FILM // REPORTAGE – Filmen Den nye triumfbue om den danske arkitekt von Spreckelsens triumfbue i Paris har udløst en ny diskussion om ”Kubens” fremtid, skriver Europa-korrespondent Michael Seidelin. I en artikel i avisen Le Monde peger en række aktører omkring La Défense på det absurde i, at den som det eneste af præsident Mitterrands store bygningsværker stort set står ubenyttet hen. De efterlyser investeringer, som i første omgang kan gøre det muligt at udnytte taget og flere store sale som første etape i genfødslen af et storstilet projekt.
PARIS – François Mitterrand lod i sine 14 år som fransk præsident (1981-1995) arkitekter og bygherrer opføre et nyt nationalbibliotek, et gigantisk oplevelsescenter helliget videnskab, et operahus, et koncerthus og ikke mindst pyramiden i Louvres gård, som er det synlige udtryk for moderniseringen af verdens største museum.
Listen slutter ikke her, og stort set alle franskmænd kender denne arv fra den socialistiske præsident. Der er imidlertid en undtagelse blandt præsidentens såkaldte ”grand travaux”: den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsens bue eller Kube, som står blandt gigantiske højhuse i forretningskvarteret La Défense.
180.000 til 200.000 mennesker arbejder hver dag i en af områdets over 2.000 virksomheder, hvoraf flere er multinationale. Dertil kommer kunder i et stort butikscenter, men en hurtig rundspørge i kvarteret afslører et nærmest totalt ukendskab til bygningen med det officielle navn La Grande Arche, (da: Den Store Bue), som de ser hver dag.
En midaldrende IT-konsulent giver måske svaret.
I dag ligger den forladt hen. Det oprindelige marmor forvitrede og blev erstattet med et billigt materiale, og taget med den enestående udsigt er lukket
”Hvad tjener bygningen til? Den er ikke et mindesmærke om store sejre som den rigtige Triumfbue, og den har heller ikke noget defineret formål som et bibliotek, et operahus, et ministerium eller andre af Mitterrands store bygninger. Det er lidt af en gåde,” svarer kvinden – som dog sætter pris på arkitekturen.
Nu får hun og andre et svar på gåden i form af instruktøren Stéphane Demoustiers film Den nye triumfbue.
Filmen fortæller historien om en stor arkitekt, Johan Otto von Spreckelsen, og hans projekt, hvor alt gik galt fra begyndelsen. Det endte med, at den fejrede arkitekt efter tre års hårde kampe med sig selv, med de franske entreprenører, den franske administration og arkitekter, som i modsætning til ham var villige til at gå på kompromis med de oprindelige ideer, valgte at give op og overlade færdiggørelsen af projektet til den franske bygherre.
Filmen med Claes Bang og Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne som von Spreckelsen og hans hustru har fået en overvældende modtagelse i de franske medier med avisen Le Monde i spidsen. Radiostationen France Inter helligede forleden sit ugentlige filmmagasin til filmen. En podcast beretter om projektet og dets gådefulde arkitekt, og filmen har udløst en ny diskussion om Kubens fremtid.
For i dag ligger den forladt hen. Det oprindelige marmor forvitrede og blev erstattet med et billigt materiale, og taget med den enestående udsigt er lukket. I dag er Kuben en banal kontorbygning med masser af tomme lokaler.
Den historiske akse i ”Den nye triumfbue”
Vi er langt fra præsident François Mitterrands vision, da han efter sin valgsejr i 1981 udskrev en arkitektkonkurrence om et byggeri i La Défense. Det skulle have karakter af et storstilet monument for enden af den historiske akse fra den lille Triumbue i Tuilerie-haven til den store for enden af Champs-Élysées. Byggeriet skulle være færdigt til markeringen af 200-året for den franske revolution i 1989.
En af filmens mest markante scener viser præsidenten og von Spreckelsen stående midt på Champs-Élysées med blikket rettet mod Triumfbuen. Spreckelsen forsikrer præsidenten om, at hans Kube respekterede aksen trods en lettere drejning af tekniske årsager, og præsidenten insisterede på en overflade i marmor med et rosa skær.
Scenen er central, for den viser den gensidige respekt mellem de mænd, der begge var fuldendte æsteter, og som forstod hinanden igennem hele forløbet.
Spreckelsen – en dansk Bergman
Både filmen og en række udtalelser fra præsidenten og hans medarbejdere, i første række hans legendariske kulturminister Jack Lang, bekræfter præsidentens fascination af den danske arkitekt.
Præsident Mitterrand var ikke det mindste betænkelig, da det ved offentliggørelsen af vinderne af arkitektkonkurrencen viste sig, at vinderen internationalt var et ubeskrevet blad bortset fra i snævre arkitektkredse
François Mitterrand var ikke alene om at være imponeret. ”En person fra en Bergman-film. Rigid og ikke desto mindre sympatisk,” siger en af bygherrerne, Robert Lion, i et interview med forfatteren Laurence Cossé, som har skrevet en bog om hele forløbet. Kulturminister Jack Lang og andre omkring byggeriet fandt von Spreckelsen elegant og raffineret – men stædig og meget bevidst om sit eget værd.
Johan Otto von Spreckelsen havde – som han siger i filmen – tegnet sit eget hus og fire kirker. Derudover var han professor ved arkitektskolen. Han havde ikke en tegnestue eller rådgivende ingeniører med sig, og han havde aldrig stået i spidsen for et byggeri på 25 etager, som både skulle være et kunstværk og en funktionel bygning med et budget på 2,7 milliarder francs.
