EURO2020// POV SPORT – I dag begynder EURO2020 eller EM 2021 i fodbold alt efter smag for orden i årstallene. En fodboldfest, der for første gang i historien strækker sig over hele Europa med slutspurt, semifinaler og finale på Wembley i London. Og Danmark er med både på banen og som værtsby. Gentager det danske landshold så europamester-kunststykket for 29 år siden, og ikke 28 i UEFA-tidsregning? Næppe.
København er ikke længere kun så småt ved at pakke sig ind i et synsbedrag af markedsføring som EURO2020-værtsby og åbningskamp mod Finland i Parken i morgen aften.
Kan det danske landshold blive europamestre igen her 29 år efter? Jeg vil se det, før jeg tror på det. Jeg tror ikke på det. Men det gjorde jeg heller ikke i 1992
Vi snakker full blown indpakning og klar til kamp. Og det europæiske fodboldforbund, UEFA, har besluttet sig for at spille med marketingkræfterne for at opretholde en illusion og fastholde fireårs-rytmen i EM-slutrunder, og har derfor hele vejen klamret sig til EURO2020 som markedskraftens stærkeste udtryk.
EURO2020 i 2021
Bannere og outdoor-posters pryder hovedstaden, eller det modsatte, men heldigvis karambolerer det ikke med Le Grand Depart Copenhaque, Tour de France-starten, der er udsat til næste år. Så slipper vi for også at blive plastret ind i gult i samme ombæring.
Ironisk nok har UEFA og de 11 EM-byer udover Europa besluttet sig for at promovere det år, vi allesammen helst vil glemme.
Egentlig også gerne lidt af 2021, men på sin vis er EURO2020 symbolet på en tilbagevenden til den virkelighed, vi har higet og hevet efter igennem mundbind og Covid19-restriktioner i snart halvandet år.
For det bliver et EURO2020 med tilskuere. I Parken med op til 25.000 af slagsen, omend DBU ikke når at blive klar til den kapacitet til den første kamp med 15.000 på lægterne og givetvis omkring de 20.000 til de næste to gruppekampe mod henholdsvis Belgien og Rusland.
Endnu en ottendedelsfinale skal afvikles i Parken, men det bliver under alle omstændigheder uden dansk deltagelse, da den bringer danskerne til enten Amsterdam eller Bilbao, i tilfælde af avancement fra tredjepladsen til Bukarest eller Glasgow. Så småforvirrende er markeringen af 60-året (61-året) for det første EM også.
Vi åbner også for sluserne på tværs og langs igennem Europa for superspredningens kraft versus vaccinationsprogrammernes progression og holdbarhed
Men alene lyden af tilskuere løfter forventningens glæde til aftenens åbningskamp på det olympiske stadion i Rom mellem Italien og Tyrkiet. Det er et af de lande, som har været allerhårdest ramt af coronakrisen – dog er det samtidig en markering af, at vi er nået langt i bekæmpelsen af pandemien.
Eller er vi nu også det?
Tør vi tro på det?
For vi åbner også for sluserne på tværs og langs igennem Europa for superspredningens kraft versus vaccinationsprogrammernes progression og holdbarhed. Og udover tilskuere på stadion kommer vi også til at opleve ”gang i sagerne og sang i gaderne”, som salig Richard Møller Nielsen i sin tid udtalte, da han blev præsenteret som træner i Kolding.
Hvilket i sagens natur bringer os helt tilbage til 1992, og den velsagtens største trænerbedrift i dansk fodboldhistorie, selvom man helt og aldeles uforståeligt formastede sig til ikke at kåre Ricardo som årets træner det år.
Godt nok blev han post mortem i 2014 indlemmet i Fodboldens Hall of Fame, men det var ligesom mere en postgang eller to for sent
Tilbageblikket stiller også månedens spørgsmål. Kan det danske landshold blive europamestre igen her 29 år efter? Jeg vil se det, før jeg tror på det. Jeg tror ikke på det. Men det gjorde jeg heller ikke i 1992.
Gad vide, hvor mange i den danske befolkning, der efterhånden kan huske det. Jeg var 28, i dag double up, 56. Og det står lysende klart i erindringen.
Det vigtigste er, at det danske fodboldlandshold engang har vundet en EM-slutrunde. Og alene det faktum er 29 år senere stadig en smule surrealistisk
Men en tredjedel af befolkningen eller i den størrelsesorden kan ikke huske det, en fjerdedel måske, jeg er ikke så skarp på Danmarks Statistik, selvom jeg selvfølgelig hurtigt kunne researche mig frem til det. Det er ikke så vigtigt.
Det vigtigste er, at det danske fodboldlandshold engang har vundet en EM-slutrunde. Og alene det faktum er 29 år senere stadig en smule surrealistisk. Og som spillet, økonomien, de små ting, marginal gains, har forandret sig, dem, der har flest penge vinder. For det meste og ikke mindst i klubfodbolden.
Hundredårshændelser
I landsholdsfodbolden handler det også om adgang til og antal af spillere. Grækenland har dog også gjort det i 2004. Tjekkoslovakiet tilbage i 1976. Jo egentlig hundredeårshændelser tre gange i løbet af 45 år.
