Personlighed har spillet en afgørende rolle i det nyligt afholdte Stortingsvalg i Norge. Danske politikere – især dem med statsministerdrømme – kan med fordel læse med her, skriver Kristoffer Flakstad, der fortæller om Erna Solbergs strategiske selviscenesættelse med brug af frikadeller, rødvin med skruelåg og rodet strygetøj. Overfor mor Solberg stod socialdemokraten Jonas Gahr Støre, hvis familieformue og villa i Oslos svar på Klampenborg, gjorde det umuligt for ham og partiet at spille det ‘folkelige’ kort.
Taberne vandt, og vinderne tabte. Sådan lyder den helt korte konklusion på det nyligt overståede Stortingsvalg i Norge.
De fire borgerlige partier gik alle tilbage, mens både centrum-venstrepartiet Senterpartiet og outsiderne i de to små og nye partier Rødt og Miljøpartiet De Grønne havde en pæn fremgang. For de to sidste partiers vedkomne var der dog ikke nok stemmer til at kravle over spærregrænsen på 4 procent.
Dermed blev mange af de næsten 16.000 stemmer, som den røde blok fik mere end de blå, spildt.
Den konservative Erna Solberg kan med blåt flertal tage endnu en tørn i statsministerstolen, men har hun arbejdet hårdt på at holde styr på sit parlamentariske flertal de seneste fire år, så tyder meget på, at hun nu kommer til decideret at knokle.
Er det rimeligt, at en politiker er nødt til at invitere pressen indenfor midt i aftensmaden med ledninger og vasketøj dinglende for at opnå popularitet? Man kan diskutere, om det siger noget som helst om personens politiske holdninger og mål. Måske ikke – men det virker
Navnlig Kristelig Folkeparti, det lille borgerlige parti, der holder den moralske fane højt, når det gælder klima, flygtninge og ulandsbistand, ønsker ikke længere at være et fast støtteparti for regeringen Erna Solberg II, der udover Høyre også vil bestå af det nationalliberale Fremskrittspartiet – og muligvis også det lille, borgerlige midterparti Venstre.
Det har ellers ikke skortet på invitationer til at gå ind i et regeringssamarbejde fra statsministerens side. Solbergs forkromede drøm er tydeligvis at sidde for borenden i en regering, hvor alle fire borgerlige partier er med; men ministertaburetter ser ikke ud til at friste de kristeliges leder Knut Arild Hareide.
Han har derimod signaleret interesse i at samarbejde med venstrefløjen i visse sager, og Erna Solberg kan derfor få et mas med at sikre sig flertal for sin og Fremskrittspartets blå politik i de kommende fire år.
Den ordblinde og mangemillionæren
Den kvindelige statsminister i Norge er på trods af Høyres tilbagegang på tre mandater en populær skikkelse. Man sammenligner hende med Angela Merkel, og selv om hun bærer på det Thatcher-klingende prædikat Jern-Erna, så er det ofte en smilende, ja ligefrem munter, statsminister, befolkningen får at se.
Hun er kendt for at have overordentlig godt styr på fakta – også inden for politiske områder der ligger langt væk fra Statsministeriet, og hendes ordblindhed har ikke forhindret hende i at få både en høj uddannelse fra universitetet i hjembyen Bergen. Og altså heller ikke i at nå til tops i norsk politik.
Hendes modkandidat ved Stortingsvalget var den socialdemokratiske Jonas Gahr Støre, hvis parti, Arbeiderpartiet havde et af de dårligste valg nogensinde. Den ringe opbakning skyldes flere elementer, men navnlig ét aspekt, er vanskelig at komme uden om, nemlig Jonas Gahr Støres personlighed og baggrund.
Han kommer fra en hovedrig familie og er god for over 50 mio. norske kroner, som er placeret i selskaber, værdipapirer og ejendomme. Sådan et ophav har kun få af de socialdemokratiske vælgere, og mange har haft svært ved at identificere sig med den næsten aristokratiske og til tider lidt grå mand med det lidet flatterende tilnavn Tågefyrsten.
