STÅR EUROPA ALENE? #8 // TEMA – Værnepligten i Finland handler om andet og mere end militærtjeneste. Den styrker identiteten og identifikationen med nationen, når unge mennesker fra vidt forskellige dele af det finske samfund bringes sammen til løsning af fælles opgaver.
HELSINKI – Det er en underdrivelse at konstatere, at vi lever i en mere usikker verden. Rusland fører sig i stigende grad frem som en aggressiv militærmagt. Med invasionen af Ukraine og cyberangreb og senest med en omfattende drone-chikane af bl.a. Danmark.
Det stærke værdifællesskab mellem Europa og USA er voldsomt udfordret af en uforudsigelig amerikansk præsident. Den udvikling, vi ser lige nu i USA, peger mod etableringen af et decideret autoritært regime. Samtidig kan vi ikke længere regne med amerikanerne i tilfælde af et angreb.
Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i foråret blev spurgt, om han ville dø for Danmark, tøvede han. Det er en illustration af den svage forsvarsvilje her til lands
Kina ekspanderer sin indflydelse i et rivende tempo, EU’s sammenhold er under pres, Mellemøsten er en krudttønde, terror skaber frygt i Europa, og Afrika sender en voksende strøm af migranter mod Europa.
Finlands 24/7 realitet
Regeringens svar på de militære udfordringer har været en markant oprustning, jf. statsministerens ord ”Køb, køb, køb”.
Nu er det ikke ligegyldigt, hvad vi køber, og hvor vi køber det militære isenkram. Nok så vigtigt overser regeringen ofte, at det ydre forsvar ikke kan stå alene.
Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i foråret blev spurgt, om han ville dø for Danmark, tøvede han. Det er en illustration af den svage forsvarsvilje her til lands. Forståelsen for betydningen af forsvaret har i hvert fald indtil for nylig været beskeden. Det gælder også Folketinget, hvor kun få medlemmer har prøvet at være soldater.
En styrkelse af det ”indre forsvar” forudsætter en mentalitetsændring. Konkret er der behov for at ”sikkerhedsliggøre” samfundet. Uden at gå ind i en diskussion om krigene i Mellemøsten kan det konstateres, at Israel for længst har etableret et sådant permanent beredskab.
Men vi behøver ikke gå så langt. Finland, vort naboland oppe i den Botniske Bugt, viser også vejen. Finlands forsvar skal forstås i lyset af landets geografi og bitre historie.
Den finske tankegang er ikke defineret af frygt, derimod af vedvarende årvågenhed
På en rejse til Finland lærer vi, hvorledes nationen lever i en permanent beredskabstilstand. En erfaren finsk embedsmand udtrykker det derhen, at det er en ”24/7 realitet”, hvilket understreger den alvor, hvormed finnerne tager deres forsvarsposition.
Dette beredskab er tydeligt på subtile måder. I supermarkedet møder vi Helmi, som køber ind til weekenden. Hun nævner henkastet, at hun skal huske at tjekke lageret af nødforsyninger. Et andet eksempel er, når boligblokken opslår beliggenheden og logistikken i et beskyttelsesrum med samme faktuelle tone som skemaet for vaskerummet.
Finland deler en 1.340 km lang grænse med Rusland, en kendsgerning, der har formet landets historie. Men den finske tankegang er ikke defineret af frygt, derimod af vedvarende årvågenhed. Som en officer udtrykker det: ”Vi har aldrig været bange, men vi er altid bekymrede og opmærksomme.”
Denne årvågne pragmatisme dukker op i hverdagens samtaler. En ældre kvinde, Emma, hvis bedstefar tjente i vinterkrigen, forklarer over morgenkaffen: ”Vi bruger ikke energi på at bekymre os om det, vi ikke kan kontrollere, men vi forbereder os grundigt på det, vi kan.” Dette indfanger essensen af finsk beredskab – praktisk, roligt og dybt forankret.
