UKRAINES SIKKERHED // ANALYSE – Europa vil bidrage til Ukraines sikkerhed efter fredsaftale. Men hvad siger Rusland? Hvem bidrager med soldater – og med hvor mange? Hvor skal de stå i Ukraine? Kommer de i kamp med russere? Og hvordan betaler kriseramte europæiske lande med Frankrig i spidsen den gigantiske regning?
PARIS – Lad os tage det brutale først: Ukraine har tabt krigen mod Rusland. Inden for en overskuelig fremtid kommer Ukraine til definitivt at afstå Krim til Rusland. Det samme gælder hovedparten af de territorier i de østlige industriområder, som i dag er under russisk kontrol.
De kommende forhandlinger mellem de krigsførende parter med amerikansk deltagelse kommer til at handle om omfanget af Ukraines territoriale tab. Europa er ude af den del af processen, hvilket europæerne har forsøgt at undgå i snart et år.
Vil Rusland acceptere deres tilstedeværelse, og hvis ja: Hvad skal russerne have til gengæld?
Men Europa får en central rolle i de næste årtiers kamp for at sikre Ukraines overlevelse, mens USA vil indtage en tilbagetrukken position.
Det er bagtæppet for de intense forhandlinger om sikkerhedsgarantier for Ukraine, som finder sted i disse dage mellem Ukraine, USA og repræsentanter for 30 forskellige nationer, som hver har udtrykt ønske om at bistå i internationale bestræbelser på at hindre en ny russisk invasion af landet.
Tirsdag havde diplomaterne ordet på et møde i Washington, mens hærchefer og andre højtstående militærfolk fra Natos medlemslande dagen efter drøftede de praktiske foranstaltninger. For der er mange ubekendte faktorer, som en tidligere diplomat i EU’s udenrigstjeneste udtrykker det.
”Præsident Zelenskyj udtalte på et tidspunkt, at der bliver behov for 200.000 udenlandske soldater. Det er fuldstændig urealistisk. Frankrig og Storbritannien kan maksimalt stille med 5.000 hver. Vel at mærke i en begrænset periode. Vi skal definere deres opgave: skal de stå tæt på grænsen eller nærmest have symbolsk karakter?” siger diplomaten.
Og så kommer et par vigtige spørgsmål. Vil Rusland acceptere deres tilstedeværelse, og hvis ja: Hvad skal russerne have til gengæld? Og hvor begejstret bliver opinionen i økonomisk trængte lande som Frankrig og Storbritannien, når de får regningen for dette engagement præsenteret?
Begrænset udstationering
Frankrigs præsident Emmanuel Macron definerede allerede 11. maj rammerne for den franske deltagelse i en såkaldt reassurance force med Storbritannien som den anden hovedpille. De to lande har i forvejen et intenst militært samarbejde.
”Troværdigheden drejer sig ikke om kvantitet, men om det strategiske engagement,” udtalte præsident Macron 11. maj til avisen Le Parisien. Præsidenten understregede, at der bliver tale om en begrænset udstationering på ”omkring nogle tusinde”, når en våbenhvile eller fredsslutning er undertegnet.
Der bliver ikke, som mange kommentatorer har skrevet i de seneste dage, tale om en ”fredsstyrke”
Tilstedeværelsen af europæisk militær er ifølge præsidenten forudsætningen for, at en europæisk/amerikansk sikkerhedsgaranti til Ukraine er troværdig.
Disse soldater skal stå i ”anden række” eller i det ukrainske bagland, langt væk fra fronten, og ikke – som præsident Zelenskyj tidligere har talt om – ved selve grænsen.
Afskrække Rusland
Der bliver ikke, som mange kommentatorer har skrevet i de seneste dage, tale om en ”fredsstyrke”. Præsident Macron understregede, at de ikke skal have en fredsbevarende rolle som for eksempel FN’s udstationerede soldater i krigsområder. Deres opgave skal være at støtte Ukraine, understregede præsidenten.
Der kan for eksempel blive tale om en massiv udsendelse af instruktører, som skal hjælpe Ukraine med at opstille og betjene de nye våbensystemer, ikke mindst nye generationer af droner og jord-til-luft raketter, som bliver en del af den europæiske hjælp til Ukraine.
De europæiske soldaters tilstedeværelse skal afskrække Rusland fra en ny aggression. Filosofien er den samme som præsident Barack Obamas European Reassurance Initiative fra 2014, der bestod af øget amerikansk tilstedeværelse i Østeuropa, først og fremmest i Polen, samt opstilling af nyt militært udstyr.
Hvad hvis Rusland angriber?
Det var et klart signal til Rusland, men i dag er situationen anderledes dramatisk end i 2014. Når de militære ledere fra Nato-landene i disse dage og uger drøfter rammerne for en sikkerhedsgaranti med udstationering af europæiske soldater, dukker det samme spørgsmål op igen og igen:
Hvordan skal de begrænsede europæiske styrker reagere i tilfælde af fjendtlige russiske handlinger og forsøg på destabilisering?
Med andre ord kan en udstationering af soldater i Ukraine indebære en reel fare for soldaternes liv
Hermed er man inde i sagens meget ubehagelige kerne, udtalte Elie Tenenbaum fra tænketanken Institut Français des Relations Internationale 2. juni til Radio France Internationale.
