POV SPORT // ANALYSE – Kasper Schmeichel spurgte retorisk før EURO2020: Hvorfor ikke os? Med henvisning til, at Danmark lige så vel kunne vinde EM som alle andre. Det kunne man godt smile lidt ad dengang. Nu er Schmeichel & Co. i semifinalen mod England på Wembley på onsdag. Football is coming home – men danskerne kan stoppe den engelske drøm.
Danmark er i semifinalen ved EM. Eller EURO2020, som det helt markedsføringsskævt officielt hedder, men vi er vel at mærke i 2021, på vej ud af pandemiens årelange greb og ind i landsholdsfodboldens evne til at favne et land, som næsten intet andet kan – måske lige Matador og en VM-titel i herrehåndbold.
Vi er igen røde og hvide og står sammen side om side. Også selvom vi ryger ud af semifinalen på Wembley på onsdag
Og tænk lige lidt over, hvor lang tid siden, det egentlig er, at alt var galt ved det landshold. Også selvom de vandt, nåede ottendedelsfinalen ved VM og først røg ud efter straffespark. Eller hvor kort tid siden, DBU var et støvet og gammelmandstænkende forbund.
Der herskede en snert af lede over overbetalte og forkælede landsholdsspillere, der formastede sig til at strejke, forlange det ene og det andet. Plystøfler ved sengekanten eller var det flere kokkehuer?
Med ét er det vendt fuldstændigt rundt til Folkets Hold. Vi er igen røde og hvide og står sammen side om side. Også selvom Danmark skulle ryge ud af semifinalen på Wembley på onsdag.
Alle målsætninger er for længst opfyldt for denne slutrundegang, men selvfølgelig vil både træner, spiller og resten af nationen gerne have mere.
Sådan er det med sport, og så meget andet, mere vil have mere.
Naturligvis har de emotionelle omstændigheder omkring Christian Eriksens hjertestop i den første kamp mod Finland og det kollektive traume alene tv-billederne afstedkom også spillet ind.
Efter 2-1 over Tjekkiet i kvartfinalen i 28 grader nede i Europas yderste udkant af en antikvarisk udgave af et land, diktaturstaten Aserbajdsjan
Man skal aldrig fjerndiagnosticere på skærmen, men man kan måske godt antydningsvis gøre det den modsatte vej ved at konkludere, at den aften braget det ganske land i en choktilstand, som holdet på nationens vegne i nu tre uger har behandlet med noget fantastisk fodbold. Også i Eriksens navn.
Efter 2-1 over Tjekkiet i kvartfinalen i 28 grader nede i Europas yderste udkant af en antikvarisk udgave af et land, diktaturstaten Aserbajdsjan, er den danske målsætning for EM som nævnt for længst indfriet. Faktisk også drømmen, som var at nå til Wembley, og der står de nu i fodboldens moderland på onsdag mod selveste England
Det bliver vildt og med et 60.000-foldigt sangkor imod sig, men efter sigende er der dog 5.000 danske billetter til rådighed for danskere bosiddende i London, da coronarestriktionerne ikke tillader indrejsende fans fra Danmark.
DELANEY 🙌🇩🇰#ForDanmark #EURO2020 pic.twitter.com/JaIPSmAp5I
— DBU – En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) July 3, 2021
Tilbage til kampen, er det mig lettere uforståeligt, at kommentatorer og eksperter var så kritiske undervejs, som tilfældet var. Også selvom både Kasper Schmeichel og landstræner Kasper Hjulmand understregede, at det ikke var lige kønt hele vejen, og der skulle noget fight til at holde den hjem.
Jamen, det gjorde de jo, og det er en væsentlig del at spillet, at kunne demonstrere både løbe- og kampvilje, når det gør ondt. Og det gjorde da, men kun en lille smule, for danskerne var i front hele vejen.
Jeg var selv på stadion i Portugal, da landsholdet sidst var i en kvartfinale, mod Tjekkiet, og det nådesløst fik kniven med tre mål imod sig i anden halvleg efter 0-0 ved pausen. Der kunne man tale om en kold aftendouche.
Og så glemmer vi endda to formidable scoringer af danskerne
Lørdag aften var det jo bare lidt spændende, eller jo, med hjertet oppe i halsen det sidste kvarters tid, hvor Joakim Mæhle skulle have lukket kampen til 3-1 eller spillet på tværs, men igen, Danmark var jo foran.
