Mange medier kører bemærkelsesværdigt hårdt på mødre og andre kvinder, fordi det belønnes. Der er mængder af klik, øren, øjne og dermed kroner at hente, når krabasken svinges over kvinderne, om det er i aviser, på film eller tv, og det er generaliseringernes holdeplads. Senest bød Berlingske sine læsere på en ”hemmelig og farlig mødrebande”. Her fortæller journalist Dorte Toft om den store kliksucces, og om korrektivet, der blev puttet godt af vejen.
Til lykke, Berlingske, med klikfesten, der fulgte historien i søndagsavisen den 25. marts om en ”hemmelig mødrebande”, der er ”langt farligere” end bander og andre kriminelle. Ja, du læste rigtigt. Pyt med Loyal to Familia, pyt med narkokriminalitet, pyt med voldskriminalitet, pyt med vidnetrusler, skuddramaer og drab. En særlig mødrebande er nemlig farligere.
Men spar dig bekymringen. Påstanden er blot en påstand. En påstand helt uden hold i.
Alligevel stod læserindlægget på listen ”Mest læste” på b.dk to dage i træk. I skrivende stund (29.3.), fem dage efter, står det stadig blandt de mest læste på ”Debat”-siden, og advarslen mod den farlige mødrebande har fortsat plads på siden.
Det er en bande bestående af forsmåede mødre, hardcore venstrefløjsfeminister og mandehadende voldsofreforkæmpere
Angreb på kvinder er en succeshistorie. For nylig så vi det også med filmen ”En frygtelig kvinde”, der på ingen tid trak de første hundrede tusinde i biografen.
Undskyld, alle mænd
Hos Berlingske står “mødrebanden” da heller ikke alene. Den mest læste historie på debatsektionen i skrivende stund er et andet indlæg om frygtelige mødre med overskriften: ”Jeg vil gerne undskylde på mit køns vegne”. Skribenten fortæller, at efter skilsmisser ønsker mødre bare, at far skal forsvinde ud af børnenes liv. Endnu en påstand uden belæg og hinsides sund fornuft.
Begge indlæg om de frygtelige mødre er populære i fædrerettighedsgrupper, hvor mødre jo i forvejen ikke står i høj kurs, så det bidrager til klikhøsten.
Indlægget med undskyldningen til mænd har skribenten desuden fået oversat og indrykket på et norsk, billedrigt websted, hvis læsere især holder af stof om “bolig, biler, sundhed, rejser og mad”.
“Jeg håber, at alle mænd derude tager kampen op,” lyder det fra skribenten, da hun markedsfører sine indlæg på LinkedIn. Gad vide, hvad alle mænd siger til den tilbudte offerrolle?
Mit indtryk er, at majoriteten af mødre allerhelst vil beholde fædrene dybt involveret i barnets liv, og at majoriteten af skilsmisseforældre løfter sammen.
På det yderste af kvindekampen sidder en kvinde, du kalder din ven, og brygger gift. En koncentreret drik, der indeholder lige dele mindreværd, jalousi og vilkårligt rettet hævntørst
Berlingske Debat har imidlertid mere guf til dem, der ikke tror godt om kvinder. Et indlæg indledes således: ”Du kender hende godt. Kvinden med janusansigtet, der findes i de fleste kvindelige bekendtskabskredse, og som du ved, vil falde dig i ryggen, når du kigger væk. Skil dig af med hende. Nu.” Indlægget fortsætter i samme spor:
”På det yderste af kvindekampen sidder en kvinde, du kalder din ven, og brygger gift. En koncentreret drik, der indeholder lige dele mindreværd, jalousi og vilkårligt rettet hævntørst”.
Effektiv afklapsning
Så fik hun den, veninden eller er det veninder, eller veninders veninder? Effektivt er det i hvert fald, serveret, som det er, lige i snotten af en af Danmarks mest ansete aviser.
Et fjerde aktuelt indlæg på Debatsiden på b.dk har overskriften: »Hvorfor bliver jeg inviteret til netværk udelukkende for kvinder, når en del af mine dygtige kolleger er mænd, som jeg også kan lære meget af?«
Det fremgår ikke, om hun klandrer kvinder eller mænd for dette, men hun skriver, at debatkulturen fremhæver det ene køn som ”biologisk rovdyr” og det andet som ”kulturelt offer”. Så vidt jeg forstår, bærer kvinder skylden derfor.
Tradition på Berlingske
Det er intet nyt i, at Berlingske svinger krabasken flittigt, når det gælder kvinder. Fra Østerbros speltmødre til kvinder, der på natlige erobringstugter stjæler mænds sæd. Fra kvinder, der beslutter sig for abort på egen hånd til flittige angreb på mødre.