”Vi bliver nødt til se, hvilke svar vi kan forestille os. Jeg tænker mig, at man allerede forholder sig til det spørgsmål med vores allierede og ukrainerne.”
Et andet spørgsmål: Hvordan vil USA forholde sig i en sådan situation?
Menneskeliv og milliarder af euro
Med andre ord kan en udstationering af soldater i Ukraine indebære en reel fare for soldaternes liv, hvilket er en af flere forklaringer på, at en række lande allerede har afvist at deltage.
Det gælder Tyskland, som af historiske grunde ikke vil sende soldater til regioner, hvor tyske soldater myrdede titusindvis af civile under 2. verdenskrig. Lige så vigtigt er det, at den tyske opinion – der i forvejen er skeptisk over for støtten til Ukraine – er lodret imod.
Det samme er tilfældet i Italien. Polen har også sagt nej, og Spanien er forbeholden. Den danske regering ser tiden an. ”Det er stadig tidligt i processen, men vi er i princippet villige til at deltage,” udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tidligere på ugen.
Med andre ord bliver hovedstyrken sammensat af soldater fra meget få lande, hvilket der også er en forklaring på.
”Det er ikke uden omkostninger at udstationere soldater i udlandet,” vurderede den franske sikkerhedsekspert og tidligere officer Guillaume Ancel på tv-stationen Public Senat 7. marts.
”Det er hårdt arbejde, og det er kostbart, for man skal udskifte soldaterne hvert halve år. Det vil sige, at når man udstationerer 20.000 for et år, drejer det sig i realiteten om 40.000, og det vil koste flere milliarder euro om året.”
USA’s usikre rolle
Det er milliarder, som hverken Frankrig eller Storbritannien har, og dertil kommer løfterne om massive europæiske våbenindkøb til Ukraine.
Alene Frankrig lover blandt andet luftforsvarssystemer og nye former for artilleri. Noget er fransk produceret, men meget skal købes i USA, og præsident Donald Trump har som led i – den endnu ikke underskrevne handelsaftale med EU – betinget sig store europæiske våbenindkøb i USA, der blandt andet skal sendes videre til Ukraine som gratis bistand.
Stort set alle andre EU-lande skal købe våbnene i USA.
USA vil indtage en ikke nærmere specificeret rolle, sandsynligvis med leverancer af fundamentalt militært udstyr
Og hermed er vi fremme ved USA. Donald Trump gjorde det allerede inden mødet i Washington tidligere på ugen klart for en række europæiske ledere, at USA ikke sender soldater til Ukraine. Ukraine kan også glemme alt om medlemskab af Nato.
USA vil indtage en ikke nærmere specificeret rolle, sandsynligvis med leverancer af fundamentalt militært udstyr som Patriot-missiler, efterretningsvirksomhed. Dertil kommer – muligvis – flystøtte for at afskrække Rusland fra krænkelser af ukrainsk luftrum.
Men alt det er løst, og det samme er karakteren af en politisk-militær sikkerhedsgaranti, når landet ikke kan blive medlem af Nato.
Sikkerhed uden om Nato
Italiens regeringschef Giorgia Meloni foreslog i marts en sikkerhedsgaranti efter samme model som artikel 5 i Nato-pagten med dens formulering om gensidig støtte i form af angreb på et af alliancens medlemmer.
Principielt er det ikke vanskeligt, siger Olivier Corten, professor i international ret ved Université libre de Bruxelles, til avisen Le Monde torsdag.
”Som minimum kan Ukraines allierede vedtage en fælles erklæring eller – mere formelt, tiltræde en traktat med Ukraine, som indebærer en paragraf om kollektivt forsvar.”
Men som andre eksperter og præsident Macron understreger den tidligere vicegeneralsekretær i Nato, Camille Grand, over for Le Monde, at en sådan sikkerhedsgaranti ikke er nok.
”Hvis den skal være stabil, forudsætter den en troværdig militær tilstedeværelse – ifølge mig 15.000-20.000 soldater – fra en sikkerhedsstyrke,” tilføjer han.
Hvad siger Rusland?
Dertil kommer de tilbagevendende spørgsmål: Hvordan vil USA reagere, hvis Rusland intervenerer? Og vil Rusland i de kommende forhandlinger acceptere den model i forhold til, at Rusland indtil nu klart har afvist tilstedeværelsen af udenlandske soldater i Ukraine?
Bortset fra de mange amerikanske, franske og britiske instruktører, som bistår Ukraines væbnede styrker.
Natos tidligere vicegeneralsekretær, Jamie Shea, tror ikke på russisk velvillighed.
”Det forekommer usandsynligt, at Putin accepterer sikkerhedsaftaler, som ligner artikel 5, for det vil være det samme som medlemskab af Nato eller uundgåeligt lede til det,” siger han til Le Monde.
Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov definerede tidligere på ugen Ruslands betingelser.
”Moskva vil ikke acceptere kollektive sikkerhedsgarantier, der bliver forhandlet uden Rusland.”
De vil i givet fald blive drøftet mellem præsidenterne Trump og Putin, fastslår den tidligere diplomat i EU’s udenrigstjeneste.
Europæerne skal levere soldater til en sikkerhedsstyrke, de skal betale omkostningerne, og de kommer helt sikkert til at betale for de mange amerikanske våben, som skal bidrage til at opbygge en stærk og troværdig ukrainsk hær.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og