Så hvorfor ikke os igen? Som den danske målmand og viceanfører Kasper Schmeichel spurgte mig retorisk i et interview, jeg for nylig lavede med ham til Viaplays EM-magasin, da jeg spurgte til favoritterne til EM-titlen:
”Ærligt talt har jeg slet ikke tænkt over det. Det har slet ikke krydset mine tanker, hvem der skulle vinde. Jeg tænker på os, og hvordan vi kan gøre vores bedste. Og så er der sgu egentlig ikke meget overskud til at tænke på andre. Det fylder for meget. Fokus er på os. Og kun os…”
Også i den hollandske, svenske og russiske lejr er der positive tilfælde. Af samme grund lod hele den spanske landsholdstrup sig i går vaccinere, og her kan vi også tale om postgange
Schmeichel var fem år, da hans far Peter Schmeichel løftede EM-pokalen en smuk sommeraften i Göteborg. Han husker det vagt. Og hvem havde lige tænkt, at han har en måske realistisk mulighed for at gentage sig fars bedrift? Det er mageløst i sig selv, for han har da en pointe i ”Hvorfor ikke os.”
Det danske herrelandshold er svært at slå, og blot en enkelt aflevering fra Christian Eriksen kan afgøre fodboldkampe, eller sørge for uafgjort som i 1-1-kampen mod stormagten Tyskland i EM-testkampen for nylig.
Danmark har kompetente afløsere på stort set hver eneste plads i en ellers stærk startopstilling. Også på Christian Eriksens, der på trods af mesterskabssæsonen i Inter, nok også gerne vil glemme 2020 efter et meget spartansk aftryk på Scudettoen i Serie A, og på trods af afleveringen mod tyskerne, beviste Brentfords Premier League-oprykker, Mathias Jensen, i sidste testkamp mod Bosnien-Herzegovina, at han har både blikket, fødderne og afleveringernes flænsende uforudsigelighed til at kunne tage over, hvis flegmatiske Eriksen falder for meget igennem.
Det gør han nu næppe, når det gælder – ej heller Kasper Schmeichel. Som tidligere træner og sportschef i Brøndby, Troels Bech, i en podcast på Mediano, sagde noget i retning af, at det vigtigste for dansk EM-succes er, at Kasper Schmeichel ikke bliver skadet. Det kan man kun give ham ret i.
Endnu ikke uden for smittefare
Han skal heller ikke løbe ind i en corona-isolation, som DBU’s formand Jesper Møller efter nærkontakt med en smittet, netop har gjort – eller bliver decideret smittet.
Lad os holde Danmark i outsiderens rolle. Dér har vi det bedst
Det er allerede tilfældet for den spanske anfører Sergio Busquets, der efter en positiv prøve søndag aften forlod den spanske EM-lejr. Også i den hollandske, svenske og russiske lejr er der positive tilfælde. Af samme grund lod hele den spanske landsholdstrup sig i går vaccinere, og her kan vi også tale om postgange.
Los jugadores de la @SeFutbol reciben su vacuna contra el Covid-19 en la Ciudad del Fútbol.
Miembros de la Unidad de Seguridad del Hospital Central de la Defensa se han desplazado a Las Rozas para administrar los viales indicados.
ℹ️ https://t.co/lOdM6GOCw9#SomosEspaña pic.twitter.com/DGDNKfh4Cf
— Selección Española de Fútbol (@SeFutbol) June 11, 2021
I sportslig forstand synes hjemmebanefordelen og lodtrækningen med Finland, Belgien og Rusland i den danske gruppe B om ikke overkommelig, så da i hvert fald sandsynlig at komme videre fra.
En førsteplads gør det lettere med en 3’er-modstander i ottendedelsfinalen, en andenplads ligner et opgør mod Italien eller Schweiz, og i en eventuel kvartfinale kunne Holland stå på menuen.
Storskærmen er klar
Vejen er lang og svær til semifinalerne og til finalen, der alle spilles på Wembley i London, hvilket også giver England en vis favoritværdighed. Frankrig er nok storfavoritter, og ellers de sædvanlige turneringshold som Italien, Spanien og Tyskland. Så lad os holde Danmarks landshold i outsiderens rolle. Dér har vi det bedst.
Smukkere omgivelser og optakt findes de færreste steder på jord
Forleden løb jeg en lun aftentur ned til Christiansborg, forbi Holmens Kirke og ud langs havnekajen, ned rundt om Nyhavn og videre ud mod Amalienborg.
Selv Operaen på Holmen lettede på den imposante hat over mod det lidt mere folkeligt tiltænkte storskærmsarrangement under EM-slutrunden på den anden side. Ofelia Plads’ overdimensionerede digitale pixels lyste aftenhimmelen op i generalprøvens skær.
Smukkere omgivelser og optakt findes de færreste steder på jord. I hvert fald, hvis man er dansk af sind og en EM-slutrunde for første og måske eneste gang finder sted på dansk grund.
Derfor kan man også for en stund gå med på sponsortilråbets Kom så Danmark...
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
På POV Sport vil vi hver dag under EM følge dagens væsentligste historie under EURO2020, og i sagens natur med fokus på det danske landsholds præstationer undervejs.
Følg resultater og stillinger i EM-turneringen her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med NENT Group/TV3
Topillustration: “Kom så Danmark”. Under EURO2020 samler interessen sig naturligt nok om det danske landshold. Foto: Kurt Lassen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