På debatsiderne er mænd bare langt bedre mennesker end kvinder
Angreb på mandskønnet på opinionssider? Sjældent. På debatsiderne er mænd bare langt bedre mennesker end kvinder.
Berlingske er som nævnt ikke ene om igen og igen at ville høste gevinsten ved kvindebashing – det stensikre kort på linje med indvandrerbashing.
Business går modsat
Men når nogen i min omgangskreds eller på nettet har sukket opgivende over Berlingskes linje, har jeg altid bedt dem tage et nærmere kig i Berlingske Business. Der er en verden til forskel i holdningen til kvinder mellem første sektion og erhvervssektionen.
Business har siden 2017 samarbejdet med et kvindenetværk, og allerede 2015 etablerede Berlingske en Facebook-gruppe for erhvervskvinder. Resultatet af de to satsninger er blandt andet gode konferencer, og en række så interessante artikler, at de når tæt op på det niveau, som man finder i højt respekterede udenlandske medier, når det gælder betydningen af diversitet, og de bevidste og ubevidste fordomme, der spænder ben for at øge den.
Berlingskes samarbejde med netværkene, ophører imidlertid nu på grund af “en større strategiændring, som vor ledelse har vedtaget”.
Har tjent godt på kvinderne
Så vidt jeg har hørt, har Berlingske ellers tjent på samarbejdet med kvindenetværkene, og gevinster gælder økonomi, indhold, deling af indhold samt image i erhvervskredse.
Garvede erhvervskvinder ser ikke deres verden reflekteret på opinionssiderne
Man kan frygte, at det er slut med en vis balance i avisen. Berlingske siger godt nok, at man fortsat vil dække diversitet i erhvervsstoffet, man skal dog ikke have særlig lang hukommelse for at se risikoen for, at Business vender tilbage til ”gamle dage”, hvor kvinderne blev pålagt al skyld for manglende repræsentation, og hvor de sjældent var til stede i spalterne.
Bagslag i erhvervskredse
Hvis det bliver kvinderne i første sektions Debat, der kommer til at dominere i avisen, vil det give bagslag hos erhvervskvinderne.
For garvede erhvervskvinder ser ikke deres verden reflekteret på opinionssiderne, da de kvindelige debat-bidragere i den del af avisen typisk er yngre og savner solid viden fra erhvervslivet, bortset måske fra den afdeling, der betegnes som det lyserøde reservat, kommunikation.
For andre af gengangerne blandt debatkvinderne gælder det politisk kommunikation.
Politiker bag påstand om “mødrebande”
Men tilbage til det indledende eksempel, der på nettet bar overskriften: ”Der findes en hemmelig og farlig bande i Danmark: Mødrebanden. Og den er langt farligere end de kriminelle”.
Det indlæg kom fra en Venstre-politiker, Anahita Malakians, hvis tidligere mærkesag var at få bekæmpet banderne.
”Banderne ud af byen og bag lås og slå!”, skriver hun på sit website. Hendes nye mærkesag, fædrenes sag og bekæmpelsen af mødrebanden, er endnu ikke anført.
Malakians præsenterer sig i Berlingske som opstillet af partiet Venstre til Folketinget, på trods af at hun ikke længere er det, men titlen folketingskandidat fremgår også af hendes profil på LinkedIn.
Pauver håndtering af korrektiv
Der kom senere et korrigerende indlæg med overskriften ”Der findes ingen farlig mødre-bande, Anahita”, men Berlingskes håndtering af de to indlæg afspejler noget, der i værste fald må være en ”Follow the Money”-strategi hos et trængt blad, og i bedste fald blot repræsenterer ubetænksomhed.
Hvis altså ikke, der på debatredaktionen og i redaktionssekretariatet er en overvægt af folk med ondt i r…. over kvinder.
Væsentlighedskriterier og kvalitet kan ikke have spillet ind for den fine promovering af politikerens indlæg.
Anahita Malakians indledte sit indlæg om den hemmelige mødrebande med at fortælle om sin frygt for banderne, da hun havde bekæmpelsen af dem som sin mærkesag:
”Det, jeg ikke vidste dengang, var, at der findes en meget farligere og intrigant bande i Danmark end de kriminelle. Det er en bande bestående af forsmåede mødre, hardcore venstrefløjsfeminister og mandehadende voldsofreforkæmpere.”
Alle mænd i fare
Også hun frygter, at det lykkes at få alle mænd stemplet på som potentielle voldsmænd. Hun mener, at “mødrebanden” får alt for megen taletid, men hun fortæller ikke hvor.
