TEATER // ANMELDELSE – Det er sandt, at livet passerer revy for dine øjne, inden du dør. Det kaldes at leve. Forestillingen Inden vi dør synger vi en sang sætter musik til og klarer det på en smuk, morsom og tankevækkende time på Teatret ved Sorte Hest.
Pludselig er det din mor eller din far, der stirrer tilbage på dig i spejlet. Pludselig er der ikke så mange venner at ringe til længere. Pludselig er dit livs kærlighed kun et stort, konstant savn.
Men ”pludselig” kan indtræffe når som helst, og før vi aner. Trafikulykker, mislykkede operationer, kræft. Tusinde ting kunne have forhindret Maria Stenz, Peter Oliver Hansen, Camilla Bendix og Olivier Antunes i at stå på scenen på Teatret ved Sort Hest i forestillingen Inden vi dør synger vi en sang.
Men det har de heldigvis ikke. For de gør det godt, og de gør det på en munter og tankefuld time.
Hvor er alle drømmene?
Måske burde vi huske Maria Stenz for hendes mange år som chef på netop Teatret ved Sorte Hest og for hendes mange roller her, men, let’s face it, hun vil altid være forbundet med dansktophittet ”Hvor er alle drømmene”.
Det gør nu ikke noget. Det er også med her. Og vi kan konstatere, at Maria Stenz, der fra barnsben blev bedt om at synge, stadig kan – med en forbløffende klangfuld stemme.
Bare fordi vi synger på sidste vers, behøver vi ikke at være tandløse
Sangen er heller ikke malplaceret her, for der har altid været en elegisk tone i den. Den er et tilbageblik, som stiller os alle sammen spørgsmålet, om vi fik opfyldt vores ungdoms drømme. Fik vi set det, vi ville? Fik vi besteget Kilimanjaro? Fik vi ægtefælle, børn, hus, bil, båd, status? Fik vi forandret verden?
Carpe diem
Og – som PH udtrykte det i I dit korte liv: ”Det haster med det kys.” På et hvilket som helst tidspunkt i vores liv kan vi kaste blikket tilbage og se, hvad vi har nået. Men også på hvem vi har mistet; bedsteforældre, som vi aldrig troede skulle dø, forældre, som vi aldrig nåede at møde voksen til voksen, venner, kærester … børn. Så fik vi givet det kys?
Det gælder om at gribe øjeblikket og tro på i morgen.
Inden vi dør synger vi en sang har også satirisk brod. Vi skulle være glade for at blive gamle (i forhold til alternativet), men er bange for at blive ”gamle”. Vi tager den friske maske på, spiser kosttilskud nok til at sikre en dopingdom, vinterbader og holder os ranke og rørige.
Det handler heller ikke om Simon Spies, men når man har levet i +80 år og nedefter, så har man jo levet dengang, ”det var en anden tid”. Man har oplevet et og andet. Svirp. Bare fordi vi synger på sidste vers, behøver vi ikke at være tandløse.
Du og jeg, dur og mol
Styrken i Inden vi dør synger vi en sang er, at forestillingen trækker på noget personligt, men det personlige bliver alment. Det er ikke som sådan en sangforestilling, men strofer og brudstykker af sange er med til at fortælle. Måske bedst illustreret ved Olivier Antunes’ små klaversoloer, der legende blander melodistumper og genrer.
For det er jo sådan, livet er – lidt i dur, lidt i mol. Noget, der farer forbi i baggrunden, noget, der rører hjertet, og noget, der kalder på smilet. Sandt at sige, denne aften kaldte det et enkelt sted ligefrem på latteren.
Man kunne kalde Inden vi dør synger vi en sang en kalejdoskopisk forestilling om at være – men ikke være her for altid
Musikalsk er der noget for de fleste. Udvalget af sange springer fra Poul Henningsen og Børge Müller over John Mogensen og Gustav Winckler, til Steffen Brandt, Anne Linnet og Lukas Forchhammer.
Tak til livet
Og vi, der sidder i publikum, har jo en ting til fælles. Gamle, unge og alle os, der helst ser os som midt imellem. Ja, netop: Vi er her. Og vi er her. Vi er blevet en time ældre, men også en time klogere. Mest af alt på os selv.
Man kunne kalde Inden vi dør synger vi en sang en kalejdoskopisk forestilling om at være – men ikke være her for altid. Eller med Maria Stenz’ ord: Tak til livet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
