STÅR EUROPA ALENE? #14 // TEMA – Latinamerika og Caribien søger nye alliancer, og på det kommende CELAC-EU-topmøde i Colombia vil Europa have gode muligheder for at gøre sig gældende. Netop nu svigter den amerikanske præsident Trumps interesse for regionen.
BOGOTÁ – Både bliver bombet og sænket i Caribien og ud for Colombias Stillehavskyst. Imens er Latinamerika og hele den caribiske region blevet centrum for voksende internationale spændinger. Den amerikanske præsident Donald Trump har i løbet af september 2025 beordret en militær offensiv mod såkaldte ”narkoterrorister” i regionen, og de amerikanske luft- og flådeoperationer har allerede har kostet adskillige menneskeliv. Trump og hans tidligere forsvarsminister, nu krigsminister, Peter Hegseth, har begge udtalt, at operationer på landjorden heller ikke kan udelukkes som led i indsatsen mod de kriminelle narkogrupper. Narkogrupper som Trump kategoriserer som terrorister.
Colombias præsident Gustavo Petro har advaret om, at de seneste angreb også har ramt colombianske skibe og borgere. Petro kalder Trumps militære fremstød ”lette, men ulovlige og ineffektive” og antyder, at Caribien nu er blevet ”en ny front i krigen”.
Samtidig har Washington for første gang i næsten 30 år ”decertificeret” Colombia, altså officielt vurderet, at landet ikke samarbejder tilstrækkeligt i kampen mod narkohandel. Beslutningen er et markant politisk signal, der kan få økonomiske konsekvenser. Det giver USA mulighed for at suspendere bistand, handel og militært samarbejde.
For EU er det en mulighed for at styrke forbindelserne til en region, som i stigende grad søger strategiske alternativer til USA og Kina
Krisen har fået en ny dimension, efter at USA har placeret præsident Petro, flere af hans familiemedlemmer og indenrigsminister Armando Benedetti på den såkaldte ”Clinton-liste”. Listen er et amerikansk sanktionsregister, som blev oprettet under præsident Bill Clinton i 1990’erne for at markere personer, som Washington mistænker for korruption eller forbindelser til narkohandel. At stå på listen betyder i praksis, at alle ens aktiver fryses, og at amerikanske virksomheder og banker forbydes at handle med de pågældende.
Præsident Petro har afvist afgørelsen som politisk motiveret og sagt, at den er et udtryk for, at Washington stadig betragter Latinamerika gennem ”krigens og straffens logik” frem for samarbejde og udvikling.
Efterfølgende har Trump beordret al bistand til Colombia inden for narkobekæmpelse stoppet med øjeblikkelig virkning. Det omfatter militær, teknologisk og logistisk støtte samt bistand til landets retssystem.
Europa får en ny chance i Latinamerika
Det er i denne spændte kontekst, at Latinamerikas og Caribiens statsledere mødes med EU den 9.-10. november i Santa Marta i Colombia til det fjerde topmøde mellem Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske stater (CELAC) og en række EU-ledere. Seneste topmøde blev afholdt i Bruxelles i 2023. Det samler repræsentanter fra 60 lande, heraf 27 fra EU-landene og 33 fra Latinamerika og Caribien, under temaet ”Shared values, shared future”.
Mercosur-aftalen, mellem Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay og EU-landene, vil skabe verdens største frihandelszone med over 700 millioner mennesker.
For EU er det en mulighed for at styrke forbindelserne til en region, som i stigende grad søger strategiske alternativer til USA og Kina. EU-kommissionsforkvinden, Ursula von der Leyen, mødtes i sidste måned med præsident Petro i Bruxelles, på Global Gateway Forum, hvor de bekræftede partnerskabet under Global Gateway-initiativet: Investeringer i grøn energi, digital infrastruktur og sikkerhed, bæredygtig transport og social udvikling. Der tales om udvidet samarbejde indenfor datastyring og opbygning af fælles højteknologisk infrastruktur (supercomputing) til forskning og innovation. Desuden diskuterer landene, hvordan de kan dele data til for eksempel klimaforskning, medicinsk udvikling, energioptimering og satellitovervågning.
EU’s Global Gateway-strategi forventes at spille en central rolle i finansieringen af grøn infrastruktur og energiomlægning i Latinamerika, mens behovet for kritiske mineraler samtidig er et strategisk tema for Europa i den grønne omstilling.
I september mødtes udenrigsministrene fra CELAC og EU-landene i New York og bekræftede en lang række prioriteter. Ud over den tredobbelte omstilling (grøn, digital og social) fremhævede de behovet for at forsvare demokratiet og menneskerettighederne, bekæmpe ulighed, støtte reformer af det multilaterale system, herunder FN, international sikkerhed og retsorden samt fremme forskning, uddannelse og indsatsen mod transnational organiseret kriminalitet.
EU har i forvejen fem gældende handelsaftaler med Latinamerika og Caribien, og flere iagttagere, herunder seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, Svend Roed Nielsen, ser det som afgørende, at en kommende Mercosur-aftale, der har været under forhandling i 25 år, snart ratificeres af landene på begge sider af Atlanten. Mercosur-aftalen, mellem Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay og EU-landene, vil skabe verdens største frihandelszone med over 700 millioner mennesker.
EU håber at genoplive sit engagement i Latinamerika, ikke blot som donor, men som strategisk partner. For CELAC-landene med Colombia i spidsen som nuværende formandsland handler det om at skabe manøvrerum og økonomisk stabilitet i en tid, hvor spændingerne med USA er ved at omdefinere regionens geopolitiske kort.
