ANALYSE // POV SPORT – Der var ikke så meget at rafle om, da det kom til stykket. England var bedre end Danmark, miraklet udeblev, og hjemmeholdet vandt fortjent EM-semifinalen 2-1 efter forlænget spilletid. Men det danske landshold forlader EURO2020 med højthævet pande.
Sommeren ’21 har været intet mindre end magisk – et fodboldeventyr, der samlede nationen. Også selvom det danske landshold tabte EM-semifinalen til mægtige England i eget hjems historiske højborg, selveste Wembley.
Måske ikke nok til en film. ”Sommeren ’92” står stadig tilbage som et historisk fikspunkt for en generation, som aldrig bliver visket ud af fodboldhistoriebøgerne. Filmen af samme navn har næppe lige så lang levetid, for så god var den heller ikke, om end den indfangede en stemning, en del af os kan erindre med et kuldegys.
Det sidste hak
Og det kan nok være, at landsholdet ikke nåede det sidste hak som tilbage i 1992, men det nåede helt ind i hjerterne på en nation, der fra første færd led og græd med Christian Eriksens triste skæbne. Ja, han var klinisk død i et moment, men blev gudskelov vakt til live, og det samme gjorde fodboldens betydning for folket. Nu hvor den menneskelige del heldigvis var faldet godt ud med en hjertestarter under brystkassen på Eriksen.
Sommeren ’21 var forhåbentlig også året, hvor pandemien for alvor gik i dvale
Den danske 10’er blev en stor del af drivkraften på trods af sin manglende tilstedeværelse. Et hold og et land stod pludselig sammen om noget, de ikke havde gjort længe. Og da det rakte til både avancement fra gruppen, der blev afviklet den nationale arena, Parken, og til ottendedelsfinale i Amsterdam mod Wales og kvartfinale mod Tjekkiet i Baku var euforien total.
Sommeren ’21 var forhåbentlig også året, hvor pandemien for alvor gik i dvale, mens Delta-varianten konstant forsøger at finde sprækker i vaccinens bolværk. Vi lod måske en smule hånt om coronaens eksistens i det hele taget, men det var på høje tid at komme ud på gader og stræder, i barer og restauranter og ikke mindst på stadion igen.
Tillykke med et utroligt flot EM, rejs hjem med hovedet højt hævet og med bevidsthed om at i har gjordt dansk fodbold og landet ære.
— Preben Elkjær (@PePreben) July 7, 2021
I Parken under lidt mere kontrollerede forhold og færre folk på lægterne end man ser andre steder i Europa. Ikke mindst i går til Danmarks semifinale, som de af gode grunde var nået til, fordi de både slog Wales og Tjekkiet på vejen. Flere end 65.000 på Wembley i et land, hvor pandemien ikke hviler helt så roligt som herhjemme.
Og jo, det foruroligende perspektiv lever vi stadig med, eller har lært at leve med, måske endda accepteret, at det hele kan eksplodere igen. Men i håbet om, at skuddene i overarmene hjælper os igennem efteråret ´21, hvor det danske landshold i øvrigt har alle muligheder for at kvalificere sig til VM.
Faktisk er de allerede godt på vej.
Lige første halvleg
Englændere, der piber af en dansk nationalmelodi i deres indbildte og herredømmevante storhed, var blot en uanstændig begyndelse på noget, der udviklede sig til en herredyst og en meget lige første halvleg.
Og den danske tilbagebetaling fra næsten 8.000 London-bosiddende danskere kom i skønsang, da den uforlignelige lille dribler og troldmand, Mikkel Damsgaard, langt udefra hamrede et frispark op i taget bag en chanceløs Jordan Pickford i det engelske mål.
Løsningen havde givetvis været noget i retning af at holde 1-0 til pausen
Desværre gik der ikke længere end otte-ni minutter, inden Simon Kjær uundgåeligt gled en tværpasning i feltet ind i egen kasse. Hvis ikke han havde gjort det, havde Raheem Sterling sørget for samme udfald.
Kort forinden havde Kasper Schmeichel ellers været ude i en af den slags redninger, der definerer hans styrke på stregen overfor en afslutning af selvsamme Sterling.
Løsningen havde givetvis været noget i retning af at holde 1-0 til pausen. 1-1 åbnede det hele og var lidt en dukkert at gå i katakomberne på.
I anden halvleg havde danskerne ikke meget at skyde med og kom ikke frem til de helt store muligheder, mens Kasper Schmeichel var den, der skulle gentage historien, hvis den skulle holde hjem til forlænget spilletid og straffespark. Som det skete i semifinalen mod Holland i ’92 med hans far på mål.
Vores EM slutter her…#ForDanmark #EURO2020 pic.twitter.com/6J1qb8vCzn
— DBU – En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) July 7, 2021
Alt i alt var stormagten for voldsom kost, da vi først nåede frem til forlænget spilletid og egentlig også det sidste kvarter af den ordinære spilletid.
Det var tydeligt, at englænderne pinedød ville undgå en semifinale-straffesparkskonkurrence, som dengang samme sted i 1996, da englændernes nuværende landstræner Gareth Southgate brændte det afgørende spark for England mod Tyskland.
Riposten slog Re-Sepp-Ten om man så må sige. Det er ikke altid historien gentager sig. England vandt fortjent
Paradoksalt nok blev det så et straffespark, der alligevel afgjorde det hele til engelsk fordel, da der mod slutningen af den forlængede spilletids første halvleg blev dømt et yderst tyndt et af slagsen, især i disse VAR-tider, mod Joakim Mæhle.
England vandt fortjent
Igen var det hele op til Kasper Schmeichel, der i sidste ende blev den lille mod Englands dobbelte målscorer, Harry Kane.
Schmeichel reddede ham i første omgang, var sågar tæt på at holde bolden, men den sprang ud til Kanes træfsikre fod til 2-1-sejren. Riposten slog Re-Sepp-Ten om man så må sige. Det er ikke altid historien gentager sig.
England vandt fortjent og møder på søndag Italien i finalen på Wembley. Danskerne rejser hjem med højthævede pander og stoltheden i behold. Sikken en EM-kampagne.
Man kan ikke vinde slutrunder ved at tabe semifinaler, men man kan godt vinde folkets hjerter for en sommer og lidt til. Det gjorde det danske fodboldlandshold. I sommeren ’21…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport følger dagens væsentligste historie i EURO2020 under EM, naturligvis med fokus på Danmarks landsholds præstationer.
Følg resultater og stillinger i EM-turneringen her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med NENT Group/TV3
Topillustration: Kasper Schmeichel trøster en grædende Joakim Mæhle, der begik straffesparket, som afgjorde semifinalen. Bagved manden, der fik gjort sin skade god for et brændt straffespark i EM-semifinalen i 1996 samme sted, den engelske landstræner, Gareth Southgate. Foto: Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
