene er mere lige.
Det er godt for de multinationale selskaber ,der indskrev denne regel i WTO i 1994 og for de 0.1 procent rigeste borgere, som kontrollerer selskaberne, men det er en katastrofe for udviklingslandene, ikke mindst i Afrika med dets voksende befolkning og behovet for arbejdspladser for at kunne beholde sin befolkning hjemme.
Lån der aldrig kan indfries og som gavner en korrupt elite
Verdensbanken har gjort sin del ved at bebyrde udviklingslandenes befolkninger med lån der aldrig kan indfris, lån til en korrupt elite, der kun er interesserede i personlig magt og rigdom og lån til infrastruktur som havnefaciliteter veje og jernbaner, der giver os adgang til de mineralressourcer vi er så afhængige af. Næsten ingen af disse investeringer siver ned til befolkningerne i landdistrikterne, som lider under fattigdom, mens Vestens milliardærer høster fordelene.
Folket har ikke haft nogen indflydelse på disse lån, som i de fleste tilfælde også er illegitime i den forstand, at de er blevet optaget i en sammensværgelse mellem korrupte lokale ledere og villige Vestlige banker uden befolkningens accept.
Der er ingen tvivl om at nettostrømmen af penge i årtier er gået fra udviklingslandene til de industrialiserede lande.
For eksempel har USA’s Nationalbank åbent indrømmet af for hver US dollar man har bidraget til Verdensbanken, kommer der mere end 2 dollars tilbage til Amerikanske eksportører. Og dette gælder ikke kun USA. I en rapport fra 2014 “State and Finance for Developing Countries“, som er offentliggjort af The European Network on Debt and Development (Eurodad) hævder forfatterne, at udviklingslandene igennem ulovlige aktiviteter, gæld, mistede lån og profitter tabte dobbelt så meget som de vandt igennem ulandshjælp, investeringer, velgørende donationer og overførsler.
For hver US dollar man har bidraget til Verdensbanken, kommer der mere end 2 dollars tilbage til Amerikanske eksportører
Resultaterne af Verdensbankens strategi blev fremlagt meget klart i John Perkins bog Confessions of an Economic Hit Man. Perkins var projektleder i et større US Ingeniørfirma (MAIN) der arbejdede med Verdensbank projekter. Han skriver i bogen, at han ved sin ansættelse fik direkte besked på, at hans arbejde bestod i at “sørge for at lande, der modtog disse lån, gik bankerot, således at de altid ville været afhængige af deres kreditorer og derfor ville være nemme ofre, når vi havde brug for tjenester som militærbaser, stemmer i FN eller adgang til olie og andre naturressourcer.”
IMF’s strukturtilpasningsprogrammer
Så er der IMF, der fuldender billedet af udbytningen af udviklingslandene med sine “strukturtilpasningsprogrammer” der er opbygget til at nå de samme mål som Verdensbanken. IMF har i utallige tilfælde insisteret på at udviklingslandene, for at opnå lån, skal gøre følgende:
1. Sænke tolden på vestlige industriprodukter
2. Devaluere deres valuta
3. Give afkald på alle rettigheder til kapitalkontrol og dermed at udlevere landene til
spekulanter
4. Privatisere offentlige monopoler
5. Hæve renterne og dermed skabe arbejdsløshed
6. Fjerne støtte til fødevarer og uddannelse til de fattige
7. Acceptere de vestlige landes ret til at dumpe sin overskudsproduktion af
fødevarer på deres markeder
8. Kræve betaling af skolebørn
9. Nedskæringer af offentlige velfærdsprogrammer
10. Tilbagebetaling af gæld til IMF som første prioritet
11. Skifte fra importsubstitution til eksport af råvarer.
Den neoliberale økonomi er en religion
Joseph Stiglitz, den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, som har kaldt den neoliberale økonomi for “mere religion end økonomi”, har også sagt at denne påtvungne indskrænkning af disse udviklingsøkonomier ville få John Maynard Keynes til at “vende sig i sin grav”, eftersom de er direkte i modstrid med hans anbefalinger.
Realiteten er, at vi i Vesten har skabt en situation, hvor borgerne i udviklingslandene ikke har en chance for at udvikle levedygtige økonomier – ikke engang hvor de har en klar komparativ fordel.