Historisk set har Finlands rolle som bufferzone, som fx under den Store Nordiske Krig, ført til lidelse og modgang, herunder alvorlig hungersnød. Arrene fra to russiske besættelser og annektering forbliver indprentet i landets kollektive hukommelse.
Gamle vaner bliver til overlevelsesvisdom
En militærhistoriker, Pekka Visuri, har bemærket, at denne oplevelse er indlejret “ikke kun i historiebøgerne, men i selve strukturerne i det finske forsvar.”
De historiske minder lever videre gennem familiehistorier, der er gået i arv fra generation til generation. Under den sidste vinter forklarede Aaro, hvorfor hans bedstemor altid havde et overfyldt spisekammer: “Hun huskede, da butikkerne var tomme under krigen. Gamle vaner bliver til overlevelsesvisdom.”
Finland greb sin uafhængighed midt i russisk kaos i 1917, men blev snart kastet ud i en brutal borgerkrig mellem røde og hvide, støttet af udenlandske magter på begge sider. De hårde erfaringer fra denne konflikt avlede en kultur af nøgtern realisme. Filosofien er, at beslutninger også skal kunne holde i kriser.
Senere satte Vinterkrigen i 1939-40 et uudsletteligt præg på den finske militær doktrin. Trods sovjetiske forventninger om en hurtig sejr anvendte de finske styrker guerilla taktikker og udnyttede kendskabet til terrænet.
Når man vandrer gennem finske skove, forstår man instinktivt denne hjemmebanefordel. Enhver skovsti kan tjene som en defensiv position, hver sø bliver strategisk betydningsfuld. Den unge studerende Lauri siger med tør humor, at “enhver finsk mand kender mindst tre måder at forsvinde ind i disse skove”. Men under letheden ligger en ægte taktisk bevidsthed.
Efter dyre fredsaftaler og krige forpligtede Finland sig til en pragmatisk forsvarspolitik, der kulminerede i tiltrædelsen af NATO’s Partnerskab for Fred i 1994 og opnåelsen af fuldt NATO-medlemskab den 4. april 2023. Mange finner så det som en “strategisk hjemkomst”, der forankrede Finland solidt i vestlige forsvarsstrukturer.
Baggrunden var den russiske invasion af Ukraine. En invasion der fik en vidtrækkende betydning for Finlands inden- og udenrigspolitik. For at tage et mere upåagtet eksempel: Finland har besluttet at stoppe ulandshjælpen til lande, der støtter Putins krig. Finsk udviklingsstøtte er fremover afhængigt af, om modtagerlandet støtter den internationale regelbaserede orden.
Finland har moderne jagerfly og en flåde, men dets virkelige styrke ligger i hæren, bygget op omkring en generel værnepligt, en robust reserve og bred integration af civilsamfundet. I modsætning til mange vestlige lande som fx Danmark – der skiftede til professionelle styrker og prioriterede internationale missioner – har Finland opretholdt en totalforsvarsmodel designet til at forsvare hjemlandets territorium.
Finland høstede i modsætning til Danmark ingen fredsdividende efter den kolde krigs ophør. Forsvarsudgifterne kom med købet af F-35-flyene i 2021 over 2 procent af BNP. Den finske regering har bekendt sig til NATO-målet på 3,5 procent + 1,5 procent inden 2035.
Finsk praktisk sans
Værnepligten i Finland handler om andet og mere end militærtjeneste. Den styrker identiteten og identifikationen med nationen, når unge mennesker fra vidt forskellige dele af det finske samfund bringes sammen til løsning af fælles opgaver.
Ved middagsselskaber glider samtalerne naturligt over på militære historier og skaber forbindelser mellem arkitekter og landmænd, lærere og ingeniører. Kvinder melder sig i stigende grad frivilligt til tjeneste, og mange deltager i civilforsvars kurser.
I dette militariserede samfund kan næsten en tredjedel af den mandlige befolkning – op til 900.000 reservister – mobiliseres med kort varsel. Aldersgrænsen for reservister er netop blevet sat op.
