AOL Creative North i New York

Skal nordisk kreativitet redde verden?

af i Featured/Internationalt/Kultur/Politik & Samfund/POV Business

I kølvandet på de eskalerende konflikter og den stigende polarisering, der truer med at dele verden midt over, er der opstået et kolossalt behov for at samles igen – og måske i høj grad lade sig inspirere af den nordiske model og nordisk kreativitet.

I et forsøg på at sætte nordisk kreativitet på landkortet i forhold til de store markeder i udlandet, tog mediekoncernen AOLs nordiske chef, Jakob Stigler, for et par år siden et beundringsværdigt initiativ. Jakob samlede nogle af bureaulederne fra de mest kreative og prisvindende bureauer i Sverige, Norge, Danmark og Finland til en fortsat dialog om, hvordan vi kunne blive bedre til at tiltrække store, internationale virksomheder til at investere mere i nordisk kreativitet.

Jeg er selv beæret over at deltage i denne gruppe af nogle af de allerdygtigste, bannerførere, hvoraf de fleste også har formået at gøre sig gældende udenfor deres respektive landegrænser. I det følgende vil jeg gerne dele nogle af vores tanker med jer, kære læsere, fordi de har en relevans, der rækker langt udover reklamebranchen.

Vores gruppe, som er døbt Creative North, var for nylig draget til New York for at samles i AOLs hovedkvarter. AOL er en af de største, digitale medieudgivere i USA, hvor vi i øvrigt også havde lejlighed til at besøge en af deres datterselskaber, Huffington Post.

Medierne har et stort ansvar for at give al for meget taletid til de populistiske kræfter. Trump endte f.eks. med at få for ti gange så meget PR-værdi i omtale som Clinton under det amerikanske præsidentvalg.

Det var under dette besøg, at vi bl.a. hørte om, hvordan man netop nu har en større debat kørende efter det amerikanske præsidentvalg, der går på, hvordan især medierne har et større ansvar for at give al for meget taletid til de populistiske kræfter. Trump endte f.eks. med at få for ti gange så meget PR-værdi i omtale som Clinton.

Den nordiske velfærdsmodel er nøglen 

Ikke bare i USA, men også i de europæiske lande, og selv her i Norden har vi været vidner til, at de mest højredrejede partier har smittet mere etablerede partier med deres modstand mod indvandring og fokus på nationalstaten. Her er det også lykkedes med mediernes hjælp at lade politiske ledere sprede en retorik, der skaber langt mere splid end den evner at samle befolkningen om et fælles projekt.

I USA har Donald Trump formentlig erkendt, at det ikke var godt nok at formulere et stærkt slogan, som Make America Great Again, hvis man samtidig har brændt alle broerne i bestræbelserne på at få plantet budskabet inde under hjernebarken på alle modtagerne.

I forlængelse af debatten om splittelsen i samfund som det amerikanske kom jeg uværgeligt til at reflektere over, hvad det egentlig er, der gør, at vi i Norden fortsat har verdens bedste velfærdssamfund. En usædvanlig grad af solidaritet og dermed et stærkere sammenhold. Kunne det være med til at give os en fornemmelse af årsagerne til, hvorfor vi i Norden har noget helt særligt at tilbyde verden?

Vi kan heldigvis konstatere, at her i de kolde egne af verden, er flertallet stadig indstillet på, at vi skal varme hinanden. Og det til trods for de sidste 10-15 års ihærdige pres fra højrenationalisterne og de mest liberalistiske partier på at fryse de mest udsatte grupper og flygtningene helt ned i bunden af samfundet eller tilbage, hvor de kom fra.

De fleste af os erhvervsaktive mennesker i dag, er vokset op i et homogent velfærdssamfund, hvor den nordiske tradition for at passe godt på hinanden, værne om tolerancen og kunne samarbejde på kryds og tværs har givet os et sikkerhedsnet, hvor vi tør vove os ud i verden. Ude i verden har vi sandelig sat vores præg – også i en grad, hvor vores fodaftryk fylder noget mere end størrelsen af vores lande.

Vi kan heldigvis konstatere, at her i de kolde egne af verden, er flertallet stadig indstillet på, at vi skal varme hinanden. Og det til trods for de sidste 10-15 års ihærdige pres fra højrenationalisterne og de mest liberalistiske partier på at fryse de mest udsatte grupper og flygtningene helt ned i bunden af samfundet eller tilbage, hvor de kom fra.

