Volden eskalerer i Brasilien – højrepopulistisk præsidentkandidat forsøgt myrdet

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af

VALGANALYSE – Den 7. oktober går brasilianerne til stemmeurnerne, og i de seneste uger er volden taget dramatisk til. Samtidig stiger usikkerheden blandt borgerne, hvor næsten hver tredje endnu ikke ved, hvem de vil stemme på. Indtil videre ligger den radikale højrefløjspolitiker Jair Bolsonaro i spidsen med mellem 20 og 25 procent af stemmerne. Det skyldes, skriver Mads Cunha Vestergaard, at han lover mere lov og orden overfor ekstrem kriminalitet i et land, der har verdensrekord i mord per indbygger om året. I sidste uge blev han imidlertid forsøgt dræbt, og nu stiller hans to sønner op i hans sted.

RIO DE JANEIRO – Den førende brasilianske præsidentkandidat Jair Bolsonaro blev torsdag i sidste uge udsat for et drabsforsøg, da en mand angreb ham med en kniv under et valgmøde i den brasilianske by Juiz de Fora i delstaten Minas Gerais, omkring 200 kilometer nord for Rio de Janeiro.

Under angrebet mistede kandidaten en stor mængde blod og overlevede kun, fordi han særdeles hurtigt kom i behandling og på hospitalet.

Attentatet skete midt i en eskalering af den vold, som har plaget den brasilianske politiske debat i den sidste tid. I marts måned blev venstrefløjspolitikeren Marielle Franco dræbt på åben gade i Rio de Janeiro som tidligere fortalt i POV.

Og i samme måned blev to busser med tilhængere af arbejdspartiets Lula da Silva mål for tre skud i delstaten Paraná i det sydlige Brasilien.

Mest uforudsigelige valg i nyere tid

Valgkampen kører på de høje nagler og er i sin slutfase: den 7. oktober i år skal omkring 150 millioner brasilianere stemme på landets næste præsident. Er der ingen kandidat, som får mindst 50 procent af stemmerne, vil anden runde, med de to kandidater, som fik flest stemmer, finde sted den 28. oktober.

Og netop højrefløjspolitikeren Bolsonaro har i flere måneder ligget klart i spidsen i meningsmålingerne med mellem 20 og 25 procent af stemmerne til første runde af præsidentvalget, hvis man ser bort fra den tidligere præsident Lula da Silva (Arbejderpartiet, PT).

Her ses han på hospitalet efter angrebet. På sin Facebook-profil hylder tilhængerne “Brasiliens næste præsident, mens han kommer sig og bliver stærkere hver dag”:

Muito feliz em saber que o nosso futuro Presidente está se recuperando bem e ficando mais forte a cada dia! Deus abençoe…

Posted by Jair Bolsonaro para Presidente on Saturday, September 8, 2018

Ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet FSB Pesquisa foretaget mellem den 1. og 2. september ville 37 procent af brasilianerne stemme på ham.

Ligesom den amerikanske præsident Donald Trump slår Bolsonaro fast og fører kampagne på et budskab om, at han er en kandidat, som er udenfor det pæne selskab. Og han skaber stor splittelse i det brasilianske samfund. I 2011 udtalte han til magasinet Playboy, at han ikke ville kunne “elske en homoseksuel søn” og hellere ville ønske ham “død i en ulykke”

Lula kan dog ikke vælges, da højesteret i Brasilien den 31. august slog fast, at den tidligere præsident, som sidder i fængsel dømt for korruption, ikke kunne stille op til præsidentvalget.

Arbejderpartiet, PT, har endnu ikke valgt en ny kandidat, men det forventes at blive Fernando Haddad, den tidligere borgmester i landets største by, São Paulo. Han sad i over seks år som undervisningsminister i Lula da Silvas og efterfølgeren Dilma Rousseffs regeringsperioder.

Haddad, Marina Silva (fra midterparti REDE) og Ciro Gomes (fra det socialdemokratiske parti PDT) er udpeget som de mest sandsynlige arvtagere af Lulas stemmer. Men 38 procent af brasilianerne angiver, at de enten ikke har en kandidat, ville stemme blankt eller afgive ugyldig stemme, hvilket er det højeste antal i de sidste 20 år.

Den 7. oktober 2018 skal 150 millioner brasilianere vælge landets næste præsident
Den 7. oktober 2018 skal 150 millioner brasilianere vælge landets næste præsident Foto: Wikipedia Creative Commons

En politiker, der vil skabe lov og orden

Brasilien slog sin egen rekord i 2017 for flest antal mord med 63.880 registrerede mord, en stigning på 3 procent i forhold til 2016.

