SORT // ESSAY – Sort er både blevet æret og frygtet. Det ses ofte som farven på det ukendte, en visuel pendant til begrebet tomrummet eller det uendelige. Denne dobbelthed gør det til et fascinerende emne for kunstnere, designere og tænkere. Sort absorberer lys og giver skygge farve, mystik og fortielse. Det er fraværet af lys, og alligevel er det alt andet end passivt – sort har en dyb tilstedeværelse, skriver Bent Fausing.
Black Friday er en udsalgsdag, der traditionelt markerer starten på juleshopping, og den falder dagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving. Navnet og dagen er blevet kendt verden over som en dag med massive tilbud. Black Friday er altså en dag med stort fokus på forbrug, men den møder også stigende kritik for dens især negative sociale og miljømæssige konsekvenser.
Mange vælger nu at forholde sig mere kritisk til dagen og fokusere på bevidste og bæredygtige køb.
Udtrykket “Black Friday” stammer egentlig fra detailverdenen, fordi regnskabsbøger traditionelt blev skrevet med rødt blæk for underskud og sort blæk for overskud. På denne dag gik mange butikker fra rødt til sort. I 1960’erne begyndte navnet “Black Friday” desuden at dukke op i Philadelphia i USA, hvor politiet brugte det til at beskrive de massive folkemængder og trafikproblemer dagen efter Thanksgiving.
I visuel kultur formidler sort ofte både dominans og underkastelse. Sort i grafisk design, reklamer og arkitektur tjener oftest til at skabe slående kontraster og øget visuel effekt
Positivt og negativt mødes i udtrykket, festen og dagen derefter, de røde og de sorte tal. En dobbelthed der går igen, hvis man kigger nærmere på farven sorts betydning æstetisk, visuelt og kulturhistorisk.
Sorte kontraster
Sort er en farve af kontraster. I visuel æstetik står den som både fravær og nærvær – et gådefuldt symbol, der har fanget menneskets fantasi i århundreder. Farven vækker opmærksomhed, vækker mystik og bærer dybe betydninger på tværs af forskellige sammenhænge, fra mode til kunst.
Sort inkarnerer en kompleks blanding af elegance, oprør og endda frygt. Her udforsker jeg den mangefacetterede betydning af sort, dens kulturelle indflydelse og dens gennemtrængende tilstedeværelse i visuel kultur og æstetik.
I religiøs ikonografi blev og bliver sort brugt til at skildre synd, lidelse eller åndeligt fravær. Men paradoksalt nok betød det også højtidelighed, værdighed og en følelse af storhed
Sort er både blevet æret og frygtet. Det ses ofte som farven på det ukendte, en visuel pendant til begrebet tomrummet eller det uendelige. Denne dobbelthed gør det til et fascinerende emne for kunstnere, designere og tænkere. Sort absorberer lys og giver skygge farve, mystik og fortielse. Det er fraværet af lys, og alligevel er det alt andet end passivt – sort har en dyb tilstedeværelse.
I mange kulturer er sort blevet forbundet med både magt og død, og den er symbol for sorg eller underverdenen. I det vestlige samfund er farven tæt knyttet til sorg og højtidelighed, som kommer til udtryk ved begravelser og overgangsritualer. Alligevel er sort paradoksalt nok også synonymt med raffinement og autoritet, der optræder i den formelle påklædning af billetkontrollører, advokater, dommere og politikere. Denne iboende modsætning – sort som både et tegn på tab og på styrke – har bidraget til dens dybe status i forskellige aspekter af livet.
Sort i visuel kultur: Dominans og oprør
I visuel kultur formidler sort ofte både dominans og underkastelse. Sort i grafisk design, reklamer og arkitektur tjener oftest til at skabe slående kontraster og øget visuel effekt. Sort bruges til at gøre tekst læselig, for at tiltrække opmærksomhed og til at skabe en slank, minimalistisk æstetik, der signalerer moderne følsomhed.
I religiøs ikonografi blev og bliver sort brugt til at skildre synd, lidelse eller åndeligt fravær. Men paradoksalt nok betød det også højtidelighed, værdighed og en følelse af storhed. I middelalderen og renæssancen var sort en farve af adel og autoritet båret af både kongelige og gejstlige. Det var først i senere århundreder, især i det 19. og 20. århundrede, at sort blev mere udbredt forbundet med mode og modernisme, og til sidst mistede meget af sine dystre konnotationer for at blive et symbol på elegance, det sofistikerede, selvstændighed og minimalisme.
Sort er også blevet inddraget af subkulturer som et symbol på oprør. I det 20. århundrede adopterede punkbevægelsen sorte læderjakker og sort tøj som et symbol på uoverensstemmelse og modstand, en visuel udfordring til normerne i det almindelige samfund. På samme måde har goth-subkulturen omfavnet sort som et udtryk for melankoli, introspektion og anti-etablissement. I begge tilfælde bliver sort et visuelt værktøj, der både udfordrer og redefinerer samfundets forventninger.
