
EU // KOMMENTAR – For at skabe et effektivt modspil mod Trump må EU-landene stå sammen, hvilket er tvivlsomt, da de har forskellige interesser, og nogle lande kunne blive fristet til at gå enegang og indgå aftaler med Trump.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det kom som et chok for europæerne, da aftalen mellem EU og USA blev offentliggjort, efter at Trump og Ursula von der Leyen trykkede hænder på Trumps golfejendom i Skotland – meget symbolsk, at EU’s leder bliver ydmyget i audiens hos feudalherren.
EU gav Trump alt, hvad han krævede: EU’s varer pålægges en told på 15 procent, mens stål-, aluminiums- og kobberprodukter pålægges en told på 50 procent – amerikanske varer pålægges ingen told i EU; som en yderligere tribut forpligter EU sig til at investere $600 mia. i USA og købe for $750 mia. olie og gas i USA; desuden lover EU at købe amerikanske våben.
Europæiske ledere har begrædt eller raset over aftalen, men modstræbende accepteret den med den begrundelse, at man var bange for, at Trump ellers ville fjerne støtten til Ukraine
Endelig forpligter EU sig til – og det har været overset i diskussionen – ikke at pålægge amerikanske tech-virksomheder skatter, hvilket har været en hovedhjørnesten i EU’s bestræbelser på at inddæmme selskaberne og forøge unionens skatteindtægter.
Aftalen kom som et chok, fordi EU-Kommissionen efter eget udsagn havde udarbejdet en plan for, hvordan man ville svare igen på amerikanske handelshindringer, men da det kom til stykket, kapitulerede man.
Grunden hertil har længe været forudsagt af Wolfgang Münchau, der har fremhævet, at Europa med sit store handelsoverskud over for USA vil blive hårdere ramt af en handelskrig: USA kan undvære europæiske varer, mens Europa ikke kan undvære amerikanske tech-produkter – Kina har et trumfkort over for amerikanerne i form af sjældne metaller, som amerikanerne ikke kan undvære.

Europæiske ledere har begrædt eller raset over aftalen, men modstræbende accepteret den med den begrundelse, at man var bange for, at Trump ellers ville fjerne støtten til Ukraine, og at han ville trække sig fra Nato, dvs. sikkerhedspolitiske begrundelser. Det ser dog nu ud til, at han er ved at sælge Ukraine til Putin.
Trumps sadistiske spil
Et andet overset element er, at Trump med den langt mere fordelagtige aftale for Storbritannien, der lægger langt mindre told på britiske biler i USA og mindre told generelt, har drevet en kile ind mellem Storbritannien og EU. Briterne kan nu se, hvilke konsekvenser det kan have at sætte sig op mod feudalherren.
For ham har enhver aftale en vinder og en taber, da det er et nulsumsspil, og her er han entydigt vinderen
De nye toldsatser vil ramme den tyske økonomi hårdt, da den i forvejen er hårdt ramt af høje energipriser, men andre konsekvenser er måske mere alvorlige. Trump hader EU og betragter det som en fjende, hvorfor han har oplevet en sadistisk nydelse ved at se EU kapitulere.
For ham har enhver aftale en vinder og en taber, da det er et nulsumsspil, og her er han entydigt vinderen.
Samtidig bliver han bekræftet i, at europæerne er svage, uden rygrad og overgiver sig, når de bliver udsat for lidt pres, fordi de er bange for konsekvenserne af en kamp. Og det foragter han.
Han har nu lært, at han for fremtiden kan afpresse europæerne, når det passer ham. Og det vil der være mange anledninger til, for der vil i de kommende år være mange uenigheder mellem EU og USA.
Alle eksperter har udtalt, at det er totalt urealistisk, at EU kan investere så meget og købe så meget olie og gas i USA, fordi det er medlemslandene og deres virksomheder og ikke EU-Kommissionen, der er aktører. Og man behøver bare at forestille sig, hvad Trump kan bruge manglende opfyldelse af aftalen til i 2028.
EU taber ansigt
Også i resten af verden har EU tabt ansigt, da man kapitulerede uden kamp. Dette i modsætning til Modi i Indien, Lula i Brasilien og Carney i Canada, der har taget kampen op mod Trump, da han har pålagt landene høje toldsatser. Det skaber respekt i verden. Andre magtfulde lande i verden vil i fremtiden have svært ved at tage EU alvorligt.
Kapitulationen er som nævnt et resultat af, at man har gjort sig afhængig af USA, såvel økonomisk som sikkerhedspolitisk, og aftalen må nu gøre det klart for alle europæere, at USA ikke er en allieret og beskytter, men en fjendtlig magt, der ønsker at underkaste europæerne og udbytte os.
På den anden side har EU vist, at det især er i kriser, at unionen har kunnet enes om at skabe fælles løsninger
Europa må derfor så hurtigt som muligt gøre sig fri af afhængigheden ved at opbygge egen rustningsindustri og købe våben i Europa og ikke i USA.
Danmark har desværre bundet sig til indkøb af Lockheed Martins F-35 fighter, mens Spanien og Portugal overvejer at indkøbe europæiske kampfly i stedet for. Endvidere må europæerne gå over til at bruge andre medieplatforme end de amerikanske, og endelig må man ændre den økonomiske model, så den ikke mere bliver så afhængig af eksport.
Disse ændringer kræver imidlertid, at EU-landene kan stå sammen, hvilket er tvivlsomt, da de har forskellige interesser, og nogle lande kunne blive fristet til at gå enegang og indgå aftaler med Trump.
På den anden side har EU vist, at det især er i kriser, at unionen har kunnet enes om at skabe fælles løsninger, da man er pinligt bevidste om, at det kun er ved at stå sammen, man har magt på den internationale scene – selv om aftalen med Trump modbeviser det!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og