Danmark som EU-formandskab
Topmødet finder sted i den danske EU-formandskabsperiode. Danmark har i sit formandskabsprogram fastslået, at det vil ”sikre et velforberedt og succesfuldt EU-CELAC-topmøde i 2025” og arbejde for at styrke relationerne mellem EU, Latinamerika og Caribien.
Det peger på en gradvis forskydning i dansk udenrigspolitisk opmærksomhed, fra et traditionelt fokus på Europa, Afrika og Asien til i stigende grad også at omfatte Amerikas sydlige halvkugle.
Under et europæisk tænketanksmøde i september i København organiseret af EU-LAC-Fonden, understregede Udenrigsministeriets Direktør for Udenrigspolitik, Lotte Machon, at ”EU og Latinamerika er, og vil altid være, nære og lige partnere, forenet ikke kun af historie og fælles værdier, men også af fælles interesser.” Machon opfordrede samtidig til et ambitiøst EU-CELAC-topmøde, ”der kan styrke partnerskabet og skabe fælles løsninger på de globale udfordringer.”
Som formandsland har Danmark peget på tre centrale prioriteter: grøn omstilling med investeringer i vedvarende energi, digital og infrastrukturel sammenhængskraft, og mere robuste forsyningskæder, især for kritiske mineraler og sjældne jordarter.
Det peger på en gradvis forskydning i dansk udenrigspolitisk opmærksomhed, fra et traditionelt fokus på Europa, Afrika og Asien til i stigende grad også at omfatte Amerikas sydlige halvkugle.
Danmarks ambassadør i Colombia, Jens Godtfredsen siger det således: ”Det er åbenbart at topmødet finder sted på et tidspunkt med stigende spændinger i regionen. Desto mere grund til at have den politiske dialog for at styrke den multilaterale dimension. Og samtidig forsøge at blive så konkrete som muligt på de områder, hvor der er plads til meget mere samarbejde mellem Latinamerika og EU. Ikke mindst i lyset af, at EU er største investor i regionen.”
En fælles dagsorden for grøn omstilling og retfærdighed
Der har allerede været afholdt flere tematiske forberedelsesmøder, blandt andet om forskning og innovation, hvor man har søgt at omsætte det politiske momentum til konkrete initiativer. Målet er at levere reelle projekter og en ambitiøs køreplan, ikke blot nye erklæringer.
Også civilsamfundsnetværk (blandt andet fagforeninger, oprindelige folk, miljøorganisationer, ungdomsgrupper og kvindegrupper) har mødtes for at understrege, at partnerskabet ikke kun må handle om investeringer, men også om menneskerettigheder og social retfærdighed i en region der har verdens højeste ulighed.
Derudover ønsker Colombia som værtsland at sætte fokus på beskyttelse af Amazonas, og sit koncept “fred med naturen”, en kombination af klimahandling og fredsopbygning i postkonfliktområder.
Topmødet samler dog langt mere end regeringer. Der afholdes parallelt et CELAC-EU Business Forum og flere arrangementer med civilsamfundet. I dagene op til topmødet afholdes i Bogotá et CELAC-EU Local and Regional Governments Forum, hvor lokale myndigheder drøfter grøn byudvikling, social inklusion og lokalt demokrati.
For mange latinamerikanske lande, som er presset af gæld, ulighed, klimaforandringer og nye sikkerhedstrusler, kan Europa i bedste fald tilbyde noget, som USA ikke længere gør
Tilsammen tegner de mange parallelle fora et billede af et topmøde, der rækker ud over diplomatiske håndtryk: en bred alliance, hvor regeringer, byer, virksomheder og civilsamfund søger fælles løsninger i en verden præget af stigende ulighed, klimausikkerhed og geostrategisk konkurrence.
Topmødet finder sted umiddelbart før FN’s klimatopmøde COP30 i Belém do Pará i Brasilien, og mange ser CELAC-EU-dialogen som den nødvendige bro mellem klima, økonomi og global governance.
Latinamerika og Caribien i centrum
Krisen i Caribien viser, hvor sårbar regionen stadig er over for stormagternes geopolitiske spil. Men den peger også på et voksende ønske om selvstændighed og om partnerskaber på egne præmisser.
Når EU og CELAC mødes i Colombia, bliver det afgørende, om de kan omsætte erklæringerne om ”fælles værdier” til konkrete politiske og økonomiske resultater. For mange latinamerikanske lande, som er presset af gæld, ulighed, klimaforandringer og nye sikkerhedstrusler, kan Europa i bedste fald tilbyde noget, som USA ikke længere gør: et samarbejde baseret på gensidig respekt, bæredygtig udvikling og fælles ansvar.
EU kan igen blive en relevant aktør i regionen, ikke som modvægt, men som partner med fokus på dialog, menneskerettigheder og grøn omstilling frem for militær dominans. I Latinamerika vokser ønsket om at gendefinere relationerne, ikke kun til USA, men også til andre globale magter som Kina, Indien og Rusland. Topmødet i Santa Marta kan blive lejlighed til at markere dette skifte, hvis der følges op med handling.
For udfordringerne er store: krige, økonomiske kriser, klimaforandringer og en voksende global mistillid. Spørgsmålet er derfor, om EU og CELAC formår at bygge et partnerskab, der rækker ud over erklæringerne, et samarbejde, hvor grøn omstilling, social retfærdighed og fred hænger sammen, og hvor begge regioner kan finde en ny rolle i en verden under forandring.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og