Selv om både BT, Ekstrabladet, Public Service-medier m.fl. har haft graverjournalister til at finde en mødrebande, er det ikke lykkedes
Måske har jeg overset noget, men både DR og TV2, radio24syv plus de fleste dagblade synes at have doseret udsagn fra “mødrebanden” sparsomt, mens man gerne rakte mikrofonen til fædrebanden – for nu at blive i sprogbrugen.
Selv om både BT, Ekstrabladet, Public Service-medier med flere har haft graverjournalister til at finde en mødrebande, er det ikke lykkedes. Heller ikke for Politiet, der også har forsøgt med alle midler, men forgæves.
Venstrepolitikeren Anahita Malakians skriver, at hendes nye mærkesag har affødt hårde kommentarer fra mødre og andre. Hun betegner dem som ”dygtige soldater”, der kommer med ”stråmændsargumenter, fake news og propaganda.”
Det omfatter altså mødre, som ifølge forskning på SDU er langt hårdere ramt af PTSD som følge af højkonfliktsskilsmisser end rigtige soldater, vendt hjem fra Afghanistan. De ramte tages i øvrigt ud af aktiv tjeneste, da det forhindrer dem i at være ”dygtige”.
”Jeg piver dog ikke over den hårde tone”, skriver Malakians efter at have fortalt, hvor hårdt det er. Hun nævner fornuftigt nok ikke sin egen tone i disse Facebook-debatter. Politikeren synes f.eks. at kunne lide ordet “bræk”.
Flot promo
Malakians søndagsindlæg i Berlingske placeres flot på b.dk. Senere forfremmes det til en plads helt i toppen, og indlægget giver stadig klikbonus i en grad, der kan undre, for er det ikke ret sjældent, at noget overlever så længe på den liste?
Korrektivet kom fra forfatteren Susanne Staun, der i godt tre år har haft fokus på mødres vilkår i højkonfliktsskilsmisser og pressens velvilje over for deres ex’er.
Staun skrev blandt andet:
”Jeg er bekendt med det mytologiske behov for at dyrke forestillingen om et hemmeligt klubhus, hvor onde kvinder holder til. Men desværre. Politiet har f.eks. siden 2012 arbejdet ihærdigt og med alle midler for at afsløre en mødrebande, som ifølge legenden skulle stå bag børnebortførelser, men uanset hvor ihærdigt man arbejder, kan man ikke afsløre noget, der ikke findes. Selv har jeg kun kendskab til informationssider og forkølede samtalegrupper. Og jeg burde vide besked.”
Dagen efter var korrektivet fjernet fra b.dk’s hovedside, mens Venstrepolitikerens angreb fik hele fem dage
Hos Berlingske var der tilsyneladende forudproducerede debatsektioner, for først om onsdagen kom korrektionen af søndagens angreb på.
Dårlig placering
På nettet var indlægget dog placeret så langt ned, at ingen ville se det uden at scrolle. Dagen efter var korrektivet fjernet fra b.dk’s hovedside, mens Venstrepolitikerens angreb fik hele fem dage.
Stauns korrektiv står dog fortsat på Debat-delen af b.dk, men har aldrig nået ”Mest læste”. Så politikerens påstand om mødrebanden som dygtige soldater! Fædrenes tilhængere er noget dygtigere, men noget af klikhøsten skyldes sikkert også kvinder, der vil se, hvad deres køn beskyldes for denne gang.
Prioriteringen af angreb på mødre og korrektiv er pauver, men i stil med den traditionelle i medier, hvor rettelser af, hvad der er blæst stort op, sættes ind på ”side 7”.
Mediernes møgkællinger
Susanne Stauns seneste bog om mødre i højkonfliktsskilsmisser omhandler nogle af de alvorlige sager, hvor børnenes tarv tilsidesættes for at fædres ”ligeret” til børn kan opretholdes, uanset om der har været fysisk eller psykisk vold involveret, og uden hensyn til hvad barnet selv ønsker.
Jeg købte bogen ”Mediernes Møgkællinger”, men havde misforstået titlen. Jeg troede, at møgkællingerne var journalisterne, men af bogen fremgik, at ordet gælder det image, mødre påduttes af medier.
Tiet ihjel af kritiserede medier
Bogen er en af de sjældne mediekritiske bøger, med skræmmende og veldokumenterede eksempler på, hvorledes ”den gode historie” om ”de onde mødre” ikke blot vinder over ønsket om at formidle reel viden, men også over hensynet til barnets tarv.