Desuden er finske virksomheder vævet ind i forsvarsplanlægningen. Hvor mange vestlige lande reagerede langsomt på den russiske aggression på Krim i 2014, integrerede Finland hurtigt private virksomheder i forsvarslogistik og beredskab.
Disse beskyttelsesrum eksemplificerer finsk praktisk sans. Mange tjener en dobbeltfunktion som underjordiske sportsfaciliteter, parkeringshuse eller medborgerhuse
Beskyttelsesrum er et synligt tegn på denne integration, med omkring 50.500 krisecentre over hele landet. De kan huse næsten 4,8 millioner mennesker. Helsinki alene har omkring 5.500 beskyttelsesrum, der kan rumme tæt på en million mennesker; de er slet og ret en del af den nationale infrastruktur.
Disse beskyttelsesrum eksemplificerer finsk praktisk sans. Mange tjener en dobbeltfunktion som underjordiske sportsfaciliteter, parkeringshuse eller medborgerhuse. Under et af vores besøg i den lokale fitnessklub, der opererer i et sådant rum, er det åbenbart, hvor problemfrit det dobbelte design fungerer.
Rummet opretholder sin daglige funktion samtidig med, at det i løbet af få timer kan omdannes til nødindkvartering.
Industriel støtte strækker sig til infrastruktur forsvarsforanstaltninger såsom minelægning kombineret med vejbyggeri nær den russiske grænse. Denne planlagte dobbelte anvendelse er blevet standardpraksis på tværs af Finlands infrastrukturudvikling, fra vejnetværk til forsyningskæder.
I tilfælde af invasion forventes alle finner at være selvhjulpne i de første 72 timer; et vindue, der giver kritisk tid til at mobilisere styrker og opretholde logistikken. De fleste finske familier opretholder nødforsyninger – ekstra batterier, dåsevarer og vand – og behandler det som fornuftig husholdningsadministration.
I sin første nytårstale appellerede præsident Stubb til den enkelte borger. Effekten udeblev ikke, og forsvarskurserne er nu fyldt op
Når vinterstorme slår strømmen ud, viser disse forberedelser sig også nyttige i hverdagens nødsituation.
Den finske præsident Alexander Stubb er på rekordtid – han er valgt i 2024 – blevet en stærk figur på den internationale scene. Hvor andre ledere putter sig, har Stubb opbygget nære relationer til både præsident Trump og præsident Zelinsky. I forhold til Trump er det hans golfkundskaber – Stubb har spillet på landsholdet – der er kommet ham til gavn.
Hjemme i Finland deltager Stubb i militære øvelser sammen med de menige iført camouflagetøj. I sin første nytårstale appellerede præsident Stubb til den enkelte borger. Effekten udeblev ikke, og forsvarskurserne er nu fyldt op.
Sisu
I sidste ende ligger Finlands vigtigste forsvar netop i folkets vilje. Bundet af en fredsforpligtelse til alliancefrihed efter 1944 indså finnerne, at de i sidste instans kun kan stole på sig selv. Den nationale karakter, der er legemliggjort i konceptet sisu, betyder udholdenhed og hård beslutsomhed. En officer indfanger rammende denne etos: “Udstyr betyder noget, men sisu køber tid, og i nord er tid kampkraft.”
Sisu gennemsyrer det finske samfund ud over militære sammenhænge – det er den stille beslutsomhed, der er synlig, når finnerne står over for hårde, brutale vintre eller personlige udfordringer. En finsk studerende forklarer det perfekt: “Sisu handler ikke om frygtløshed. Det handler om at gøre, hvad der skal gøres, uanset frygt eller vanskeligheder.”
Joonas er en skoleelev fra byen Espoo, som deler sine følelser efter at have set en militærparade: “Jeg ser op til soldaterne og håber at kunne tjene mit land med samme dedikation”. Hans ord ramte os med klarhed: Finlands forsvarsritualer er ikke blot et skue, men et dybt udtryk for national karakter.