Til sammenligning var der 17.250 registrerede mord i USA i 2016. Brasilien er uden sidestykke det land i verden, hvor der bliver begået flest mord. Det er også den ekstreme kriminalitet og ønsket om lov og orden, som Jair Bolsonaro og hans socialliberale parti PSL har som deres største prioritet.

Siden Bolsonaros indtræden som leder af partiet i januar måned har PSL rykket sig fra at være et centrum-højre-parti og ud på den yderste højrefløj. Partiet er bl.a. imod abort, homoseksuelle ægteskaber og undervisning af kønsidentitet i de brasilianske skoler.

Bolsonaro er en kandidat, som skaber stor splittelse i det brasilianske samfund.

I 2011 udtalte han til magasinet Playboy, at han ikke ville kunne “elske en homoseksuel søn” og hellere ville ønske ham “død i en ulykke”. Han fik desuden en bøde i 2015, fordi han i et avisinterview sagde: “hun er ikke værd at voldtage, hun er meget grim”, om den tidligere minister for menneskerettigheder, Maria do Rosario (Arbejderpartiet, PT), og nuværende medlem af den brasilianske nationalforsamling.

Rousseff udtalte i et interview med avisen Folha de São Paulo efter angrebet på Bolsonaro i torsdags: Når man planter had, høster man tordenvejr

Attentatmanden Oliveira var medlem af PSOL indtil 2014 og plejede at bruge sine profiler på sociale mediet til at lange ud efter politikere generelt og skrive om konspirationsteorier. Efter angrebet udtalte han, at han var på “en mission fra Gud”

Bolsonaro har talt varmt om det tidligere militærdiktatur i Brasilien. Under afstemningen i den brasilianske nationalforsamling om at indføre en rigsretssag mod den dengang siddende præsident Dilma Rousseff fremsagde Bolsonaro en hyldest for den tidligere leder af torturenheden DOI-CODI under militærdiktaturet, Brilhante Ustra.

Under hans lederskab var Rousseff blandt dem, der blev udsat for tortur.

Ikke i det pæne selskab

Ligesom den amerikanske præsident Donald Trump slår Bolsonaro fast og fører kampagne på et budskab om, at han er en kandidat, som er udenfor det pæne selskab – en outsider eller en kandidat, der kommer fra the anti-establishment. Han har dog siden 1991 været medlem af den brasilianske nationalforsamling, og ganske typisk for brasiliansk politik har han samtidig skabt et politisk dynasti.

Tre af hans fem børn er også politisk aktive: Flávio, Carlos og Eduardo Bolsonaro.

I Brasilien er det en udbredt kliché, at fortalere for menneskerettigheder kun tager sig af de kriminelle.

Flávio har siden 2003 været medlem af statsforsamlingen i delstaten Rio de Janeiro. Carlos blev som 17-årig i år 2000 valgt som det yngste byrådsmedlem i Brasiliens historie. Han modtog desuden flest personlige stemmer til byrådsvalget i Rio de Janeiro i 2016. Eduardo har siden 2015 været medlem af den brasilianske nationalforsamling ligesom sin far.

Flávio og Eduardo Bolsonaro har udtalt, at de overtager faderens kampagne, da det ikke er sikkert, at Jair Bolsonaro kan nå at komme sig efter angrebet mod ham torsdag.

Det ekstreme venstre og det ekstreme højre kæmper

Da politikeren Marielle Franco (Socialisme og frihedspartiet, PSOL, der ligger yderst til venstre), blev brutalt likvideret den 14. marts i år forholdt Bolsonaro som den eneste præsidentkandidat sig imidlertid fuldstændig tavs.

Hans tilhængere mente i høj grad, at det kvindelige byrådsmedlem selv var skyld i sin død og endda fortjente det, fordi hun kæmpede for menneskerettigheder også for blandt andet minoriteter som homoseksuelle og transseksuelle. I Brasilien er det en udbredt kliché, at fortalere for menneskerettigheder kun tager sig af de kriminelle.

Kort efter angrebet torsdag mod Bolsonaro anholdt det brasilianske politi attentatmanden, der er blevet identificeret som Adelio Bispo de Oliveira.

Oliveira var medlem af PSOL indtil 2014 og plejede at bruge sine profiler på sociale mediet til at lange ud efter politikere generelt og skrive om konspirationsteorier. Efter angrebet udtalte han, at han var på “en mission fra Gud.”

Topfoto: Wikipedia Creative Commons

Mads Cunha Vestergaard er født i Nyborg i 1983 og studerer journalistik på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hans største interesser er kultur og samfundsforhold. I de seneste år har han delt sin tid mellem Danmark og Brasilien og fulgt brasilianske forhold tæt.
Hvis du godt kan lide, hvad Mads skriver og gerne vil støtte ham, kan du donere via hans MobilePay til nummer 25 15 53 51

Seneste artikler om Politik & Samfund