MEDIEETIK // KOMMENTAR – Hvor langt må journalister gå, når de jagter en historie? Det spørgsmål har jeg stillet TV 2 igennem det seneste år, og svaret overrasker mig. For ifølge tv-stationen må journalister gerne købe varer af en dansk virksomhed, bevidst ødelægge produkterne og returnere dem med skjulte overvågningsenheder til videresalg til helt almindelige kunder. Jeg synes, det er langt over grænsen for, hvad virksomheder og forbrugere skal kunne udsættes for, skriver Bestsellers kommunikationschef Kasper Reggelsen.
Rettelse: Ved en fejl kom TV2’s replik ikke med, da vi udgav denne artikel første gang. Replikken fra TV2-redaktør Lasse Bjerre er lagt på efterfølgende og kan læses nederst i artiklen (red. 23. august 2025).
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Denne kronik handler om noget vigtigt. Den handler om den journalistiske proces og etikken bag de tv-dokumentarer, som bliver bragt af det danske public service-medie.
I vores tilfælde handler det om en dokumentar med arbejdstitlen Den Bedste, som har modtaget 1,7 mio. danske skattekroner i public service-støtte til, hvad der i værste fald er et forsøg på et angreb på en enkelt virksomhed.
Problemstillingen trækker tråde til andre dokumentarprogrammer, som er velbeskrevet i mediebilledet, og som gør mig bekymret for, om grænsen for de journalistiske metoder og processen bag de historier, der former vores samfund, er på vej i en forkert retning.
Jeg synes, det bør være væsentligt at diskutere, men emnet risikerer at drukne i en debat om indhold, når først udsendelsen bliver udgivet. Derfor skriver jeg denne kronik, inden udsendelsen kan ses på TV 2.
TV 2 overvåger
Det hele starter i januar 2024, da en ekspedient i en af vores danske butikker tager varer retur fra en webordre. Hun stopper op, da hun hører et par bukser sige en lyd, men finder ingenting, da hun undersøger tøjet. Senere, mens hun er i gang med at sælge bukserne til en anden kunde, hører hun lyden igen. Hun undskylder over for kunden, finder en tilsvarende model og går ud i baglokalet for at tjekke tøjet.
Denne gang opdager hun en overvågningsenhed, som er godt skjult i varen. En syning er blevet sprættet op og syet sammen igen, efter overvågningsenheden er blevet gemt.
Direkte adspurgt afviser hun, at overvågningen er en del af hendes professionelle virke som journalist. Der skal gå 30 timer, før hun ændrer forklaring
Webordren bliver sporet tilbage til et falsk navn og en tvivlsom mailadresse, men et telefonnummer, som er registreret ved en journalist. Hun har købt 18 produkter på vores forskellige webshops og returneret 13 af de købte varer – herunder en pusletaske, bukser og et udvalg af jakker.
Det viser sig, at der er overvågningsenheder skjult i hovedparten af de returnerede forbrugsvarer. Nogle varer er allerede blevet videresolgt til andre danske og europæiske kunder, som naturligvis bliver kontaktet.
Jeg ringer til journalisten og præsenterer fundet af overvågningsenheder i vores produkter.
Reaktionen overrasker mig. Den rykker ved min forventning til journalistisk integritet. Journalisten forklarer, at hun tror, det er hendes kæreste, som overvåger hendes tøj – altså at overvågningen foregår mod hende i privat regi – og direkte adspurgt afviser hun, at overvågningen er en del af hendes professionelle virke som journalist.
Der skal gå 30 timer, før hun ændrer forklaring.
Herefter spørger vi i snart 20 måneder om fuldt indblik i mængden af overvågningsenheder og ødelagte, returnerede forbrugsvarer. Vi beder om hjælp til at være sikre på, at alle overvågningsenheder bliver fundet, men vi bliver afvist af TV 2, som bærer ansvaret for udsendelsen.
Kravet om skarpe vinkler er vokset
Constructive Institute på Aarhus Universitet, som under ledelse af tidligere DR-redaktør Ulrik Haagerup arbejder for at genskabe tilliden til nyhedsjournalistikken, udgav i juni 2025 en rapport om udfordringerne for tv-dokumentarer på de to store danske tv-stationer.
Rapporten er skabt af Thomas Stokholm, journalist med 30 års erfaring i tv-branchen, på baggrund af interviews med seks eksterne producenter bag tv-dokumentarer til DR og TV 2 samt tre tv-redaktører på de to public service-stationer.
Nogle af rapportens konklusioner er blandt andet, at der blandt tv-producenterne er bred enighed om, at kravet om en skarp vinkel i tv-dokumentarer er vokset. Dette gælder især i udvikling og pitch. Ifølge hovedparten af tv-producenterne påvirker det kompleksiteten, og ønsket om simple historier står ofte i vejen for journalistiske nuancer.