Sort i mode: Tidløs elegance og innovation
Måske er der intet andet domæne, der eksemplificerer sorts magt mere end mode. Fra Coco Chanels ikoniske ’lille sorte kjole’ til high-fashion kollektionerne af designere som Yves Saint Laurent og Alexander McQueen har sort stået som et symbol på underspillet elegance og banebrydende stil. Den lille sorte kjole, der først blev introduceret af Chanel i 1920’erne, revolutionerede kvindemoden og gjorde elegance tilgængelig for alle sociale klasser. Sort var ikke længere forbeholdt sorg eller eliten; det blev et dagligdagsudtryk for raffinement og alsidighed.
Yves Saint Laurent cementerede yderligere sorts plads på high fashion, da han introducerede konceptet med smoking for kvinder og beviste, at sort på en og samme tid kunne symbolisere magt, frigørelse og subversion af traditionelle kønsroller. Inden for haute couture er sort fortsat en favorit med sin evne til at slanke, smigre og fremkalde en aura af underspillet elegance.
I mode er sort en farve, der giver frihed og fleksibilitet. Den er afledende, tidløs og nem at smykke, hvilket gør den til en fast bestanddel i garderober rundt om i verden
Den minimalistiske bevægelse i det sene 20. århundrede, med designere som Rei Kawakubo fra Comme des Garçons og Issey Miyake i spidsen, omfavnede sort som et udtryk for enkelhed og renhed. Sorte beklædningsgenstande, ofte skulpturelle i deres design, transcenderede ideen om mode som dekoration og blev i stedet en udforskning af form, struktur og materiale. I denne sammenhæng er sort ikke blot en farve; det er en kommunikationsform, en måde at fjerne overskydende og fokusere på essensen af tøjet og den krop, det pryder.
I mode er sort en farve, der giver frihed og fleksibilitet. Den er afledende, tidløs og nem at smykke, hvilket gør den til en fast bestanddel i garderober rundt om i verden. Alligevel handler det ikke kun om dets æstetiske kvaliteter. Sort på mode er blevet forbundet med oprør, som nævnt, som det ses i brugen af sort tøj i de modkulturelle bevægelser i 1960’erne og 70’erne. Fra Beatniks til New Romantics har sort tøj tjent som både en stilerklæring og en markering af trods mod traditionelle normer.
Sort i visuel kunst og design: Kontrast, følelser og dybde
Sort spiller en central rolle i skabelsen af dybde, kontrast og stemning inden for maleriet. Kunstnere har m brugt sort til at udforske ekstremerne af lys og skygge, samt til at fremkalde specifikke følelsesmæssige reaktioner hos beskueren.
Caravaggio, en mester i chiaroscuro, teknikken, der anvender stærke kontraster mellem lys og mørke, brugte berømt dybe sorte i sine værker til at skabe dramatisk spænding og psykologisk kompleksitet. De skarpe kontraster mellem lys og mørke i Caravaggios malerier fremkalder en følelse af realisme og følelsesmæssig intensitet, hvor sort tjener som et redskab til at øge beskuerens engagement i emnet.
Black Square er et ikonisk maleri af Kazimir Malevich fra 1915. Den Sorte Firkant er ikke kun det første maleri i en ny udvikling. Det er en helt anden slags visuelt objekt, der aldrig er set før.
Malevich rejste det som et tegn på en ny æstetisk periode, og han så det som begyndende på ingenting. Ser man nærmere efter, finder man ud af, at penselværket er fugtigt og brat: udfyldning af figurerne, kram med kanterne.
Men formerne er luftige, mere som en bevægelse af følelser end som et billede. Du ser ikke så meget på billedet, som frigør dig ind i dets retningsløse rum. Ud over dets åbenlyse design ser arbejdet enkelt ud, fordi det er det. Malevich er ikke væsentlig for det, han lagde ind i det visuelle rum, men for det, han tog ud: kropslig erfaring, det grundlæggende emne siden renæssancen. Det formidler ren, flydende, fri mulighed, de frie – egenskaber, der syntes at være på linje med revolutionen i 1917.
På samme måde har sort været essentiel i værker af moderne kunstnere som Mark Rothko og Pierre Soulages. Rothko, kendt for sine store, farveblok-malerier, brugte sort sammen med livlige nuancer til at fremkalde dybe følelser og udforske den menneskelige tilstands enorme rum. Rothko tillader betragteren at engagere sig med en følelse af skala, dybde og meditativ stilhed, hvilket tilskynder til en oplevelse, der overskrider det enkle visuelle.
For Rothko var sort ikke en farve på fravær, men en farve på nærvær – et middel til at fremkalde dybe følelsesmæssige reaktioner. Hans berømte “sort og lilla” malerier bruger sort til at skabe en følelse af vægt, mystik og kontemplation. Det er i disse sorte rum, at Rothko inviterer beskueren til at opleve den følelsesmæssige resonans via farvefelterne, hvilket igen skaber en meditation over rum og dybde.