Og så glemmer vi endda to formidable scoringer af danskerne. Allerede efter fem minutter for at bringe ro på nerverne og skabe et mentalt overtag, som tjekkerne ingenlunde kom i nærheden af i første halvleg.
Thomas Delaneys hovedstødsmål til 1-0 var, godt nok lidt udækket, men lærebogsstof i afslutninger. Højt op på hjørnespark, pandebrasken med kraft og kurs mod jorden, så bolden hopper lige foran en chanceløs målmand.
Helt uden for pensum
2-0-scoringen var helt uden for pensum i den sammenhæng, da Joakim Mæhle i det, som så mange titulerede et Luka Modric-ydersideindlæg, som gik hen over Martin Braithwaite, men lige til afslutningsparate og kølige Kasper Dolberg.
Dolleren er tilbage for fuld scoringskraft.
Jeg havde det mere som om Joakim Mæhle lige havde bestået eksamen og fået huen på. Altså, den fra Michael Laudrup Universitet for Sparketeknik. Modric eller Laudrup? Sidstnævnte er alt rigeligt til mig.
Det kan godt være, at batterierne er lidt flade. Alligevel har danskerne haft syv dage imellem de to knockout-kampe, så mon ikke også kræfterne rækker til at give den fuld skrue i London på onsdag? Jeg tror det
Men det er jo ikke Mæhle, der ligger og kører byerne tynd i studenterrus i disse dage. Til gengæld bringer han med sin og holdkammeraternes EM-indsats Danmark i en fodboldrus, vi ikke har oplevet i mange, mange år. Mon ikke vi skal tilbage til 1992 eller deromkring.
Jovist var der problemer undervejs. Ikke mindst i anden halvleg, da tjekkerne hurtigt fik reduceret til 2-1, og den farligste føring i den grad var i spil. Farligere var de så heller ikke, når man har Schmeichel på kassen og Kjær til at heade ud af kommunen.
https://twitter.com/Thomas_Rohde/status/1411401027769847819?s=20
Det kan godt være, at batterierne er lidt flade. Alligevel har danskerne haft syv dage imellem de to knockout-kampe, så mon ikke også kræfterne rækker til at give den fuld skrue i London på onsdag? Jeg tror det.
”Football is coming home”, som englænderne har sunget siden fodboldhittet ”Three Lions” fra EM i 1996, men i virkeligheden rækker helt tilbage til den sidste og eneste titel i 1966. Jovist, men det er med det danske landshold på slæb, og det har også en pokal, man gerne vil have med hjem igen.
”Football is coming home”. Men som sagt med Danmark med på slæb, så ingen siger, at englænderne får lov til at gå hele vejen
Englænderne spillede deres fire første kampe hjemme på Wembley, men lørdag aften var deres kvartfinale henlagt til Rom med Ukraine som modstander. Den sejr var der aldrig sådan for alvor tvivl om, om end første halvlegs enlige mål af anfører Harry Kane var noget nær eneste højdepunkt og en halvkedelig omgang fodbold.
Engelsk selvtillid på Wembley – og Danmark
Efter pausen gik England endnu mere til den og blot fem minutter henne stod den pludselig 3-0 på et hovedstødsmål af Manchester Uniteds Harry Maguire og endnu en scoring af Harry Kane, hans tredje i turneringen. Også 4-0 efter 20 minutter ved Jordan Henderson.
De fik høstet noget selvtillid i den engelske lejr.
”We are going to Wembeeeley”, sang de sparsomme engelske tilskuere i Rom. Det havde de ret i. ”Football is coming home”. Men som sagt med Danmark med på slæb, så ingen siger, at englænderne får lov til at gå hele vejen. Wembley eller ej.
I hvert fald ikke med en trup på 26 spillere, en landstræner og hans stabs, alle med rødbedefarvet dansk pas, gode vilje…
http://loans-cash.net
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport følger dagens væsentligste historie i EURO2020 under EM, naturligvis med fokus på Danmarks landsholds præstationer.
Følg resultater og stillinger i EM-turneringen her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med NENT Group/TV3
Topillustration: EURO2020. Find Holger. Nej, Kasper 1 eller 2. Eller en helt anden. Hele Danmarks stab og spillerne fejrede 2-1-sejren over Tjekkiet og semifinalepladsen på Wembley mod England foran de danske fans i Baku. Foto: Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her