Vi journalister er da også kendt for at være skallesmækkende mimoser, og medierne kører uberørte videre i samme spor
Den bog har Berlingske ikke omtalt med et ord. Det samme gælder de mediekritiske programmer på de elektroniske medier, hvis tendentiøse dækning dokumenteres i Stauns bog. Underligt nok har selv fagbladet Journalisten fortiet bogens eksistens.
Vi journalister er da også kendt for at være skallesmækkende mimoser, og medierne kører uberørte videre i samme spor. Historien om onde mødre er bare for god, men hvorfor?
Nul kvindeoprør mod stempling
Mere uforståeligt er dog, hvorfor kvinder ikke gør oprør mod stemplingen.
Tror kvinderne, at de aldrig rammes af den folkestemning, der er opbygget, og som også påvirkede lovgivningen i en grad, så antallet af højkonfliktsskilsmisser er øget betydeligt. Som bekendt er ikke alle ufarlige.
Tror kvinder vitterligt, at det kun er “onde mødre”, der rammes? At de selv er fredede, hvis de skulle blive skilt fra en af de mænd, der vil have hævn. Der er heldigvis relativt få af dem, men det hjælper ikke kvinder, at medier ukritisk markedsfører underlødige undersøgelser, der påstås at vise, at mødre begår flere overgreb på børn end fædre, at kvinder er mere voldelige i parforholdet end mænd – det er de ikke.
Befolkningen står på fars side, hver gang far har været i medierne med, hvad der er et gratis angreb på mor. Gratis, fordi mødre typisk kun tør udtale sig, hvis der er fældet dom for f.eks. overgreb, for ellers stævnes de
Når Politiken kan fortælle, at en majoritet af danskere under 50 år mener, at det største ligestillingsproblem er fraskilte mænds rettigheder, fortæller det noget om folkestemningen. Det er altså ikke manglen på ligeløn, ikke indvandrerkvinders situation og slet ikke uligheden i, hvem der står for størstedelen af det huslige arbejde.
Ekstreme tilkendegivelser ses også f.eks., da en far havde dræbt sin ex. Hun var garanteret selv skyld i det, for hun var helt sikkert en af de onde mødre, forlød det i en tråd.
Tænk også over, hvad der skete, at da en mand, idømt seks års fængsel for at forsøge at dræbe sin ex med en kniv, efterfølgende skrev et tårevædet Facebookindlæg om, at han ikke må se sin fem-årige søn på grund af sin onde ex. Han fik mængder af sympatiske kommentarer og delt sit indlæg over 3.500 gange.
Der skrives hårrejsende ting om mødre på nettet, men altså ikke kun.
På fars side
Befolkningen står på fars side, hver gang far har været i medierne med, hvad der er et gratis angreb på mor. Gratis, fordi mødre typisk kun tør udtale sig, hvis der er fældet dom for f.eks. overgreb, for ellers stævnes de. Gratis, fordi mødre afstår, hver gang det står klart, at journalisten kører med forud fastlagt vinkel.
Det sidste opkald i researchen af ”historien om den gode far og den onde mor” er figenbladet. Nul risiko for en sag i Pressenævnet.
Der er rådne mødre, og der er rådne fædre, men dækningen er disproportional, og det medvirker til at gøre livet sværere for børnene. Det bliver så interessant at se, om de børn, der alligevel klarede sig, en dag skriver læserbreve til medier om hetzen mod mødre. Og hvordan medierne vil prioritere sådanne læserindlæg.
Artikel rettet 2.4.18 kl. 11.53. Årstal for Berlingske Business’ samarbejde med kvindenetværk korrigeret.
PS: Kære Berlingske. Følgende på b.dk gør mig bekymret. Falske tænder? Jovist en del har proteser, men falske læber?
PPS: Skribenter skriver con amore på POV, fordi noget ligger os på sinde. Der er ingen løn. Men vil du give en skærv for mit arbejde med dette indlæg, så tryk på hjertet til højre for mit navn. Det leder til MobilePay info.
Disclaimer:
Vedr. Berlingske: Jeg blev uddannet på Berlingske og har været ansat der. Senere i livet skrev jeg i nogle år fast mandags-bagsiden på Berlingske Business, og i ti år boede min blog Bizzen på business.dk, men det ophørte i 2016 i kølvandet på forrige sparerunde. Berlingske er avisen, som jeg allerlængst har abonneret på, men jeg stod af, ikke mindst grundet brølet fra de mange opinionssider. Kunne jeg tegne abonnement alene på Business, gjorde jeg det på grund af redaktionens virkelig dygtige journalister.
Topfoto: Getty Images (licenseret).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
