Filmskolens elever forsvarede fagligheden og vandt – Forsvarskademiets elever var ligeglade og tabte

i Danmark/Forsvars- og sikkerhedspolitik af

DEBAT// FORSVARSUDDANNELSERNE – I efteråret 2019 demonstrerede Filmskolens studerende mod en ny studieordning. Den skulle erstatte de hidtil anvendelsesorienterede og internationalt succesrige uddannelser med et mere teoretisk fokus uden forankring i filmskabelsens håndværk. Aflivningen mislykkedes, eleverne vandt, rektor gik og det ministerielle ensretningsregime, der under navnet ”akkreditering” omdanner faglige uddannelser til teoretisk varm luft, fik modstand. Det er gået helt anderledes på de danske officersuddannelser, skriver brigadegeneral Michael Clemmesen, der begræder tabet af fagligheden i det danske forsvar. Han har også et bud på, hvorfor der ingen protester var fra eleverne: de er sikret et job uanset om fagligheden er intakt eller ej. Det er filmmagere ikke.

Hvad er militær faglighed egentlig?

Og betyder det noget, at denne faglighed, som er blevet udviklet og raffineret igennem i et godt århundrede, nu er blevet fravalgt?

Svaret er ja. Det betyder mere, end de fleste ikke-militærfolk kan forestille sig. Konsekvenserne er dybt alvorlige for Danmark, for militæret og i sidste ende for Rigets sikkerhed.

1864-krigen understregede behovet for et mere veluddannet officerskorps. I 1868 blev Hærens Officersskole oprettet som en fælles ramme for Hærens uddannelse af fastansatte officerer. De rent militære fag som taktik, militær forvaltning og retslære blev suppleret med civile fag som matematik, fysik og fremmedsprog

Lad os se nærmere på hvorfor.

100 års opbygning

1864-krigen understregede behovet for et mere veluddannet officerskorps. I 1868 blev Hærens Officersskole oprettet som en fælles ramme for Hærens uddannelse af fastansatte officerer.

De rent militære fag som taktik (dvs. militære styrkers optræden på kamppladsen), militær forvaltning og retslære blev suppleret med civile fag som matematik, fysik og fremmedsprog.

Officersskolen havde også til opgave at videreuddanne officererne.

De dygtigste og højst motiverede blev efter 10-15 års overbevisende dygtig tjeneste udtaget til stabskursus. Uddannelsen på kurset blev i 1890’erne reorganiseret efter inspiration fra udlandet. Man skabte et klart professionelt sprog, og eleverne blev gennem opgaveløsning konstant trænet i at gennemføre systematisk analyse af operative og logistiske problemer under hårdt tidspres og derefter formulere resultatet entydigt og kort.

Det skete i betydelig grad ude i terrænet i forskellige dele af landet. Man øvede metoder for kritisk afprøvning af ideer og planer med dynamiske krigsspil.

Kombinationen af officerernes forskellige praktiske erfaring og deres konstante kritiske studier i kriges virkelighed indenfor rammen af formaliseret kritisk analyse, var og er det centrale element, som ikke kan “akkrediteres” civilt eller akademisk

Denne del af stabsuddannelsen var det centrale element i den militære faglighed. Kombinationen af officerernes forskellige praktiske erfaring og deres konstante kritiske studier i kriges virkelighed indenfor rammen af formaliseret kritisk analyse, var og er det centrale element, som ikke kan “akkrediteres” civilt eller akademisk.

Mens hærofficererne blev videreuddannet, udvalgte det i forvejen grundigt teknisk uddannede søofficerskorps de bedste ud fra deres dygtighed til søs og i forskellige forvaltningsstillinger på land. Enkelte af de dygtigste fik på frivillig basis af marinen tilladelse til at deltage i videregående uddannelse på Hærens Officersskole.

I 1908 ønskede I.C. Christensen, Venstres regeringsleder og forsvarsminister, et demokratiseret hærofficerskorps af høj kvalitet. Den derefter brede rekruttering fra hele folket blev sikret ved, at det væsentligste krav for at kunne komme på Hærens Officersskole var, at man var en dygtig befalingsmand.

Det skulle man bevise i tjenesten som værnepligtig korporal eller reserveofficersuddannet. Hvis den unge mand ikke levede op til ministerens nye krav om skoleuddannelse – en matematisk-fysisk studentereksamen – fik han uanset tidligere skoleniveau mulighed for at tage denne på officersskolen.

