Henrik Qvortrups bog om Thomas Banke, tidligere borgmester i Fredericia er medrivende og vækker til eftertanke, men først og fremmest indgyder den respekt for en mand, der overvandt sig selv, skriver Torben Schmidt, der har læst bogen og føler sig opmuntret: Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet, ser det ud til. Og det er ikke nogen ringe læresætning.
ANMELDELSE – Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet. Det tænkte jeg, da jeg for nylig lagde ”Thomas Banke – Borgmester på stoffer”, skrevet af journalist Henrik Qvortrup, fra mig. Bogen handler om Bankes fortid som borgmester for Fredericia og især hans kamp med et stigende pillemisbrug, som han i dag heldigvis er helt ude af, samt mediernes rolle i sagen.
Bogen gjorde et dybt indtryk på mig og gav mig en betydelig respekt for Banke som menneske. Som læser er jeg simpelthen imponeret over fortællingen om en mand som på trods af modgang stadig kan kæmpe sig vej tilbage til en “normal” hverdag. Det giver håb for os alle. Intet synes umulig for den, som bærer viljen i sit hjerte.
Politik er faktisk en beskidt affære
Samtidig bekræfter bogen, hvad der nok er almen viden – politik er ofte også en beskidt affære, hvor dem, som man troede var ens politiske medspillere, ender med uden varsel at stikke en i ryggen.
En ting er fordomme om at politik ofte er en beskidt og blodig affære. Noget andet er konkrete historier fra en hverdag i lokalpolitik, der bekræfter antagelsen. Det gør ondt, og det lægger bogen ikke skjul på.
Men en ting er fordomme. Noget andet er konkrete historier fra en hverdag i lokalpolitik, der bekræfter antagelsen. Det gør ondt, og det lægger bogen ikke skjul på.
Banke startede sin politiske karriere i Venstres ungdom. I bogen bekriver han tiden i VU som en god periode, der i hans egen optik skulle tjene som et springbræt for at realisere ambitionen om at ende på den landspolitiske arena. Et spring som i stedet førte ham til byrådet i hjembyen Fredericia. Hvilket han ikke var særlig glad for i starten. Ikke desto mindre blev han ret hurtig kørt i stilling som Venstres borgmesterkandidat. Den tillid gav ham fornyet energi og gejst og han valgte at give den hele armen.
Et skæbnesvangert tandlægebesøg
Første skridt bestod i at få væltet socialdemokraterne af pinden hvor partiet havde siddet i mange år, og dernæst fulgte et større drama, hvor han måtte overbevise sine byrådskollegaer om, at han var den rette mand til jobbet. For allerede på det tidspunkt var der begyndt at dukke rygter op omkring en broget fortid, hvor den unge politiker havde haft svært ved at sige nej tak til hårde stoffer.
I starten blev alt dette manet i jorden – indtil episoden, der ifølge bogen blev det helt store vendepunkt indtraf i form af et uskyldigt besøg hos tandlægen. Her fik Banke at vide at han havde begyndende paradentose og skulle igennem flere operationer. Det havde han ikke tid til, mente han, og valgte stik imod tandlægens anbefaling at begynde et smertefuldt, men hurtigere forløb så han kunne få det overstået og igen fokuserer på politik.
Smerterne blev hurtigt så uudholdelige at tandlægen måtte udskrive en recept på smertestillende medicin. Og det var netop disse piller som senere skulle vise sig at starte borgmesterens nedtur.
For at forstå, hvordan dette ledte videre til misbrug, skal man kende til Thomas Bankes fortid. Allerede som yngre havde han mere end svært ved at begrænse sig, når han først havde taget hul på en heftig bytur. Han kendte ikke til begrebet én øl.
For at forstå, hvordan dette ledte videre til misbrug, skal man kende til Thomas Bankes fortid. Allerede som yngre havde han mere end svært ved at begrænse sig, når han først havde taget hul på en heftig bytur. Han kendte ikke til begrebet én øl. Det blev altid til flere og når han kedede sig, var alkohol pludselig ikke længere nok – han måtte kombinere indtaget med stoffer.
