”Dobbeltfejl”: Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl går i krig for deres sønner i stærkt dansk drama
FILM // ANMELDELSE – I tidens trivselsdagsorden rammer det nye danske hverdags- og spændingsdrama “Dobbeltfejl” med Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl som en klat forfriskende cremefraiche til en brandvarm, bagt kartoffel, skriver Astrid Grove.
Der er nemlig håb at lure i filmen, hvor tre mødre med næb og kløer beskytter hver sin søn mod mobning, stigmatisering og overbelastning i kampen om sandhedens grumme ansigt. Med frygtsomme nærbilleder, absurde hverdagsmomenter og slagkraftigt skuespil holder filmen seeren spændt fast fra start til slut.