Tænk bare på Danmark – et lille land, hvis befolkningstal er på størrelse med Hamburg og omegn, og alligevel har vi gjort vores indtog på den internationale scene indenfor f.eks. restauranter, legetøj, medicin, tv-serier, shipping, landbrug og fødevarer, arkitektur og design.

Så selvom Danmark er lidt en kræmmernation, har vi alligevel formået at skabe et samfund – i lighed med resten af Norden – hvor vi trods vores ringe størrelse har skabt et trygt fundament. En sikker havn, hvor både kreativiteten og driften til at dele resultaterne af vores virketrang med andre, har været i stand til at finansiere et af verdens mest lige samfund. Vi lader sjældent kulden tage bagtroppen, selvom der i Danmark og de øvrige nordiske lande er mørke kræfter, der arbejder på at øge uligheden. Det er direkte dumt og selvdestruktivt. Det er netop vores store lighed, der har gjort det muligt at slippe kreativiteten fri. Vi kan i realiteten tage en større risiko, fordi vi ikke ender med at risikere det hele.

Nordisk model bør være ingrediens i alle eksportartikler

Vi har ikke behov for store hierarkier, vi behandler som udgangspunkt alle ligeværdigt, her får alle lov til at komme til orde, og vi handler som regel i fællesskabets interesse – og vi lader ikke mindst dem, som ikke havde de bedste forudsætninger eller oplever at blive kørt af sporet, få en chance for at blive en del af fællesskabet igen.

Det giver et sjældent fint udgangspunkt for at kunne agere brobyggere i en verden, der lige nu synes at være ekstra medtaget af politisk grøftegravning, klimaforandringer, recession og unødvendige krige. Konflikter som har skabt en svøbe af frygt både for og i globaliseringens og grådighedens ofre.

Her tror vi i Creative North på, at vi kan bidrage med en ganske særlig tænkning, arbejdsmetode og tilgang, der kan forene flere mennesker og få dem til at søge sammen om at sprede mere opbyggelige, inspirerende og fælles idéer. At vi her i Norden kan tage teten og i endnu højere grad satser på at eksportere den nordiske model og den heraf afledte nordiske kreativitet. Målet må være, at vi kan få endnu flere globale virksomheder til at agere brobyggere i en tid, hvor politikerne tilsyneladende har så vanskeligt ved at gøre det.

Det er netop vores store lighed i Norden, der har gjort det muligt at slippe kreativiteten fri. Vi kan i realiteten tage en større risiko, fordi vi ikke ender med at risikere det hele

For uanset hvor individualiseret det nye mediebillede ender med at blive, når vi som internetbrugere bliver bearbejdet og talt til på baggrund af det massive dataspor, vi efterlader os, så eksisterer der et formildende træk i vores væsen.

Noget, der driver os til at samles omkring de største og universelle idéer. Dette karaktertræk er dét, vi især har dyrket i Norden, og kan vi få det til at genopblomstre både herhjemme og ude i verden, er meget vundet. Måske ligefrem en lysere fremtid for os allesammen.

Topfoto: Gruppebillede af Creative North taget af Jakob Stigler, AOL

Kim Jong Andersen, 44. Debattør, madanmelder og gourmand, digital ekspert og konceptudvikler, smagsdommer, filmbuff, underviser, foredragsholder og direktør i et management konsulent-firma. Har arbejdet i reklamebranchen i næsten to årtier, senest som kreativ direktør. Optaget i Dansk Markedsførings M-list, en blå bog over de allerdygtigste marketingprofiler i Danmark. Nok især kendt på sociale medier under hans alter ego, "Bamsen", der i visse kredse nærmest er blevet et personligt brand i sig selv. Hyppig gæst på de førende restaurationer i København. Juryformand for den årlige prisuddeling, Danish Digital Awards i samarbejde med Dansk Annoncørforening. Har selv vundet adskillige kreative awards både herhjemme og i udlandet. Ofte benyttet key note speaker på diverse konferencer og seminarer, hvor emnet er relateret til kreativitet og kommunikation. Underviser MBA-studerende på CBS og reklameelever på KEA og DJMX.

Seneste artikler om Featured

Hvad må man sige?

KOMMENTAR // MEDIER OG YTRINGER – Problemet med den bølge af kritik,