”Egoisten” og pragmatikerne
Spreckelsen fik samlet et dansk hold, som skulle samarbejde med den franske bygherre. Entreprenørfirmaet Bouygues, der er til stede overalt i verden, koordinerede arbejdet mellem 51 underleverandører, og filmen viser kompleksiteten i et samarbejde, hvor sprogproblemerne – vi er i 1983 – var store.
Vi ser sammenstødet mellem æstetikeren von Spreckelsen og den pragmatiske tekniker Andreu – der også var en stor arkitekt. Men filmens store styrke er, at den er loyal over for de to mænd
Problemerne tårnede sig op. Bygningen risikerede at blive tungere, end fundamenterne kunne klare, hvilket krævede ændringer i forhold til von Spreckelsens tegninger. Han ønskede en facade af glas på flere af murene. Det var umuligt i forhold til det franske sikkerhedsreglement.
Von Spreckelsens fordomme mod fransk bureaukrati blev ikke mindre, og franskmændene havde svært ved at forstå en ”egoist”, der satte sine egne fantasier over hensynet til færdiggørelsen af byggeriet – som trak ud.
En af von Spreckelsens idéer var ”skyer” i beton inde i Kuben. De franske teknikere mente, at den danske arkitekt undervurderede de tekniske vanskeligheder. Hvordan skulle ”skyerne” monteres? Von Spreckelsens bud var en æstetisk løsning, som franskmændene anså for at være teknisk umulig.
Det bidrog ikke til forståelsen, at von Spreckelsen nægtede at arbejde med computere, men præsenterede sine idéer og beregninger tegnet i hånden. Over for sig havde han den franske arkitekt Paul Andreu, der som 29-årig havde tegnet og konstrueret den cirkelrunde – og dengang revolutionære – terminal 1 i Charles de Gaulle-lufthavnen, og som havde en række lufthavnsbyggerier rundtom i verden bag sig.
”Spreckelsen var bange for skridtet ind i virkelighedens verden. Det kender vi alt til, vi arkitekter. Bygningen eksisterer i vores hoveder. Der er den født og drømt. Men så skal den blive til noget. Den skal blive synlig og virkelig, og det er svært at leve med. Det er barskt at bygge. Det er kompliceret,” siger Paul Andreu til Laurence Cossé.
Økonomiske forhindringer
Vi ser sammenstødet mellem æstetikeren von Spreckelsen og den pragmatiske tekniker Andreu – der også var en stor arkitekt. Men filmens store styrke er, at den er loyal over for de to mænd. Måske forstod Paul Andreu bedre Spreckelsen end han forstod Andreu?
Konfrontationen bliver ikke mindre, da de økonomiske problemer tårner sig op. Spreckelsen havde personligt udvalgt en bestemt type marmor fra Carrara – som også havde begejstret præsident Mitterrand. Men pengene var ved at svinde ind, og Paul Andreu bestilte marmor af en anden – og dårligere kvalitet.
Parlamentsvalget i marts 1986 rev tæppet væk under projektet i Spreckelsens version. Højrefløjen vandt valget og dannede regering. Den danske arkitekts politiske mentor, François Mitterrand, var magtesløs.
Den nye regering opgav præsidentens plan om at gøre bygningen til center for et internationalt kommunikationscenter. Idéen var mildt sagt luftig, og den nye regering forlangte hele projektet privatiseret og lokalerne udlejet til ministerier og private virksomheder. Stik imod den oprindelige idé fik private bygherrer tilladelse til at opføre nye bygninger tæt på Kuben: Pengemændene havde vundet.
Filmen kan redde Kuben
En nærmest desperat von Spreckelsen anklagede regeringen for at sabotere hans store værk, og han beskyldte de franske medarbejdere for bevidst at gå bag ryggen på ham.
Da han i juni 1986 besøgte byggepladsen, var han nærmest lammet, og ifølge de franske medarbejdere lignede han en mand, der var ved at bryde sammen. Han valgte at give op, og 31. juli samme år blev hans beslutning en formalitet.
De efterlyser investeringer, som i første omgang kan gøre det muligt at udnytte taget og flere store sale som første etape i genfødslen af et storstilet projekt
Præsident Mitterrand var rasende. Ikke på Spreckelsen, men på hans franske medarbejdere, som ifølge præsidenten ikke havde ydet ham tilstrækkelig støtte. Men Kuben, der var arkitektens livsværk, havde forpestet hans virkelige liv. Han ville ikke lade den stå imellem sig og sin hustru, siger han i Claes Bangs skikkelse i filmen.
Johan Otto von Spreckelsen døde af kræft i marts 1987, og han nåede ikke at se Kuben ved indvielsen i 1989. Efter flere års glemsel iværksatte staten – der kun ejer en del af bygningen – en renovering i 2010. Asbest blev fjernet, forvitret marmor blev erstattet af lys granit, og to elevatorer blev føjet til de eksisterende for give nemmere adgang til taget.
Men selv taget med den fantastiske udsigt har været lukket siden september 2023. Af sikkerhedsmæssige grunde er adgangen begrænset, men der er måske håb forude – takket være filmen.
I en artikel i avisen Le Monde peger en række aktører omkring La Défense på det absurde i, at det eneste af præsident Mitterrands store bygningsværker stort set står ubenyttet hen. De efterlyser investeringer, som i første omgang kan gøre det muligt at udnytte taget og flere store sale som første etape i genfødslen af et storstilet projekt.
Læs mere af Michael Seidelin her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og