Dannebrog er folkets

Elmas Berke 04.10.2016

Hos os, er Dannebrog ensbetydende med festlige lejligheder. Vi kommer f.eks. små papirflag i morgenbollerne, når vi vækker hinanden på fødselsdage, ligesom kagen pyntes med små Dannebrog. Når vi holder fest, pynter vi bordet med små Dannebrog på bordet. Når vi fejrer en sejr med landsholdet inden for en given sportsgren, når Dannebrog hejses ved medaljeoverrækkelse, når vi vinder i Melodi Grand Prix eller har gjort noget ekstraordinært godt for nationen, fejrer vi det i et væld af rød/hvide farver.

Flages der i gadebilledet eller busserne kører med flag, ved vi, der er en festlig anledning, f.eks. en vigtig historisk markering eller en kongelig fødselsdag.

I udlandet drager Dannebrog og jeg må altid lige hen for at se, hvorfor der er et dansk flag, hvor der er et. Ved grænseovergangens indkørsel til Danmark eller ved ankomst i lufthavnen, bemærker jeg Dannebrog.

Der findes masser af flotte steder på denne jord, masser, men ingen af dem, kommer i nærheden af at vække de følelser, som synet af Dannebrog i horisonten med udsigt over rapsgule marker og bølgen blå, vækker i mig. Det kan ikke forklares. Det er noget, jeg føler. Det drager.

Dannebrog er folkets. Det er mit. Det er dit. Det er vores.

Vær stolt, fordi Dannevang er et hjørne af paradis, velsignet på det lille stykke jord, vi er så privilegerede at kunne kalde vort hjem. Det er ikke perfekt. Bevares. Hvem er dét? Men, det er godt. Favn og omfavn det og gå derefter ud for at møde verden med oprejst pande. Hvil i dig selv og find dig selv indadtil, før du søger udadtil og uden for dig selv. Det er først i det øjeblik, du associerer Dannebrog med andet end sammenhængens og sammenholdets kraft og styrke, at du degraderer det til ”et stykke stof”. Hvorfor dette behov for (selv)udslettelse af din kulturarv? Det forstår jeg ikke.

Jeg vil slå et slag for, at du gør krav på din nations og kulturs tusindårige historie. Stå ved dig selv og stå ved din kultur. Stå oprejst og vær stolt over, hvad du er formet af, støbt af og skabt af. I denne tid, hvor så mange af os diskuterer multikultur, synes jeg også, det er værd at slå et slag for, at der er noget, der hedder dansk kultur og som vi har god grund til også at være stolte over.

Jeg kunne fremhæve mange ting ved dansk kultur, som er værd at fremhæve, men vil nøjes med disse. Den ligeværdige frihed i samtalen, både den private og den offentlige. Den ligeværdige samtale mellem forældre og børn, mellem studerende og lærere og mellem privatpersoner og magthavere. Den personlige frihed, der ikke er begrænset af ”klanens” eller familiens kollektive omdømme og de begrænsninger, der for det enkelte individ kan være forbundet hermed. Friheden til at leve sit liv på egne præmisser. Privatlivets fred, vi risikerer ikke at blive slæbt bort i nattens mulm og mørke, for sporløst at forsvinde for en ytring eller handling, der strider mod magthavernes interesser.

Den offentlige frihed til at være kvinde, til at kunne færdes frit som individ og ikke være begrænset af sit køn. Den offentlige ro og borgere, der går omkring i gadebilledet, uden at være bange. Sang ved sammenkomster. Det er så hyggeligt at synge en begivenhed i gang.

Selvbeherskelse, ikke fordi en guddoms ord er blevet gjort til lov eller fordi en autoritet sætter begrænsninger for ens privatliv, men fordi man forstår at administrere sin frihed i (selv)beherskelse- og selvkontrol. Man bærer sit personlige ansvar. Denne selvbeherskelse og selvkontrol kommer især til udtryk ved, at kvinder kan gå i fred. Kvinder kan gå klædt som de vil. Det skal altså ikke undervurderes. Kvinder kan færdes, hvor de vil, opholde sig, hvor de vil og omgås, hvem de vil – uanset tidspunkt på døgnet. De har friheden til at dække sig til og friheden til at smide tøjet, hvis det er det, de vil. Alt dette og mere til er ikke udtryk for, at livsstilen i Danmark er værditomt. Det er udtryk for, at det er værdiladet. Jeg mener, alt dette og mere til, er vores styrke. Vi har masser af danske værdier, også kulturelle, der er værd at værne om. Danmark har masser af kultur.

Jeg vil slå et slag for, at du gør krav på din nations og kulturs tusindårige historie. Stå ved dig selv og stå ved din kultur. Stå oprejst og vær stolt over, hvad du er formet af, støbt af og skabt af. I denne tid, hvor så mange af os diskuterer multikultur, synes jeg også, det er værd at slå et slag for, at der er noget, der hedder dansk kultur og som vi har god grund til også at være stolte over.

Vær stolt, fordi Dannevang er et hjørne af paradis, velsignet på det lille stykke jord, vi er så privilegerede at kunne kalde vort hjem. Det er ikke perfekt. Bevares. Hvem er dét? Men, det er godt. Favn og omfavn det og gå derefter ud for at møde verden med oprejst pande. Hvil i dig selv og find dig selv indadtil, før du søger udadtil og uden for dig selv.

Det starter og slutter med dig – ikke i den symbolik, du tillægger dine politiske modstanderes (mis)brug af det. Gør du det, overlader du også historiens, nutidens og fremtidens betydning af det til dem.

Jeg lægger kærlighed, familie, tryghed, hjem og hjerte i Dannebrog. Det er, hvad Dannebrog betyder for mig. Hvad betyder det for dig?

Topfoto: Christiansborg med flag – åbningsdagen, Skærmbillede fra YouTube.

Elmas Berke

Elmas Berke er forfatter og foredragsholder. Tidligere nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde. Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015. Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016. Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko. Hun har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering. Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid. Hun er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier, og hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination, en gruppe medborgere lever under i Danmark. Elmas Berke er gift og mor til 4.