I kaffepauserne på universitetet udveksler de studerende opdateringer om opfriskningskurser eller de årlige værnepligtsmøder med den samme afslappede fortrolighed, som når de diskuterer vejrudsigter
Da vi observerede den skarpe opstilling af værnepligtige på paradepladsen, var det tydeligt, hvorledes hvert afmålt skridt og synkroniseret drejning afspejler en indgroet disciplin, der er dyrket siden de tidligste dage af tjenesteuddannelsen. Trommens resonante rytme, der giver genlyd over pladsen, binder deltagere og tilskuere sammen i et øjeblik af kollektivt fokus.
Et vigtigt budskab til Danmark
På en travetur gennem nogle af Helsinkis boligkvarterer i weekenden er vi vidner til diskussioner om reservistøvelser og planer om at forstærke beskyttelsesrummene. I kaffepauserne på universitetet udveksler de studerende opdateringer om opfriskningskurser eller de årlige værnepligtsmøder med den samme afslappede fortrolighed, som når de diskuterer vejrudsigter.
Denne normalisering af beredskab fremmer modstandsdygtighed: Den sikrer, at beredskabet hverken er isoleret til kasernen eller begrænset til formelle ceremonier.
Afgørende er omfattende træning – herunder overlevelse i vildmarken, førstehjælp og krisekommunikation – som sætter borgerne i stand til at reagere effektivt på forskellige udfordringer. Lokale frivillige organiserer regelmæssigt workshops om vinter navigation og nødradiooperationer.
Det styrker færdigheder, der er afgørende under ekstreme vejrforhold. I Finland er forsvar vævet ind i det kulturelle netværk og former ikke kun politikker, men også hverdagens interaktioner og fællesskabsånd.
Finlands forsvarsstrategi er en dybt forankret national vilje til at beskytte suveræniteten for enhver pris, dyrket gennem århundreders modgang og konflikt – men tilpasset moderne realiteter.
Dette kollektive ansvar, der stille og roligt opretholdes og sjældent diskuteres, repræsenterer landets mest formidable styrke
Forsvar ikke er noget, regeringen sørger for – det er noget, som hele samfundet opretholder kollektivt. Fra bedstemødre, der bevarer traditionelle beredskabsvaner, til teenagere, der lærer førstehjælp, forstår alle deres rolle.
Dette kollektive ansvar, der stille og roligt opretholdes og sjældent diskuteres, repræsenterer landets mest formidable styrke. Her har Finland et vigtigt budskab til Danmark.
Naturligvis er Danmark ikke Finland. Men vi er begge Østersølande. Og både Danmark og Finland står over for et forhøjet trusselsniveau.
Danmarks materielle oprustning kan ikke stå alene. Som et lille og udsat land er det vigtigt, at vi demonstrerer ikke alene evne, men også vilje til at forsvare vore rettigheder
Det er derfor velbegrundet, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen i marts underskrev en aftale om et styrket samarbejde med Finland. Samarbejdet går bl.a. på fælles øvelser og uddannelse og vedligeholdelse af F35 flyene.
Men Danmark bør benytte samarbejdet som afsæt til at tage ved lære af, hvorledes forsvaret i Finland er en sammenholdets faktor. Militæret har haft en forandrende rolle i det finske samfund.
Sammen med den ydre trussel har det fremmet samhørighedsfølelsen for at sikre det fælles mål om Finlands overlevelse som stat, nation og individer. Uanset partiskel er der bred konsensus om forsvaret. Finland er et ungt land med en stærk forsvarsvilje.
Danmarks materielle oprustning kan ikke stå alene. Som et lille og udsat land er det vigtigt, at vi demonstrerer ikke alene evne, men også vilje til at forsvare vore rettigheder. Her kan det finske eksempel tjene som vigtig inspiration.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtager
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og