VESTSAHARA // REPORTAGE – “At modstå er at vinde” lyder sloganet for filmfestivalen FiSahara, der årligt afholdes i Saharas brandvarme ørken. Sahrawiernes største ønske er at vende tilbage til deres land, som nu er besat af Marokko. Unge sahrawiere er vokset op med historier fra deres forældres barndom, romantiske historier om kameler og om at fiske i havet. Men hvis de får lov til at vende tilbage til deres land, vil virkeligheden ikke være lige så romantisk som forældrenes historier, skriver Pil Anna Tesdorpf.
Siden min mor og jeg kom hjem fra Vestsahara, har vi haft en stor trang til at fortælle om vores oplevelser. Få kender til Vestsahara og den flygtningelejr, der er sunket i glemsel. Der lever et nomadisk folk, som gennem flere årtier har haft dagligdag under umulige forhold og været helt afhængige af udenlandsk støtte, hvor få vandrationer til tider gør, at man må vælge mellem tøjvask og bad. Mennesker på min alder siger, at de er fra Vestsahara, selvom de aldrig fysisk har sat fod i deres hjemland. “Vi blev ikke født i vores land, men vores land blev født i os”, siger de.
De næsten 175.000 sahrawiske flygtninge har været fordrevet i næsten 50 år, siden Marokko gjorde ulovligt krav på området efter 91 års kolonisering af Spanien. Det internationale samfund lovede i 1991 saharawierne en folkeafstemning om, hvorvidt de vil leve under marokkansk flag eller være selvstændige, men 33 år senere er den stadig ikke blevet afholdt.
FiSahara i Vestsahara
Filmfestivalen FiSahara har til formål at styrke og skabe opmærksomhed omkring sahrawierne. Med et internationalt publikum og tilstedeværelse af internationale journalister håber festivalen at sætte Vestsahara på verdenskortet.
Mandag den 29. april samledes omkring 150 deltagere og arrangører i Madrids lufthavn, hvor flertallet var fra Spanien på grund af den stærke forbindelse mellem Spanien og Vestsahara. Mange unge sahrawiere taler desuden spansk. Ved ankomsten til Tindouf i Algeriet, kl. 5 om morgenen, var der isnende koldt i ørkenen, selvom temperaturen nærmede sig de 50 grader, da solen stod højt på himlen. Vi blev eskorteret i politikonvojer ud til lejrene, som ligger i Algeriet og grænser op til det besatte område.
Vi blev hjerteligt modtaget af vores værtsfamilier, der talte en blanding af arabisk og spansk. Vores værtsfamilie bestod af en mor, en far, fem børn og en kusine, der boede hos dem. Der er ikke rindende vand i huset, og vandet bliver rationeret hver anden måned, hvilket tvinger familien til at prioritere deres vandforbrug. Maden er også rationeret og består primært af tørvarer som mel og pasta, suppleret med dåsetun. Dette er rationer, man klarer sig på i kort tid, og uden friske grøntsager og en varieret kost er diabetes blevet en af de hyppigste sygdomme i lejrene.
“Bitter som livet, sød som kærligheden og mild som døden”. Sådan beskriver sahrawierne de tre traditionelle kopper te, de drikker flere gange om dagen. Teen brygges over en lille kulovn, og den hældes fra kop til kande flere gange for at blive blandet med sukker. Den første kop er bitter og stærk, ligesom livet, siger sahrawierne, der er vant til et hårdt liv med mange fysiske strabadser fra deres nomadiske kultur i ørkenen.
Den anden kop er sød og fyldt med sukker, ligesom kærligheden. Den sidste kop er mere udvandet, og derfor kaldes den mild som døden. I løbet af dagen drikker de mange kopper te mellem naboer og besøgende. Folk har ikke travlt, og livet i lejrene går langsomt.
Internetforbindelsen er elendig, og i ørkenen er de helt afskåret fra resten af verden
Det er svært at finde arbejde ud over de muligheder, de lokale ngo’er og militæret tilbyder. Unge drenge keder sig og kører rundt i gamle biler under den klare stjernehimmel, hvor den ene eller begge forlygter ikke virker.
Internetforbindelsen er elendig, og i ørkenen er de helt afskåret fra resten af verden.
Sahrawierne er kendt for at hjælpe hinanden og dele alt med hinanden. En dag på vej til filmfestivalens plads bad vores værtsfamilies søster os om at vente, mens hun afleverede suppe til familiens nabo, som var gammel og syg. Man får en følelse af, at alt er fælles. Familierne er store, og de sover alle sammen i samme rum. De deler alt med naboer og venner, og sådan har de overlevet i ørkenen i mange år.
Sahrawiernes største ønske er at vende tilbage til deres land, som nu er besat af Marokko. Unge sahrawiere er vokset op med historier fra deres forældres barndom, romantiske historier om kameler og om at fiske i havet. Men hvis saharawierne får lov til at vende tilbage til deres land, vil virkeligheden ikke være lige så romantisk som forældrenes historier. I snart 50 år har størstedelen af landet været besat af Marokko, og de marokkanere, der bor i området, betragter det som deres hjem. Landet har forandret sig meget, siden sahrawierne blev fordrevet.
selvom det vil blive hårdt at genopbygge deres nation, er befolkningen optimistisk
Men selvom det vil blive hårdt at genopbygge deres nation, er befolkningen optimistisk. En ung kvinde fortalte mig, at hun vil være klar til at arbejde hårdt for at opbygge et nyt samfund. Det vil være hårdt for hendes generation, men tanken om, at næste generation vil vokse i deres eget land, vil være lidelserne værd.
En uge efter vores ankomst blev vi hentet af de samme busser og kørt tilbage til Tindouf i politikonvoj. Vi glædede os til at komme hjem og tage et varmt bad og spise en mere varieret kost. Men det var også vemodigt at tage afsked med den store familie, som havde delt deres enorme gæstfrihed med os.
Deltagerne krammede med tårer i øjnene deres værtsfamilier farvel, mens buschaufføren irriteret dyttede og mindede os om det fly, vi skulle nå. Vi lovede familierne at fortælle sahwariernes historie i vores hjemland. Fortælle om et folk, der i næsten 50 år har levet isoleret i ørkenen, fordrevet fra deres land. Et folk, der ihærdigt har kæmpet for deres uafhængighed og modstået Marokkos ønske om at gøre dem til marokkanere. At modstå er at vinde.
Læs mere Afrikastof her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og