Med mindre justeringer fortsatte denne grundlæggende officersuddannelse uændret indtil midt i 1960’erne, og I,C. Christensens kvalitetssikring med studentereksamen som adgangskrav fortsatte helt indtil personelreformen i 1983.

Venstres regeringsleder og forsvarsminister I.C Christensens krav om, at optagelse på officersuddannelse, forudsatte demonstreret praktisk lederevne, blev droppet i 2014

Da blev de civile uddannelseskrav til officerer blev sænket, hvilket betød en dramatisk og kritisk svækkelse af niveauet i fremmedsprog.

I.C.’s krav om, at optagelse på officersuddannelse forudsatte demonstreret praktisk lederevne, blev droppet i 2014.

30 års forbedring af den videregående uddannelse af officerer

Fra midt i 1960’erne blev stabsuddannelsen tilføjet flere civile elementer, så stabsofficerer bedre kunne bidrage til politiske beslutninger hjemme og i NATO. Med indsigt i nationaløkonomi, national og international politik og krisebeslutninger skulle de bedste officerer med politologen Gregory D. Forsters ordvalg bibringes en dyb forståelse for samfundsforhold (”social literacy”).

Fra 1970’erne fik de bedste officerer fra alle tre værn en fælles kursusramme for at fremme værnenes samspil, og senere også en effektiv indføring i offentlig driftsøkonomisk planlægning og forvaltning.

Den sidste positive udvikling af stabsuddannelsen fandt sted omkring 1990, hvor også eleverne i den såkaldte ‘værnsfælles del’ af stabsuddannelsen gennemførte individuelle operative analyser. Nu kunne eleverne lære alle værns enhedstypers og våbens muligheder og svagheder under forskellige typer af militære opgaver.

Uddannelsen var så vellykket, at stabskurset på trods af det danske undervisningssprog tiltrak bl.a. norske, svenske og tyske elever.

De blev forberedt på og uddannet til at søge kritisk vejledning og samarbejde med eksperter i forskellige områder, det være sig ingeniører, læger, specialiserede forvaltere af økonomi, materiel eller personel, efterretningsfolk, eller kolleger fra de andre værn – danske som udenlandske.

Uddannelsen var så vellykket, at stabskurset på trods af det danske undervisningssprog tiltrak bl.a. norske, svenske og tyske elever.

Hvad kun en veluddannet stabsofficer kan

Den faglige kerne i officerers grunduddannelse, deres udvikling gennem krævende tjeneste og deres stabsuddannelse og konstante personlige faglige studier sikrer til sammen, at de bedste stabsuddannede officerer i de sidste 10-15 år af deres tjeneste er i stand til følgende:

  1. De kan vurdere muligheder og risici ved forskellig anvendelse af militære styrker i hele spektret af militære operationer fra fredsbevarende indsats over begrænset interventionskrig til storkrig sammen med allierede. På dette grundlag kan vedkommende dels give ansvarlig militær rådgivning i dialogen med civile beslutningstagere, dels lede de nationale styrkers indsats under de besluttede operationer.
  2. Inden for de givne økonomiske og andre rammer kan de opbygge og administrere militære organisationer rationelt, robust og fleksibelt på en måde, så disses militære faglighed samt god, uegennyttig embedsmandsetik trives og udvikles.
  3. De kan sikre en saglig rekruttering og forfremmelse indenfor relevante og effektive uddannelser og tjenesteforløb, der vedligeholder et fagligt vidende korps af chefer-, førere og specialister, som sikrer balancen og robustheden ved tab i en militær organisation.
  4. De kan udvikle og administrere den dybe og slidstærke logistik- og mobiliseringsstruktur, der er fundamentet under de operative enheder uanset om indsatsen finder sted i forbindelse med fjerne stabiliseringsoperationer eller under lange storkrige.
  5. Endelig kan disse officerer også sikre, at materiel og udrustning er egnet til krigsforhold, dvs. er robust, let at vedligeholde under kamp og økonomisk muligt at anskaffe og bruge i både freds- og krigstider.

