FILM – Fra 28. april til 30. maj har man i Cinemateket chancen for at se adskillige af den tyske filmskaber Fatih Akins filmkatalog, fra gennembrudsfilmen “Mod muren” (2004), Cannes-vinderen “På himlens kant” (2007) og den charmerende samfundssatire “Soul Kitchen” (2009). Karen Hammer fortæller om de fire film samt den biografaktuelle prisvinder “Ud af intet”.
Fatih Akin er født i 1973 i Hamburg i en familie af tyrkiske indvandrere. Hans fætter havde en videoudlejningsbutik, og der fik unge Fatih tidligt et grundigt kendskab til film og blev en svoren fan af Martin Scorsese.
Han studerede Visual Communication på Hamburg College of Fine Arts og udsendte 1995 sin første kortfilm Sensin – Du bist es! om en tysk-tyrkisk punker, der søger en kæreste.
Hans næste kortfilm Weed fra 1996 vakte opmærksomhed og modtog mange priser. Hans første spillefilm, Kurz und schmerzlos, kom allerede i 1998.
Mod muren – et brag af et gennembrud
I 2004 kom Gegen die Wand, der under den danske titel Mod muren kan ses 21. maj i Cinemateket. Et brag af et gennembrud for den unge instruktør, da filmen vandt Guldbjørnen i Berlin, en stærk og meget tankevækkende film om to unge tyrkiske andengenerationsindvandrere og deres svære problemer med livet og med kærligheden.
40-årige Cahit er en desillusioneret drukkenbolt, der bor i en svinsk lejlighed og vælter sig i tomme flasker og gammel mad i sorg over en afdød kæreste/kone. En dag bliver det nok, og han kører frontalt ind i en mur. På hospitalets psykiatriske afdeling møder han 20-årige Sibel, der straks, hun forstår, han er tyrker, trygler ham om ægteskab. Hendes traditionsrige forældre og hendes voldelige broder holder hende fanget i familien. Kun ved at gifte sig kan hun slippe fri, og få det liv hun drømmer om med masser af fester og mænd!
Han afviser hende, han gider ikke længere kvinder, men får ondt af hende og ender med at godtage et proformaægteskab. Vasket og barberet tropper han op med en ven hos hendes mistænksomme gamle far for at bede om hendes hånd. Dette er en fint ramt sekvens; man sidder som på nåle, for hvorfor skulle familien dog godtage ham? Gammel og nedslidt som han tydeligt er.
Allerede på bryllupsnatten skændes de så voldsomt, at han smider hende ud. Hun tilbringer natten i Hamborgs våde gader og lukkes så ind om morgenen. Herefter kaster de begge sig ud i sprut, stoffer, dans og udskejelser, hvor hun meget ofte går hjem med tilfældige fyre. Lidt efter lidt kommer venskabet og noget senere et forsigtigt kærlighedsforhold. Det er både smukt og smertefuldt, for jalousien giver problemer.
Filmens anden halvdel foregår i Istanbul, hvortil Sibel er flygtet, nu da hun har ødelagt familiens ære, og faderen har brændt alle de fotografier, man havde af hende. Cahit er i fængsel for mord, og hun er helt alene. I en meget ubehagelig og sikkert realistisk scene gennemsparkes hun i en smal gyde, så man undres over, hvor meget hendes krop kan klare.
De to skuespillere Birol Ünel og Sibel Kekilli vandt samme år begge to prisen som bedste kvindelige/mandelige skuespiller i Cannes; de er forrygende
Fordi hun er speedet med opium, har hun ingen hæmninger, og der er grænser for, hvad tyrkiske mænd kan tolerere af eder og forbandelser fra en kvinde!
De to skuespillere Birol Ünel og Sibel Kekilli vandt samme år begge to prisen som bedste kvindelige/mandelige skuespiller i Cannes; de er forrygende. I Tyrkiet var man ikke helt så begejstrede, for denne yndige pige med den stærke udstråling havde en baggrund som pornoskuespiller!
På himlens kant
Fathi Akins femte spillefilm Auf der anderen Seite er et elegant konstrueret drama, der springer frem og tilbage mellem Bremen og Istanbul og kører rundt med tilskueren, for næsten umærkeligt indeholder den flere flashbacks og et flashforward.
Hold øjnene stive under denne komplicerede historie, der starter i Bremen, hvor gamle Ali bliver så varm på den prostituerede Yeter, at han flytter hende hjem i privaten.
Filmen modtog prisen for bedste manuskript ved Cannes-filmfestivalen 2007. Akin takker på filmens sluttekster den mexicanske manuskriptforfatter Guillermo Inarritu, der stod bag mesterværket Babel, der også viklede forskellige skæbner sammen på tværs af landegrænser og tid.
Da På himlens kant er inddelt i tre afsnit med afslørende overskrifter som Yeters død, Lottes død og På himlens kant, bliver vi ikke så overraskede undervejs, og kan i stedet koncentrere os om at spekulere over, hvorfor Akin skaber så mange problemer for Alis tysk-mindede akademikersøn Nejat og Yeters rebelske kurdiske datter Ayten.
Begge forsøger de at acceptere deres rødder og finde sig selv, begge rejser de frem og tilbage mellem deres to hjemlande, og dog opnår de ikke, selvom de leder efter hinanden, at træffes indenfor filmens tidsramme.
