KOMMENTAR – Fyrværkeri nytårsaften slipper vi næppe af med, for når noget er en “tradition”, er det stort set ligegyldigt, hvor tåbelig den er, skriver Sebastian Dorset: Den skal bare være der.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som hundeejer er der en midnat, det er vigtigere at tælle ned til end den nytårsaften. Nemlig den et døgn senere, hvor det igen bliver forbudt for private at plage det offentlige rum med deres fyrværkeri.
Når man har en hund, der i snart tre uger har løbet skræmt og gøende omkring derhjemme, nærmest i døgndrift, og knap har kunnet gå ture af frygt for de konstante brag, så savner man virkelig en form for normalitet.
Det er heldigt for folkesundheden, vi ikke har vedtaget, man skal slå sig selv i hovedet med en støbejernskasserolle 2. pinsedag, for så var det nok også blevet en permanent plage
Jeg kan i hvert fald mærke, at det orker jeg ikke et år mere, så det ville være herligt, hvis forbuddet mod fyrværkeri rent faktisk blev håndhævet i dagene op til den 27. december.
Nu er jeg ikke kriminalteknisk uddannet, men affyring af fyrværkeri kan dårligt kaldes “den perfekte forbrydelse”. Jeg kan faktisk dårligt forestille mig en ulovlighed, der gør tydeligere opmærksom på sig selv.
Fyrværkeri nytårsaften slipper vi næppe af med, for når noget er en “tradition”, er det stort set ligegyldigt, hvor tåbelig den er: Den skal bare være der.
Det er heldigt for folkesundheden, vi ikke har vedtaget, man skal slå sig selv i hovedet med en støbejernskasserolle 2. pinsedag, for så var det nok også blevet en permanent plage.
Men når vi nu har en lov, der begrænser fulde menneskers afbrænding af minibomber til en periode, så kunne jeg godt tænke mig, at den lovgivning rent faktisk blev overholdt.
Mig og hunden er i hvert fald temmelig tyndslidte.
FAKTA:
I Danmark må man, som reglerne er nu, sætte ild til fyrværkerilunterne fra og med den 27. december frem til og med den 1. januar.
Mens det for mange er et af årets højdepunkter, så er det for andre blandt de mest stressende og generende dage på året.
Derfor vil regeringen stramme reglerne og gøre den lovlige fyrværkeriperiode kortere gældende fra nytår 2024/2025. Helt konkret skal det til den tid kun være lovligt at affyre fyrværkeri for privatpersoner i perioden d. 31. december – d. 1. januar.
Lovforslaget vil blive fremsat i anden halvdel af februar 2024. Derfor vil skærpelsen af fyrværkerireglerne først træde i kraft ifm. fyrværkerisæsonen 2024/2025.
Udover en skærpelse af affyringsperioden vil regeringen med lovforslaget samtidig hæve bødegrænserne.
Fra næste år skal det medføre en bøde på 2500 kr., hvis man som privatpersonbruger fyrværkeri uden for den tilladte periode. Det er 500 kr. mere end nu.
For de erhvervsdrivende skal det medføre en bøde på minimum 10.000 kr., hvis de sælger fyrværkeri uden for den tilladte salgsperiode, som er 15. – 31. december. Det er det dobbelte af de nuværende bødestørrelser.
KILDE: Erhvervsministeriet
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her