EU's hjælpepakke skal følges op af en solidarisk, grøn og social genopretningsplan • POV International

Lone Loklindt 24.04.2020

EU HJÆLPEPAKKE // DEBATINDLÆG – Det var godt for os alle i Europa, og for EU’s folkelige omdømme, da EU’s finansministre endelig blev enige om en stor plan med støtte- og låneordninger til landene, virksomheder og arbejdspladser for at afbøde den økonomiske krise efter coronavirussen for et par uger siden. De første gode skridt er blevet taget, men der er flere løse tråde, der må finde en solidarisk ende, siger formand for Nyt Europa, Lone Loklindt efter EU’s stats- og regeringschefers møde torsdag.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Torsdag aften, 23. april, gav EU Rådet håndslag på en redningspakke, der løber op i 4.000 milliarder kr.

Hjælpepakken skal hjælpe medlemslandene på fode igen efter krisen. Det var godt, at pakken blev vedtaget, men endnu bedre er det, at de fælles initiativer ikke slutter med det.

Vi har brug for politisk vilje og en klar dansk linje om at arbejde for en solidarisk, social og mørkegrøn genopretningsplan, der forener kræfterne i hele Europa og reparerer det anspændte forhold mellem nord og syd

Oprettelsen af en stor genopretningsfond, som skal sætte gang i genopretningen af europæisk økonomi de kommende måneder, blev også varslet som en del af dagsordenen på mødet med EU’s stats- og regeringschefer, og den vil også være afgørende for, om vores danske genopretning lykkes.

Vi har nu brug for politisk vilje og en klar dansk linje om at arbejde for en solidarisk, social og mørkegrøn genopretningsplan, der forener kræfterne i hele Europa og reparerer det anspændte forhold mellem nord og syd.

Låne- og støtteordningerne har finansministrene beskrevet med mere konkrete formål og med forholdsvis store – om end langt fra tilstrækkelige midler.

Genopretningsfonden er derimod mere upræcist beskrevet, og der var lagt op til, at stats- og regeringscheferne skulle afklare både formål samt finde de finansielle midler ved mødet torsdag.

Det skete ikke, men der er brug for en afklaring, der hurtigt finder frem til meget store fælles midler. Alt tyder på, at det vil ske, når fonden skal forhandles på plads i de kommende måneder.

Nyt Europa anser det for en selvfølgelighed, at vi skal vise en ægte solidaritet med Italien og Spanien gennem Eurobonds eller anden fælles finansiering af betydelig økonomisk omfang

Sydeuropa ønsker en finansiering, hvor alle medlemslandene hæfter solidarisk – de såkaldte Eurobonds – hvilket specielt Holland, men i realiteten mange af de mere velhavende lande i nord har markeret voldsom modstand imod.

Nyt Europa anser det for en selvfølgelighed, at vi skal vise en ægte solidaritet med Italien og Spanien gennem Eurobonds eller anden fælles finansiering af betydeligt økonomisk omfang.

Danmarks hårdnakkede modstand mod at tillade en stigning i budgetaftalen for de næste 7 år, holder jo heller ikke, hvis der skal vises solidaritet. – Og hvis ikke nu, hvornår så?

Men hvor vi skal slække på de økonomiske dogmer, skal vi derimod holde fast i kravene om markant grøn omstilling, om jobskabelse og mere social lighed. Det skal vi for på længere sigt at opnå en bæredygtig økonomi hele vejen rundt, bl.a. gennem sunde strukturreformer.

En solidarisk finansiering skal kombineres med mange flere EU-initiativer på både kort og lang sigt for at skabe en socialt ansvarlig grøn omstilling.

EU – Kommissionen er godt i gang med at udarbejde de 54 forslag til en Green Deal i 2020 og 2021. Forslagene handler om øget klimaindsats, markant satsning på cirkulær økonomi, kraftig indsats mod forurening bredt og styrkelse af biodiversiteten,

Her er vi ret heldige, for EU – Kommissionen er godt i gang med at udarbejde de 54 forslag til en Green Deal i 2020 og 2021. Forslagene handler om øget klimaindsats, markant satsning på cirkulær økonomi, kraftig indsats mod forurening bredt og styrkelse af biodiversiteten.

Den chance skal udnyttes fuldt ud, så EU allerede i genopretningsprocessen stiller meget stærkere krav til sikring af grønne indkøb.

At energiunionen for alvor styrkes med en markant forstærket indsats for udbygning af produktion og distribution af grøn energi med turbo på fælles net på tværs af lande og delstatsgrænser samt en massiv elektrificering af energi og transport.

Kort sagt handler det om at gøre det indre marked grønt, og samtidig tage endnu en forhandlingsrunde om den fælles landbrugspolitik for de næste 7 år for at sikre mere biodiversitet og natur.

Det skal selvfølgelig være sådan at man i første omgang vælger de klimatiltag med mest beskæftigelse i for på kortere sigt at mildne følgerne af coronakrisen.

I modsætning til tiden efter finanskrisen har EU i den sociale søjle mål til, med den fornødne politiske vilje, at genoprette økonomien med mere social lighed til følge. Og mere social lighed er en forudsætning for den folkelige støtte til genopretningen og klimaindsatsen.

I den danske debat om at nå 70% CO2 reduktion inden 2030, oplever vi, at både virksomheder og lønmodtagere er betænkelige ved udsigten til, at en ensidig høj dansk CO2 afgift kan svække Danmarks konkurrenceevne.

Vi skal insistere på, at genopretningsplanerne bliver grønne, sociale og solidariske. Det er vejen til et bæredygtigt og inkluderende Europa.

Det leverer klimarådet forskellige danske løsningsmodeller til, men konkurrenceproblemet løses bedst ved en høj europæisk minimumsafgift på CO2. En sådan fælles minimumsafgift kan blive et stærkt nyt middel til at drive grøn innovation og samtidig styrke beskæftigelsen i den grønne økonomi.

Endvidere vil et sådant dansk initiativ for alvor leve op til de flotte formuleringer i Socialdemokratiets, Radikale Venstres, SF’s og Enhedslistens forståelsespapir om, at Danmark skal “påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”.

Meget tyder på, at drøftelserne også efter gårsdagens debat vil lægge sporet for, hvilken retning genopretningen af Europas økonomi kommer til at tage. Derfor skal vi insistere på, at genopretningsplanerne bliver grønne, sociale og solidariske. Det er vejen til et bæredygtigt og inkluderende Europa.

Se formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, konkludere efter topmødet her:

It was a promising #EUCO. We all agreed on a common framework and to work both on a 7-year #MFF & on a Recovery Fund. We will now work on the modalities.

I'm optimistic. Even if there are different sensitivities, there is a very strong political will to work together & succeed. pic.twitter.com/77g7ZWQP8m

— Charles Michel (@eucopresident) April 23, 2020

LÆS MERE OM EU OG EUROPA I POV HER

Topillustration: Lone Loklindt, pressefoto.

Lone Loklindt

Lone Loklindt, fhv. MF Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for Radikale Venstre, Rådmand og Formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Uddannet Cand. Merc. Int. og MBA Formand for Nyt Europa. Har i øvrigt en række bestyrelsesposter og erfaring som virksomhedskonsulent og iværksætter i Danmark og flere EU-lande. Gift og mor til fire børn.