Realiteten er, at vi i Vesten har skabt en situation, hvor borgerne i udviklingslandene ikke har en chance for at udvikle levedygtige økonomier – ikke engang hvor de har en klar komparativ fordel, som for eksempel Vestafrikansk bomuld. USA lægger told på import af bomuld fra Vestafrika og endnu højere told på merværdiproduktion som bomuldstekstiler, samtidig med at de giver betydelig støtte til Sydstaternes bomuldsbønder, der ikke kan konkurrere ellers. Europa tillader heller ikke afrikanske lande at eksportere deres meget konkurrencedygtige landbrugsprodukter. I stedet gives der støtte til europæiske bønder og overskudsproduktionen dumpes i ulandene hvilket ødelægger de lokale markeder og jobmuligheder.
Strømmen af migranter er med andre ord en direkte konsekvens af vores egen politik igennem adskillige årtier.’
Strømmen af migranter er med andre ord en direkte konsekvens af vores egen politik igennem adskillige årtier. Hvis vi nogensinde skal vende strømmen bliver vi nødt til at ændre vores holdning til udviklingslandene. Vi bliver nødt til at hjælpe landbefolkningen med at skabe levedygtige lokalsamfund og opmuntre dem til at skabe og drive deres egne virksomheder med merværdiproduktion, som de kan eksportere til EU og USA.
Og hvis vi nogensinde skal vende strømmen bliver vi nødt til at ændre vores holdning til udviklingslandene. Vi bliver nødt til at hjælpe landbefolkningen med at skabe levedygtige lokalsamfund og opmuntre dem til at skabe og drive deres egne virksomheder med merværdiproduktion, som de kan eksportere til EU og USA.
Vi må begynde på at se dem som udvidet familie i stedet for som konkurrenter. Vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke kan fortsætte med at øge vores Vestlige økonomiske vækst på en begrænset planet. Tværtimod burde vi udnytte fremtidige produktivitetstigninger til at nedsætte arbejdstiden og give Vestens borgere en bedre livskvalitet. Yderligere materiel vækst i Vest kan kun opnås på bekostning af mindre materiel vækst i udviklingslandene og den deraf følgende øgning af migrationen til Europa.
Kyllingerne er kommet hjem til reden og det er på tide vi erkender vores tidligere fejl.
Målet: at udvikle levedygtige økonomier der er konkurrencedygtige
Et eksempel på, hvad der er nødvendigt for at vende strømmen af migranter, er den type projekter der nu bliver fremmet af Gaia Education —et Gaia Trust projekt hvor jeg sidder i bestyrelsen. Vores mål er at kapacitetsopbygge migranter i flygtningelejre ved på stedet at undervise dem og demonstrere de grundlæggende principper i opbygningen af bæredygtige samfund fra et holistisk verdenbillede, der rummer økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle dimensioner. Migranter kan på denne måde få nyttigt arbejde i Europa som undervisere i disse principper til andre, eller som arbejdere på økologiske gård.
De kan også, som iværksættere, grundlægge deres egne virksomheder eller vende tilbage til deres oprindelseslande hvor de kan begynde at genopbygge deres lokale samfund på basis af bæredygtige principper og engageret entreprenørvirksomhed.
Yderligere materiel vækst i Vest kan kun opnås på bekostning af mindre materiel vækst i udviklingslandene og den deraf følgende øgning af migrationen til Europa.
Hvis vi for alvor ønsker at løse flygtningeproblemet på sigt, må vi ændre WTO, IMF og Verdensbankens “ikke-udviklingspolitik”, ændre EU’s og USA’s fortoldningspolitik og erkende, at vi kal gøre os reelle anstrengelser for at hjælpe udviklingslandene med at udvikle levedygtige økonomier og konkurrere med os som den eneste og retfærdige løsning på flygtningeproblemet.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også gerne like vores Facebookside. POV International har nemlig ikke noget reklamebudget.
Topfoto: Flygtninge i Ungarn nær græsen til Serbien – Gémes Sándor/SzomSzed, Wikimedia Commons, http://szegedma.hu/hir/szeged/2015/08/migransok-szazai-ozonlenek-roszkerol-szegedre.html
Artiklen er oprindeligt trykt i Capital Finance International (winter 2015-2016), under titlen ”Stemming the Flow of Refugees – An Holistic Approach” – foto indsat i tekst fra magasinet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
