LOVGIVNING MOD PSYKISK VOLD – Det er historisk og godt, at regeringen går i gang med at skrive psykisk vold ind i straffeloven, skriver Katrine Blom. Udover at det er vigtigt at finde konkrete løsninger, kan en anerkendelse af det psykiske element i vold også bidrage til at vi generelt tager ofrets ord alvorligt. Og så kan ny lovgivning måske rette op på det beklagelige faktum, at Danmark har været fodslæbende på området, når man sammenligner med resten af Norden.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil fremadrettet arbejde på, at en selvstændig paragraf, der kriminaliserer psykisk vold, skrives ind i straffeloven. Det fortalte flere medier i denne uge, og onsdag var ministeren kaldt i samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om sagen.
Her kom det frem, at regeringen sigter efter allerede at have et lovforslag klar til efteråret – uden dog at nære illusioner om, at en strafferetslig løsning kan løse problemet alene, som ministeren og udvalget samstemmende udtrykte det. Men der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som skal afdække viden og behov på området og komme med konkrete initiativer. Det arbejde skal være færdigt i starten af 2019. Det er en ambitiøs tidsplan.
For mig at se vidner initiativet og diskussionen om, at politikerne efterhånden har forstået alvoren ved de mangler, der er længe har besværliggjort arbejdet med f.eks. voldtægtssager. Det gælder om at finde løsninger, der virker i praksis
Samrådet slog de fortrøstningsfulde toner an; det forebyggende arbejde er vigtigt og det er uddannelse af politi og en forbedring af anklagemyndighedernes behandlingsmuligheder også.
Endelig bliver psykisk vold taget alvorligt
For mig at se vidner initiativet og diskussionen om, at politikerne endelig har forstået alvoren ved de mangler, der er længe har besværliggjort arbejdet med f.eks. voldtægtssager.
Det gælder om at finde løsninger, der virker i praksis.
Der er i øvrigt heller ingen tvivl om, at udmeldingen er historisk og skiller sig positivt ud i en tid, hvor Danmark på mange planer har virket til at gøre en dyd ud af at være de mindst progressive i #metoo-regi.
For vi har her at gøre med et tema vi, som samfund, længe har skyldt opmærksomhed.
Udover at psykisk vold, ifølge Danner, er den mest udbredte form for vold i Danmark slog en rapport i 2016 fast, at der udøves psykisk vold forud for partnerdrab i godt 75 procent af tilfældene, ligesom LOKKs årsstatistik fra december sidste år viste, at 99 procent af alle kvinderne på de danske krisecentre har været udsat for psykisk vold.
Hertil kommer den evindelige torn i øjet: EU-rapporten fra 2014, der afslørede Danmark som det land med mest kvindevold i hele EU.
Tallene burde egentlig tale for sig selv, men at sidstnævnte rapport stort set bandlystes i de danske medier gav et klart indtryk af den udfordring, vi står overfor: Vi gør i Danmark, alt hvad vi kan for at fortrænge tegn på en virkelighed, der kunne ridse vores ellers så ligestillede og lykkelige selvforståelse.
Det er ellers ingen nyhed – og heller ikke særligt for Danmark – at frigørelse og ligestilling hænger sammen med en stigning i krænkende adfærd.
Ifølge den amerikanske sociolog Evan Stark, der har beskæftiget sig med vold i nære relationer igennem en årrække (og udviklet begrebet coercive control, som er den term man har kriminaliseret psykisk vold under i Storbritannien), er der ”god” grund til at særligt psykisk vold er så udbredt, som det er:
Når samfundet ikke længere legitimerer eller sørger for kontrol af kvinden, så er den mand, der i dag skal dominere en frigjort kvinde, nødt til at kontrollere hende mentalt i stedet.
Det burde sætte en stor, fed streg under, hvor alvorligt psykisk vold skal tages og hvor imponerende det, på sine egen horrible måde, er, at vi som nation har været i stand til at fortrænge denne her problematik så længe som vi har
Hermed menes, at jo mere frigjort et individ officielt er, des mere omfattende og indgribende metoder må der til for at forhindre individet i at udnytte sine muligheder.
Det burde sætte en stor, fed streg under, hvor alvorligt psykisk vold skal tages og hvor imponerende det, på sine egen horrible måde, er, at vi som nation har været i stand til at fortrænge denne her problematik så længe som vi har.
At sætte ord på det, der er svært at få sagt
I forlængelse heraf er det også værd at notere den helt særlige sidegevinst en kriminalisering af og et politisk fokus på psykisk vold kan føre med sig – udover den afgørende betydning for utallige ofres liv og muligheder samt for afdækningen af det kæmpe mørketal, der knytter sig til problemet.
En samfundsmæssig anerkendelse af psykisk vold kan nemlig også medføre en anerkendelse af det, der før er blevet afskrevet som ”svært at bevise” eller ”for subjektivt”, hvilket beviseligt har udfordret både debatten omkring, arbejdet med og dertil antallet af anmeldelser af kønnede krænkelser.
En anerkendelse af det psykiske element kan med andre ord også forventes at bidrage til en styrket italesættelse – en diskursiv anerkendelse – af ofrets egne ord.
Forhåbentlig kan det med tiden sætte punktum for en periode i dansk debat, hvor vi har haft for travlt med at fokusere på enkelttilfælde og med at råbe ”offermentalitet” eller ”krænkelseskultur” i munden på hinanden til at se det større billede, der tegner sig rundt om os.
Kan vi hale ind på Norge og Sverige?
Vi har i Danmark seriøse udfordringer på ligebehandlingsområdet, der skal tages ansvar for og findes løsninger på, og på stort set alle parametre er vi allerede blevet overhalet indenom af vores nordiske naboer.
Vender vi tilbage til samrådet, viste Pape umiddelbart forståelse for den utålmodighed, flere udvalgsmedlemmer gav udtryk for, men han understregede også, at det var vigtigt at man ”skyndte sig langsomt” for bedre at kunne sikre bæredygtige løsninger, som han sagde.
Med ovenstående in mente er jeg dog ikke i tvivl om, at bæredygtige løsninger ikke bare handler om at skabe det rigtige rådgivningstilbud eller oprette det bedste videnscenter; vi må også have fat i de holdningsændrende muligheder.
I mængden af samrådets (alt forladte) rygklapperi skilte Alternativets Roger Matthisen sig således ud. Han pointerede vigtigheden i at se nærmere på de grundlæggende, normative kønsforståelser, der udgør problemets rødder og advarede mod at gå til arbejdet med ”bestemte briller”.
Vi kan kun håbe at Pape mente det, da han svarede, at han ikke havde nogen forudindtaget agenda for arbejdet, der venter: ”Vi har kun ét formål; at gøre det bedre og at komme hele vejen rundt om problematikken”, lød det.
Det håber jeg inderligt, er rigtigt.
Topbillede: unsplash.com
Se den nationale handlingsplan fra 2014 her: ”Indsats mod vold i familien og i nære relationer” eller den aktuelle kampagne om psykisk vold i kæresteforhold her: ”Vold kan forekomme”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