Denne svaghed havde han tilsyneladende ikke i tankerne da han skyllede de to sidste piller ned en aften, hvor han havde glemt, at han skulle tale for nogle unge mennesker. Men pillerne gav ham lige den styrke han havde brug for, så han kunne gennemføre aftenen, fortæller han i bogen.
Nedturen, manipulation og afhængighed
Herefter gik det egentlig kun en vej for den nyslåede borgmester og han beskriver et vildt forløb i bogen, hvor han går fra at være en velfungerende ung mand med store ambitioner til han pludselig havner på forsiden af aviserne som en borgmester på stoffer – heraf bogens titel.
I den mellemliggende tid fortæller han om en hverdag hvor han bliver mere og mere afhængig og det lykkes for ham at manipulere med sine omgivelser, så de først meget sent finder ud af, hvor alvorlig situationen er. På et tidspunkt er han oppe på en dosis som er større end den, man giver til en terminal cancerpatient.
Det er en vild beretning. Og godt beskrevet. Også det faktum, at det lykkes for ham at få pillerne igennem forskellige læger. Først meget sent i forløbet er han nødt til at benytte det sorte marked, efter at lægerne flere gange har sagt nej til at udskrive flere recepter.
Mediernes blodrus – personsagernes blinde vinkel
Bogen åbnede også mine øjne for den rolle, pressen spiller i den politiske arena. Inderst inde ved de fleste kritiske mediebrugere godt, at man ikke altid skal tro på det man læser og hører i medierne, især når det gælder personsager, hvor mediemøllen kører på de høje nagler. Alligevel bliver mange grebet, når først maskinen er i gang. Jeg må blankt indrømme, at jeg også selv lod mig rive med, dengang sagen kørte og glemte at forholde mig kritisk til det, som jeg kunne læse i aviserne.
Det sker for ofte, at nuancerne tabes i jagten på ”den gode personhistorie”. For mange journalister glemmer eller overser med fuldt overlæg den ellers basale grundregel i journalistik om at høre begge sider. Det giver perspektiv og stof til eftertanke at læse en bog, hvor man som mediebruger netop får mulighed for at høre ”den anden side” – og ikke kun det man får serveret online, på TV eller i aviserne.
Og det kan man også lære af bogen. Især tror jeg faktisk, at journalister af alle slags vil kunne læse med og få stof til eftertanke. Det sker for ofte, så vidt jeg kan se udefra, at nuancerne tabes i jagten på ”den gode personhistorie”. For mange journalister glemmer eller overser med fuldt overlæg den ellers basale grundregel i journalistik om at høre begge sider. Det giver perspektiv og stof til eftertanke at læse en bog, hvor man som mediebruger netop får mulighed for at høre ”den anden side” – og ikke kun det man får serveret online, på TV eller i aviserne.
Hermed ikke være sagt, at der var nogen undskyld for at tage stoffer. En borgmester kan naturligvis ikke være påvirket, når man samtidig skal passe sine pligter som borgmester. Ej kan Bankes rod i bilagene eller misbruget af kommunens Eurocard forsvares. Men som det fremgår af bogen, er han senere blevet renset for anklagerne om at have brugt borgernes penge til private formål, og han er aldrig blevet straffet for noget kriminelt. I
Herfra skal der blot lyde en tak til Thomas Banke for at tale ud og til Henrik Qvortrup for at have skrevet en læsværdig, velskrevet og tankevækkende bog, der passer fint til sommerferielæsning for dem, der er interesserede i samspillet mellem politik og presse – og de menneskelige sider af sagen.
Thomas Banke fortalt til Henrik Qvortrup: Borgmester på stoffer – mine fire år i narkohelvede, 208 sider, People’s Press, 210 kr. Udkom i maj.
Topillustration: Bogen med en kop kaffe – foto: Torben Schmidt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