Mange tusinder af soldater er blevet udsendt med liv og helbred som indsats, uden at Danmark følte sig kaldet til at tænke selvstændigt om formål og muligheder for succes. Nu er evnen til systematisk militærfaglig analyse fravalgt

Disse idealer kan i virkelighedens verden selvfølgelig kun tilnærmes, for selv perfekt uddannede og udviklede militære fagfolk er jo kun mennesker. Men uden en indsats for at nå idealet, er et nationalt forsvar spild af penge.

Posted by Hærens Officersskole on Friday, December 20, 2019

Faglig kerne er tabt – officerens liv er komfortabelt

Næsten alt ovenstående er nu historie.

1990’erne og nullernes fredsoptimisme gjorde tanker om storkrig i Europa til en indiskutabel absurditet. Forsvarets formål blev fredsoperationer i rammen af FN og snart USA. Mange tusinder af soldater blev udsendt med liv og helbred som indsats, uden at Danmark følte sig kaldet til at tænke selvstændigt om formål og muligheder for succes. Nu er evnen til systematisk militærfaglig analyse fravalgt.

Fra begyndelsen af nullerne var den videregående officersuddannelse med enkelte undtagelser præget af, at lærerne ikke længere vidste hvad de foretog sig eller hvorfor, og eleverne ønskede blot at slippe igennem lettest muligt.

I 2014 blev resterne af det nu dysfunktionelle værnsfælles stabskursus ”akkrediteret” om til en ”Master i Militære Studier”. Her var den militærfaglige kerne droppet som irrelevant for de civile akademikere, der skulle akkreditere uddannelsen.

Forskellen på forløbet på Filmskolen, hvor eleverne kan se frem til et liv i arbejdsløshed og økonomisk armod, hvis de er uddannet til at være ”akkrediteret” inkompetente, er, at danske officerer er sikret et behageligt liv med fast månedlig indkomst og senere måske ”resultatløn”, uanset om de er militært duelige eller ej.

I modsætning til på Filmskolen valgte elever og lærere på Forsvarsakademiet dermed en fagligt set irrelevant samfundsfagsteoretisk salat af et eksamensdiplom.

Forskellen på forløbet på Filmskolen, hvor eleverne kan se frem til et liv i arbejdsløshed og økonomisk armod, hvis de er uddannet til at være ”akkrediteret” inkompetente, er, at danske officerer er sikret et behageligt liv med fast månedlig indkomst og senere måske ”resultatløn”, uanset om de er militært duelige eller ej.

Det er mit bud på, hvorfor Filmskolens elever forsvarede deres faglighed.

Vi må håbe, at hverken Danmark eller officererne selv får brug for den fravalgte militære faglighed. Og vær helt klar over, at en genopretning er umulig uden en tilbageføring af resten af Forsvarets organisation og virksomhed inspireret af situationen for mindst 25-30 år siden.

Opretningen vil i øvrigt kræve betydelig udenlandsk hjælp

Posted by Hærens Officersskole on Friday, December 13, 2019


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Topillustration: Flick – danske soldater i Helmand (2014).

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Michael Hesselholt Clemmesen er pensioneret brigadegeneral og historiker. Han er født 12. december 1944 i Københav. Clemmesen gik ind i Forsvaret i 1964, var på Hærens Officersskole 1965-68 og har været linjeofficer i Hærens kamptropper siden 1968, fra 1979 som generalstabsofficer. Han gik på pension som brigadegeneral i 2004. Michael H. Clemmesen er tillige uddannet historiker fra Københavns Universitet i 1981.
I de sidste ti år af sin tjeneste arbejdede han som udsendt med dansk og international forsvarsstøtte til Baltikum og deltog i opbyggelsen og stod senere for ledelsen af det baltiske forsvarsakademi. I 2005 blev han ansat i Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie, hvor han har forsket i og nyskrevet dansk militærhistorie. Han stoppede som seniorforsker i 2016. Michael H. Clemmesen var medlem af Forsvarskommissionen af 1988 og deltager ofte i den offentlige debat om udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om forsvaret og i den bredere danske samfundsdebat. I marts 2010 udgav han bogen 'Den lange vej mod 9. april' om dansk forsvarspolitik i mellemkrigstiden. I 1999 blev han Kommandør af Dannebrog. Han bærer også Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren, Trestjerneordenen samt en lang række udenlandske medaljer og hædersbevisninger.

Seneste artikler om Danmark