Strygebræt og rødvin med skruelåg
Netop personlighed er værd at se nærmere på, for det har haft afgørende betydning for, hvem der nu sidder i statsministerstolen.
Ved valget for fire år siden begik Erna Solberg den genistreg at invitere norsk presse indenfor i sit private hjem. Her fik fotografer lov at tage billeder i det Solbergske køkken-alrum, og hele Norge så, hvordan det rodede hjemme hos Høyres partileder.
Strygebrættet stod fremme og skjulte kun delvist for udsigten til et tilstødende bryggers fuld af poser, kasser og vasketøj. Erna Solberg selv poserede midt i madlavningen med en flaske skruelågs-rødvin, ikke Barolo
Strygebrættet stod fremme og skjulte kun delvist for udsigten til et tilstødende bryggers fuld af poser, kasser og vasketøj. Erna Solberg selv poserede midt i madlavningen med en flaske skruelågs-rødvin, ikke Barolo, (get it) inden for rækkevidde, og et køkkenbord, der kort sagt sejlede.
Med dette setup så nordmændene en folkevalgt politiker, de kunne forholde sig til. Det var ærligt, jordnært og genkendeligt. For mange vakte det troværdighed. Norge har, som Danmark en kongefamilie, der symboliserer det højthævede for ikke at sige uopnåelige.
Mange norske vælgere har haft svært ved at se, hvad fordelen i åndsaristokratiske piedestalpolitikere skulle være, når man allerede har et kongehus til at udfylde rollen som glitrende kransekagefigur. Nej, de vil have folkevalgte, der afspejler folket. Og på dette punkt er nordmændene næppe langt fra de danske vælgere.
Fejrede sejren med oldemors frikadeller
Erna Solbergs ærlige og folkelige stil har gjort hende til en anderledes politiker end hendes modstandere.
Man kan spørge, om det er rimeligt, at en politiker er nødt til at invitere pressen indenfor midt i aftensmaden med ledninger og vasketøj dinglende for at opnå popularitet? Og man kan diskutere, om det siger noget som helst om personens politiske holdninger og mål? Måske ikke – men det virker.
Erna Solberg var ikke sen til at afsløre, at menuen stod på frikadeller – efter oldemoderens opskrift. Statsministerens spindoktor må have gnedet sig i hænderne
Og det virker også, når den norske avis V.G. har en journalist i hælene på Solberg dagen efter valget. Mens andre måske ville fejre sejren med champagne, hummer og fyldte chokolader, ja så kunne V.G’s udsendte følge på nærmeste hånd, hvordan statsministeren købte ind til aftensmad dagen derpå.
Erna Solberg var ikke sen til at afsløre, at menuen stod på frikadeller – efter oldemoderens opskrift. Statsministerens spindoktor må have gnedet sig i hænderne. Kunne det blive mere folkeligt, end en genvalgt statsminister, der selv købte ind og skulle hjem og stege frikadeller?
Erna Solberg har brugt tid og kræfter og blottet dele af sit privatliv for at opnå billedet af en gemytlig statsminister, der er omtrent som folk er flest.
Arbeiderpartiet og den manglende frosne pizza
Set i det lys var Jonas Gahr Støre en ønskemodstander. Familieformuen og villaen i Oslos svar på Klampenborg har været tunge klodser om benet på den socialdemokratiske leder, men han har heller ikke gjort ret meget for at kopiere Erna Solbergs succesrige stil.
Havde vælgerne set en Støre, der købte frostpizza i det lokale discountsupermarked, tog en tur med sporvognen og gav et interview i haven, mens der blev luget ukrudt i undertrøje og slidte bukser, så havde Erna Solberg fået en langt farligere modstander. Og Norge havde med stor sandsynlighed fået en anden statsminister.
Topillustration: Erna Solberg, Høyre, Norges statsminister – Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