Fatih Akin giver herved udvalgte tyskere et skulderklap: I 2007 var der måske et større håb for en ny kulturel forståelse mellem Europa og Tyrkiet end nu!
Ayten er eftersøgt for terrorisme i Tyrkiet og flygter til Tyskland for at finde sin mor, som hun ikke kender adressen på. Hun får hjælp af en studine Lotte, som tager hende med hjem og forelsker sig i hende. Lottes mor Susanne (spillet af Fassbinder-skuespilleren Hanna Schygulla) er bekymret og bliver det endnu mere, da Lotte rejser til Istanbul, for at hente noget fra Aytens rebelske fortid til hendes kurdiske venners kamp. Akademikeren Nejat rejser til Istanbul for at finde Yeters datter og støtte hendes studier, men ender med at blive i Tyrkiet og købe en tysk boghandel. Her bliver han senere opsøgt af Lottes mor. De bliver venner og er filmens mest positive personer, idet Susanne efter at have sendt sin datters lig hjem til Tyskland viser sig i stand til at tilgive Aytens rolle i Lottes død, og hjælpe hende videre, da hun udvises af Tyskland for illegal immigration.
Filmens personer har alle problemer med at tilpasse sig livet i det land, de befinder sig i; de har alle problemer med at glemme deres oprindelige kulturbaggrund; alle med undtagelse af Susanne med den næsten overjordiske tolerance og gavmildhed. Fatih Akin giver herved udvalgte tyskere et skulderklap: I 2007 var der måske et større håb for en ny kulturel forståelse mellem Europa og Tyrkiet end nu!
Soul Kitchen
Soul Kitchen spiller sidste gang i Cinemateket 30. maj. Det er en meget charmerende og humoristisk film. Den unge græker Zinos ejer en primitiv og beskidt restaurant nær havnen i Hamborg. Hans kunder er tilfredse med restaurantens hundeæde. Da han på grund af en rygskade bliver nødt til at hyre en god arbejdsløs kok med et hidsigt temperament skaber han problemer for både sig selv og kunderne, der ikke vil finde sig i velsmagende god mad som alternativ til de kendte udkogte kartofler og slattede fiskefileter – de udvandrer.
Én ting kan alle skurke lære af denne film: Hold jer på måtten, hvis I ser en lækker fuld kvinde! Hun kunne være fra Skattevæsenet!!
Skattevæsenet tager stereoanlægget, et rockorkester flytter ind, en gammel ”ven” tilbyder at købe fallitboet. I virkeligheden er han ejendomsspekulant og sætter sundhedskontrollen på sporet af Zinos, der i sit hjertes godhed har ansat sin fængslede storebror (vidunderligt spillet af Moritz Bleibtrau) som hjælpeadministrator.
”Vennen” bruger meget ufine midler for at køre rundt med Zinos og hans bror, og anvender tilmed gangstere, der hurtigt kan få de nu mange tilfredse rockfans ud, så det bliver nemmere at smadre stedet.
Én ting kan alle skurke lære af denne film: Hold jer på måtten, hvis I ser en lækker fuld kvinde! Hun kunne være fra Skattevæsenet!!
Ud af intet
Ved Cannes-filmfestivalen 2017 modtog Diana Kruger prisen for bedste kvindelige præstation for Fatih Akins nyeste film Ud af intet, og i år modtog filmen så en Golden Globe. Efter gennem mange film at have koncentreret sig om problemerne ved at have to hjemlande og de dermed følgende forskellige kulturværdier, har Akin denne gang taget fat i nogle helt andre problemer i Tysklands multikulturelle samfund.
Nu angriber Akin den tyske retsstat, der er så bange for at fejle, at retfærdigheden ikke længere kan gennemføres.
Tyrkiske Nuri og tyske blonde Katja bliver gift i fængslet, hvor Nuri sidder med en narkodom. Seks år senere lever de lykkeligt sammen med deres lille søn Rocco. Nuri har uddannet sig i fængslet og driver nu med succes et lille rejsebureau. De er et mønstereksempel på en vellykket integration.
Måske er deres forældre ikke helt begejstrede for denne ”race-blanding”, men de lever godt, lykkeligt og respektabelt, indtil den dag Katja tager sin veninde med til en hyggedag på badeanstalten og kommer hjem til en rygende gade, et bombet rejsebureau og en død familie!
Som tidligere har Fatih Akin delt sin film op i tre dele med overskrifter. Her starter vi med Familien, går til Retfærdigheden og når med Havet frem til tragediens endeligt.
Måske påpeger Fatih Akin med denne film, at samfundet ikke slår til i disse nye tider med så mange ekstreme meninger?
Fatih Akins barske, socialrealistiske film er noget nyt i tysk film, og hans grundige og velresearchede skildringer af kultursammenstød er både uhyggelige og vittige. Han står med et ben i hver af de to hjemlande, Tyskland og Tyrkiet. Han føler måske, at han ikke hører hjemme i nogen af dem. Han skildrer i sine film andengenerationsindvandrere, der er klemt mellem to meget forskellige kulturer: En de ikke rigtig kender, og en anden der ikke rigtig vil kendes ved dem.
Fatih Akin er en spændende manuskriptskriver og en fremragende instruktør. Vi kan utvivlsomt lære meget af at se hans film.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her