Den sensuelle tiltrækning ved sort er ubestridelig, ikke kun i kunsten, men i hverdagen
Pierre Soulages, en anden kunstner, der brugte sort som et centralt udtryk, talte om den sensualitet, der ligger i samspillet mellem sort og andre farver. I sine malerier er Soulages’ sorte farve ikke blot en flad tone, men en overflade, der ridses, skrabes og manipuleres for at afsløre tekstur, lys og skygge. Soulages beskrev mødet mellem sort og blåt som “altid noget ganske sensuelt” og tilføjede, at man hengiver sig til det med en nydelse. Denne følelse afspejler hans tilgang til sort som en dynamisk, levende kraft i hans kunst.
Soulages var sort ikke et passivt element, men en aktiv deltager i skabelsen af lys og rum på lærredet. Hans værker, der ofte er store og rige på tekstur, inviterer beskueren til at engagere sig i malingens fysiske karakter og farvens taktile natur. Gennem sin manipulation af sort skabte Soulages et sprog af lys og skygge, der overskred konventionelle ideer om farve, og gjorde sort ikke til et tomrum, men en levende, sensuel kraft.
Sort har også en væsentlig plads i den minimalistiske kunstbevægelse. Kunstnere som Donald Judd og Ellsworth Kelly har brugt sort til at fjerne uvedkommende detaljer og fokusere beskuerens opmærksomhed på form og struktur. I disse værker er sort ikke kun en farve, men et medie til at reducere visuelt rod og understrege objektets eller ideens renhed. Enkelheden og skarpheden af sort i disse værker kan fremkalde en følelse af stille fordybelse eller endda følelsesmæssig stramhed.
Sort og dens følelsesmæssige indvirkning: psykologiske og kulturelle dimensioner
Udover dets formelle anvendelser inden for kunst og mode, har sort også rige psykologiske og kulturelle betydninger. I psykologien kan sort ses som både jordforbindelse og foruroligende. Det er ofte forbundet med følelser af magt, kontrol og sofistikering, men kan også fremkalde frygt, isolation eller tristhed. Sort er farven på det ukendte, hvilket gør det til et stærkt værktøj til historiefortælling, hvad enten det er i litteratur, film eller billedkunst.
I biografens verden bruges sort ofte til at symbolisere mørke eller skurkskab, men det kan også fremkalde en følelse af sofistikering eller mystik. Klassisk film noir fra 1940’erne og 50’erne brugte lange skygger og skarpe kontraster til at deres hovedpersoners tvetydige moralske verden. I moderne film forbindes sort ofte med magt- eller autoritetsfigurer, fra de sortklædte mænd i Men in Black til de ikoniske superheltekostumer af karakterer som Batman, hvis sorte jakkesæt tjener både til at skjule hans identitet og formidle hans dystre, årvågne natur.
Den sensuelle tiltrækning ved sort er ubestridelig, ikke kun i kunsten, men i hverdagen. Uanset om det er i draperingen af en sort kjole eller de slanke linjer i en sort sportsvogn, udstråler farven en ubestridelig magnetisme. Det er en farve, der kræver opmærksomhed uden at råbe efter den, og trækker øjet ind med dens dybde og mystik. Som Soulages foreslår, kan sammenstillingen af sort med farver som blå skabe en følelsesmæssig resonans, der går ud over intellektuel forståelse – man “forkæler” sig med det sanselige møde mellem disse farver og nyder samspillet mellem lys og mørke.
De taktile kvaliteter ved sort – hvad enten det er i stoffet i en læderjakke, glatheden af poleret sort sten eller de rige teksturer, der findes i samtidskunst – bidrager også til dens sensualitet
De taktile kvaliteter ved sort – hvad enten det er i stoffet i en læderjakke, glatheden af poleret sort sten eller de rige teksturer, der findes i samtidskunst – bidrager også til dens sensualitet. Sort trækker folk ind og inviterer dem til at røre, føle, opleve. I modesammenhæng er det ofte selve stoffet, det være sig fløjl, silke eller bomuld, der gør det muligt for sort at blive en tekstur, der værdsættes lige så meget som en farve, der kan ses.
Gennem historien har sort bevaret en dynamisk og kompleks tilstedeværelse på tværs af flere domæner, fra maleri og mode til biograf og design. Dens evne til at legemliggøre både fravær og nærvær, mystik og autoritet, gør den til en overbevisende og alsidig farve i visuel kultur. Uanset om det tjener som et symbol på raffinement, et værktøj til dramatisk kontrast eller en form for oprør, har sort vist sig som mere end blot en farve – det er en kulturel betegnelse med uendelige muligheder.
Mens vi fortsætter med at udforske kunst, mode og visuelt design, forbliver sort et vedvarende symbol på menneskelig kreativitet og udtryk, der former og bliver formet af verden omkring os.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