Kravet om skarpe vinkler er vokset. Dette sker både internt på tv-stationerne og som et resultat af konkurrencen om seernes opmærksomhed.
De fleste tv-producenter beskriver, at de har oplevet krav om ændringer i form, stil og narrativ, så det passer bedre med tv-kanalens ønsker om branding og PR. Hovedparten af producenterne indrømmer, at de har skærpet en idé mere, end virkeligheden kan bære, for at få adgang til udvikling eller produktion. Flere henviser til dette som en del af den nødvendige strategi.
Et klart flertal peger på, at tv-dokumentarer i stigende grad reduceres til dramatiske fortællinger og mister nuancer undervejs. Kun én respondent mener, at der gives tilstrækkelig kontekst. Flere producenter beskriver, hvordan de mangler tid, formater og mod til at gøre historierne mere komplekse – og til at stole på seernes evne til at følge med.
Tilsvarende har flere af de interviewede tv-redaktører i undersøgelsen oplevet, at idéer præsenteres ved pitch i en form, der er mere ambitiøs eller lovende, end hvad projekterne faktisk kan holde til. Dette opleves ikke nødvendigvis som bevidst vildledning fra producenternes side, men som en del af en konkurrencepræget branche, hvor der er et stort pres for at ’sælge’ idéen.
Alle tre tv-redaktører bekræfter, at kravet om skarpe vinkler er vokset. Dette sker både internt på tv-stationerne og som et resultat af konkurrencen om seernes opmærksomhed. I dag skal et pitch ofte kunne formuleres i én sætning – og vinkler fremstår dermed som en styrende mekanisme lige fra idéfasen, lyder det i rapporten.
Ifølge flertallet af de adspurgte tv-producenter er det økonomisk urealistisk at afbryde en produktion. Konsekvenserne ved at afbryde et igangværende projekt er så store, at de fleste fortsætter – selv med alvorlige problemer undervejs i produktionen.
Hvor går grænsen?
Kort før sommerferien får jeg forelagt, hvad udsendelsen handler om. En TV 2-redaktør skriver i samme forbindelse, at ideen med at overvåge forbrugsvarer ikke gav, hvad journalisterne havde forventet, og at der ikke er grund til at tale mere om metoden, når det ikke er med i udsendelsen.
Det, vi har oplevet, er, hvad enhver dansk virksomhed må kunne forvente, læser jeg af svaret. Jeg håber ikke, at han har ret.
Jeg synes, at danske tv-dokumentarer på det seneste har leveret flere eksempler på, at det bør være relevant at diskutere, hvor grænserne går, når journalisten jagter sin historie
Jeg har enorm respekt for journalistik og mener, at den er en vigtig del af et åbent og frit samfund. Ordentlig, redelig og objektiv journalistik har måske aldrig været vigtigere. Kritisk journalistik er en væsentlig del af, at erhvervslivet stilles til ansvar, bliver klogere og skaber positiv forandring.
Men medier er magthavere med en kæmpe mikrofon. Så når danske virksomheder bliver bedt om at stille op og svare på spørgsmål, må vi insistere på, at journalisten, vi står over for, skal være ærlig og objektiv. Den skarpe vinkel eller den sælgende historie må ikke vinde over nuancerne, viden og fakta. Og metoderne, der får historien hjem, skal være fair.
Jeg synes, at danske tv-dokumentarer på det seneste har leveret flere eksempler på, at det bør være relevant at diskutere, hvor grænserne går, når journalisten jagter sin historie. Hvad det gør ved troværdigheden, hvis journalisten ikke fortæller sandheden. Og hvornår udgiveren bærer et ansvar.
I den konkrete sag har vi valgt ikke at bidrage til udsendelsen. På baggrund af det nævnte forløb har vi ikke længere tillid til, at interviews med vores kolleger eller viden, vi deler, vil blive behandlet fair i denne udsendelse.
Replik fra TV 2-redaktør, Lasse Bjerre:
Vi er meget bevidste om, at der er tale om en journalistisk metode, man skal bruge med omtanke og varsomhed. Vi mener dog fortsat, at det er legitimt at bruge den i dette tilfælde, blandt andet fordi det er et samfundsvæsentligt formål at afdække, om tøj fra fast fashion-industrien ender på tøjbjerge i udlande.
Jeg har allerede udtalt mig til flere medier, hvor jeg svarer på kritikken fra Bestseller – blandt andet i Berlingske og i Presselogen på TV 2 News i direkte debat med Kasper Reggelsen selv. Bestseller ønsker derimod ikke at stå frem og svare på kritikken i den kommende dokumentar om tøjindustriens arbejdsforhold og miljøpåvirkning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og